Fosforbelastningen af vores vandområder skal reduceres for at vi kan opnå en god økologisk kvalitet i vandløb, søer og i mange af vores kystvande. En reduktion af udledninger fra punktkilder er førstevalget, men i langt de fleste oplande vil det også blive nødvendigt at reducere det diffuse fosfortab. I artiklen demonstrerer vi de tilgængelige metoder […]
Kan vi reducere det diffuse fosfortab? Read More »
Vandaksslægten er en yderst vigtig slægt af undervandsplanter i danske vandløb. Mange vandaksarter er imidlertid blevet sjældne og optræder på listen over sjældne arter i danske vandløb (9 ud af 21). Men arterne har ikke altid været sjældne. Selvom vi genopretter vandløb i dag i et omfang som aldrig før, må vi konstatere at de
Hyppige vandaksarter etablerer sig hurtigere end sjældne vandaksarter Read More »
De sidste 100 år har mange plantearter inden for slægten vandaksværet i kraftig tilbagegang i de danske vandløb. Et stigende antal genopretninger f orsøger at vende tendensen, men, baseret på eksisterende undersøgelser, genindvandrer de sjældne vandaksarter ikke. Skyldes arternes fortsatte tilbagegang, at genopretningerne ikke formår at genskabe egnede levesteder, eller er spredningen fra kildepopulationer for
Vandaks i genoprettede danske vandløb Read More »
Grødeskæring bruges rutinemæssigt i vandløb, som et virkemiddel til at sænke vandstanden for derigennem at sikre afvandingen af landbrugsjord langs vandløbene. Problemet er imidlertid, at grødeskæring samtidig har en negativ indvirkning på vandløbenes miljøkvalitet. I denne artikel undersøger vi, hvordan Aalborgmetoden påvirker sammensætningen af plantearter i tre vandløb i Aalborg kommune, hvor metoden har været
Aalborgmetoden som alternativ grødeskæringsmetode Read More »
Alle vandområder omfattet af EU’s Vandrammedirektiv skal gives en økologisk klassificering. Denne klassificering er afgørende for områdernes forvaltning og for, om næringsstoftilførslen eventuelt skal mindskes. I de nye vandområdeplaner forbedres beslutningsgrundlaget, men hvor sikkert kan den økologiske klasse i en sø egentlig fastsættes, og hvordan afhænger sikkerheden af antal måleår? Forfattere: Martin Søndergaard, Dennis Trolle,
Fastlæggelse af økologisk kvalitet i søer Read More »
EQR-værdier anvendes i Vandrammedirektivet til at beskrive den økologiske tilstand. Her præsenteres en metode til at beregne EQR-værdier ud fra DVFI faunaklasser. Forfattere: Søren E. Larsen, Nikolai Friberg, Peter Wiberg-Larsen, Jens Skriver & Lars Kjellerup Larsen
Konvertering af DVFI faunaklasser til EQR-værdier (Økologisk Kvalitets Ratio) Read More »
Vi er lige nu i gang med at udvikle et planteindeks til vurdering af økologisk tilstand i vandløb. Indekset skal gøre det muligt at få et samlet billede af, hvordan plantesamfundene har det i danske vandløb. Udviklingsarbejdet er baseret på et meget stort datasæt, der omfatter alle nationale overvågningsdata samt forskningsdata fra DMU. Det gør
Planteindeks på vej i vandløb Read More »
Fosfor fra brinkerosion, betydning af randzoner og vigtigheden af fosfor-ådale er emner som har været til diskussion i forbindelse med Vandmiljøplan III, Grøn Vækst og nu de nye Vandplaner. Vi har i et forskningsprojekt igennem tre år studeret de tre processer i et helt vandsystem – Odense Å – og har nye resultater, der kan
Fosfor i åer og dale: Kilde eller filter? Read More »
Våde terrestriske økosystemer som moser og enge er også omfattet af Vandrammedirektivet. Men denne beskyttelse overses stort set i implementeringen af direktivet. Det er bekymrende, fordi en række af de virkemidler der er tænkt anvendt i vandplanerne kan have direkte konsekvenser for økosystemernes fortsatte tilstedeværelse i ådalene. Forfattere: Annette Baattrup-Pedersen, Rasmus Ejrnæs, Bettina Nygaard og
Implementering af Vandrammedirektivet overser naturen i ådalene Read More »
Klorofyl a er et let og enkelt mål for mængden af fytoplankton. I forbindelse med Vandrammedirektivets implementering bruges det til at vurdere, om søer har en tilstrækkelig god vandkvalitet og hvilken indsats, der eventuel skal sættes i værk for at mindske næringsstoftilførslen. Spørgsmålet er, hvor godt og præcis et mål, klorofylindholdet faktisk er. Forfattere: Martin
