Regnvand er ikke bare regnvand, i hvert fald ikke når det ledes ud i de danske vandløb. Hvad enten det er fra separat- eller fælleskloak påvirker oplandets aktiviteter i høj grad forureningsgraden af regnvandet. I mange tilfælde antages overløb fra fælleskloak at være den største synder, når der tales om forringelse af vandløbets kemiske tilstand, […]
Overløb fra fælleskloak er ikke altid den eneste synder! Read More »
Overfladisk afstrømning er en mulig transportvej for vand og stof fra marker til vandløb og søer. Historisk har overfladisk afstrømning dog ikke været i fokus, selvom der har været opmærksomhed på omfanget af vanderosion på marker. Mere ekstreme nedbørshændelser og mere nedbør i den sårbare efterårsperiode med sparsom vegetation på markerne kan ændre på dette.
Overfladisk afstrømning fra marker Read More »
Vandløb og søer modtager meget kulstof fra landjorden. Danske data viser, at den årlige gennemsnitlige CO2 afgasning fra søer og især fra vandløb (1335 gigagram kulstof) er tre gange større end transporten gennem vandløbene (558 gigagram). Det samlede ferskvandsbidrag udgør 6.7% af primærproduktionen. Minimumsbidraget fra ferskvand svarer til 14% af Danmarks samlede CO2 emission i
Kulstofbalancer og CO2 afgasning i danske søer og vandløb Read More »
Landmænd giver i denne artikel deres bud på, hvordan vi opnår en god proces og får succes med grundvandsbeskyttelse. Yderligere fremhæves 2 gode eksempler, hvor landbrug og vandforsyning har samarbejdet om at finde løsninger. Artiklen er skrevet på baggrund af interviews med aktørerne. Forfattere: Rikke Krogshave Laursen
God proces og succes med grundvandsbeskyttelse Read More »
Samsø er kendt som en solskins-ø med et turistvenligt tørt Storebæltsklima. Tørken i 2018 satte fokus på udfordringen med for lidt vand – og der er ved at opstå nye dilemmaer om drænvand til vandingsreservoirer for de mange grøntsagsproducenter på øen. Samtidig er store regnhændelser en udfordring for både landbruget og infrastrukturen. Der er behov
Drænvand som cirkulær ressource Read More »
SDU har igennem en årrække koordineret undersøgelser af den manglende genetablering af ålegræs i vores fjorde (REELGRASS) og arbejdet med udvikling af genetableringsmetoder på stor skala (NOVAGRASS). I 2017 begyndte SDU storskala-transplantationer af ålegræs, hvor formålet var at undersøge den tidslige udvikling i ålegræssets mange økosystemtjenester. Disse er fulgt samtidig med skudtæthederne i de nyanlagte
Storskala-transplantation af ålegræs – metoder og perspektiver Read More »
I Danmark er mange hektar vådområder blevet restaureret for at reducere kvælstoftrans-porten til kystvande. Især på Fyn er mange vådområder blevet genetableret. Men hvor meget mere areal kan restaureres, og hvor meget mere kvælstoffjernelse kan der forventes? Forfattere: Magdalena Lewandowska, Carl Christian Hoffmann & Ane Kjeldgaard
Potentiale for yderligere reetablering af vådområder i Odense Å Read More »
Afstrømning fra byens ubefæstede områder er på en og samme tid et kendt, men også relativt uudforsket fænomen. Det betyder i bund og grund, at der i dag ses vandmængder i afløbssystemet, som ikke nødvendigvis kan forklares af afstrømning fra befæstede områder. Ofte tilskrives den ukendte afstrømning andre hydrologiske processer, som er sværere at regne
Afstrømning fra byens ubefæstede områder Read More »
De sidste 100 år har mange plantearter inden for slægten vandaksværet i kraftig tilbagegang i de danske vandløb. Et stigende antal genopretninger f orsøger at vende tendensen, men, baseret på eksisterende undersøgelser, genindvandrer de sjældne vandaksarter ikke. Skyldes arternes fortsatte tilbagegang, at genopretningerne ikke formår at genskabe egnede levesteder, eller er spredningen fra kildepopulationer for
Vandaks i genoprettede danske vandløb Read More »
