Fra total dominans af enkelte grønalger hele året og ingen kiselalger, vendte kiselalgerne tilbage ved lavere fosforindhold og mere lys i vandsøjlen i Arrresø. Fytoplanktonets samlede biodiversitet steg markant, og med flere arter i samfundet vekslede deres hyppighed mellem sæsonerne og årene. Forfattere: Kaj Sand-Jensen, Jonas Stage Sø, Jens Christian Schou & Theis Kragh
Fytoplanktonets biodiversitet i Arresø Read More »
I nye søer er det vigtigt at fremme balancerede tætheder af rovfisk og fredfisk tidligt for, om muligt, at begrænse prædation på dyreplankton og dermed øge deres konsumption af alger. Én mulighed er at udsætte rovaborrer. Men hvilke miljøkrav skal være opfyldt, før dette har den ønskede effekt? Vi har fulgt reaktionen på udsætning af
Effekter af aborreudsætninger i nye søer Read More »
Anvendelse af sonar ved søundersøgelser af vandplanter og sediment behøver hverken at være svært eller dyrt. Med hobbygrej får man et væld af data, som kan bruges til at bestemme plantedække og plantehøjde samt karakterisere sedimentoverfladen med høj rumlig opløsning. Vi viser, hvordan sonarudstyr til lystfiskere kan benyttes og hvordan simple analyser giver et helt
Søovervågning med sonar Read More »
Omsætning af organisk kulstof og konsekvenserne for atmosfærens CO2-pulje er velkendte. Omvendt overses omsætningen af uorganisk kulstof. Når kalken i klipper og i jorden forvitrer, forbruger det CO2 og frigør kalcium og hydrogenkarbonat. Når kalken udfælder i søsedimenter, sættes CO2 atter fri og bliver en kilde til søers algeproduktionenog et muligt CO2 tab til atmosfæren.
Kulstofomsætning og CO2 på land og i vand Read More »
Borgerønsker om en ren Arresø og mediers omtale fik os til at vurdere søens udvikling. Arresø har fået det værre i det seneste ti-tyve år og mange andre søer har oplevet samme tilbagegang. Forfattere: Kaj Sand-Jensen, Jonas Stage Sø & Theis Kragh
Arresø oplever øget forurening Read More »
I miljøovervågningen anvendes viden om planter og dyrs egenskaber til at vurdere deres levesteders økologiske tilstand. Der er mange slags, der kan være svære at bestemme uden ekspertviden. Men måske kan kunstig intelligens hjælpe. En computer kan nemlig ”trænes” til at identificere organismerne ud fra fotos. Her vurderer vi mulighederne for at identificere vandløbenes smådyr
Kunstig intelligens i miljøovervågningen? Read More »
De dansker søer rummer i alt 27 fiskearter, når man ser bort fra hybrider og eksotiske arter. Søerne rummer fra ingen og op til 13 arter. Til sammenligning er der omkring 100 arter af undervandsplanter og adskillige hundrede arter af smådyr i danske søer. Alligevel taler tusindtallige lystfiskeres passion og fiskenes nøglerolle i søernes økologi
Hvad bestemmer fiskenes biodiversitet i danske søer? Read More »
Vi trænede modeller på baggrund af kemiske målinger i danske, finske og svenske vandløb samt oplandskarakteristik for at kunne forudsige vandløbenes CO2 indhold. Herefter kan CO2 afgasning estimeres, detailkort tegnes og landsresultatet beregnes. Forfattere: Kenneth Thorø Martinsen & Kaj Sand-Jensen
CO2 i Skandinaviens vandløb analyseret med maskinlæring Read More »
De danske vandløb er kraftigt overmættede med opløst CO2 tilført med grund- og drænvand fra oplandet. Det CO2-rige vand stimulerer plantevæksten, da overmætningen er en forudsætning for fotosyntese og god vækst under vand blandt 120 plantearter, der lever i overgangszonen mellem land og vand. Vandløbenes naturlige CO2-overmætningmedfører også en betydelig CO2-afgasning til luften, men dog
Vandløbenes CO2-overmætning og biodiversitet Read More »
Der er stor fokus på at vådlægge lavbundsjorde for at reducere udledningen af drivhusgasser (DHG). Men for at vurdere effekterne, må man inddrage vands og stoffers bevægelse fra landjorden over ferske vand til kystvande. Økosystemerne kan ikke ses isoleret, fordi de kan fjerne, videreføre og påvirke DHG-byrden undervejs. Tidsperspektivet besværliggør vurderingerne, da aflejring eller mobilisering
Klimagasser: fra landjorden, overvandløb og søer til kystvande Read More »
