Regnvand er ikke bare regnvand, i hvert fald ikke når det ledes ud i de danske vandløb. Hvad enten det er fra separat- eller fælleskloak påvirker oplandets aktiviteter i høj grad forureningsgraden af regnvandet. I mange tilfælde antages overløb fra fælleskloak at være den største synder, når der tales om forringelse af vandløbets kemiske tilstand, …
Overløb fra fælleskloak er ikke altid den eneste synder! Læs mere »
Vandplanter spiller en vigtig rolle i søer. De bidrager både direkte til søernes biodiversitet og indirekte ved at skabe fødegrundlag og levesteder for smådyr, fisk og fugle. Derudover har vandplanter en række strukturerende effekter, der kan forbedre søernes vandkvalitet. Vi studerer her de fysiske og miljømæssige forhold, der påvirker udbredelsen og artsrigdommen af vandplanter i …
Vandplanternes artsrigdom og udbredelse i nye søer Læs mere »
Studierne af de nye søer har omfattet mange forhold. De har bidraget til en bedre forståelse, som har skabt et meget bedre grundlag for at planlægge og forudse kvaliteten af nye søer. Her følger nogle vigtige anbefalinger med hensyn til placering, fysisk design, vandkvalitetet og biodiversitet i nye søer. Formålet og udgangspunktet for etablering af …
Hvordan er vandkvaliteten i de mange nye søer, som er blevet dannet de senere år? Her viser vi resultater fra 30 nye søer etableret i perioden 1987-2018. Næringsstofindholdet forventes at variere meget, da søerne er etableret med vidt forskellige formål og udgangspunkter, både hvad angår oplandstype, jordbund, afstrømning og fysisk design. Konklusionen er enkel: størst …
Efter århundreders tilbagegang er der etableret mange nye søer overalt i Danmark. Mange er etableret med det primære formål at fjerne kvælstof og sekundært for at fremme biodiversitet, naturoplevelser og friluftslivet. Øget fokus på klima og natur betyder, at vi fremover forventer flere nye søer. Flere formål kræver en balancegang mellem forskellige interesser og en …
Ved etablering af en ny sø kan den oversvømmede jord frigive fosfor. Det kan føre til en dårlig økologisk tilstand i søen og tillige påvirke nedstrøms vandområder negativt. Fosforfrigivelsen fra jorden foregår ofte hurtigt efter oversvømmelsen, men kan frigivelsen reduceres eller helt undgås ved forbehandling af jorden? Det spørgsmål har vi undersøgt under etableringen af …
Selv om der er blevet etableret mange nye danske søer, har det været uafklaret, hvor meget nye søer bidrager til fuglenes biodiversitet sammenlignet med naturlige søer. Derfor vurderer vi artstallet, fødegrupper og forekomsten af rødlistede fuglearter i helt nye søer sammenlignet med naturlige søer. Vi finder flere arter og især flere vadefugle i spritnye søer …
Nye søer risikerer at få en dårlig økologisk kvalitet med næringsrigt, uklart vand, fordi de sædvanligvis etableres på næringsrige landbrugsjorde. Næringsfrigivelsen fra søbunden til vandet kan imidlertid i nogle tilfælde mindskes ved det rigtige fysiske design. Fosforfjernelsen fra nye søer kan sandsynligvis optimeres ved indledningsvis at opretholde en lav vandstand med maksimal vindpåvirkning af søbunden …
Fysisk design af nye søer kan reducere fosforpuljen og tilgodese biodiversiteten Læs mere »
Naturlige søer kan indeholde en betydelig intern fosforpulje i sedimentet. Søerne kan derfor bibeholde en dårlig økologisk tilstand selv efter reduktion af den eksterne tilførsel. Ved etablering af nye søer har den oversvømmede landbrugsjord ofte et højt fosforindhold. Vi har sammenlignet en række nye søer med naturlige søer for at belyse, hvorvidt søerne adskiller sig …
Fosforindhold og frigivelse fra sediment i nye og naturlige søer Læs mere »
Hvordan udvikler fødekæderne sig i nye søer? Spiller søernes alder en rolle? Og hvad med næringsstofniveauet? Vores analyser af stabile isotoper af kvælstof og kulstof, viser, at fødekæderne efter få år ligner dem, der kendetegner ældre søer, forudsat at søerne er blevet koloniseret med fisk. Næringsstofniveauet og mængden af bundplanter er vigtige styrende faktorer for …
