Kaj Sand-Jensen Arkiv - Fagtidsskriftet Vand & Jord

Klimagasser: fra landjorden, overvandløb og søer til kystvande

2021, Nr. 4 / Af Fagtidskriftet Vand og Jord

Der er stor fokus på at vådlægge lavbundsjorde for at reducere udledningen af drivhusgasser (DHG). Men for at vurdere effekterne, må man inddrage vands og stoffers bevægelse fra landjorden over ferske vand til kystvande. Økosystemerne kan ikke ses isoleret, fordi de kan fjerne, videreføre og påvirke DHG-byrden undervejs. Tidsperspektivet besværliggør vurderingerne, da aflejring eller mobilisering …

Klimagasser: fra landjorden, overvandløb og søer til kystvande Læs mere »

Vandplanternes artsrigdom og udbredelse i nye søer

2020, Nr. 4 / Af Fagtidskriftet Vand og Jord

Vandplanter spiller en vigtig rolle i søer. De bidrager både direkte til søernes biodiversitet og indirekte ved at skabe fødegrundlag og levesteder for smådyr, fisk og fugle. Derudover har vandplanter en række strukturerende effekter, der kan forbedre søernes vandkvalitet. Vi studerer her de fysiske og miljømæssige forhold, der påvirker udbredelsen og artsrigdommen af vandplanter i …

Vandplanternes artsrigdom og udbredelse i nye søer Læs mere »

Sådan kan nye søer planlægges

2020, Nr. 4 / Af Fagtidskriftet Vand og Jord

Studierne af de nye søer har omfattet mange forhold. De har bidraget til en bedre forståelse, som har skabt et meget bedre grundlag for at planlægge og forudse kvaliteten af nye søer. Her følger nogle vigtige anbefalinger med hensyn til placering, fysisk design, vandkvalitetet og biodiversitet i nye søer. Formålet og udgangspunktet for etablering af …

Sådan kan nye søer planlægges Læs mere »

Nye søer nu og i fremtid

2020, Nr. 4 / Af Fagtidskriftet Vand og Jord

Efter århundreders tilbagegang er der etableret mange nye søer overalt i Danmark. Mange er etableret med det primære formål at fjerne kvælstof og sekundært for at fremme biodiversitet, naturoplevelser og friluftslivet. Øget fokus på klima og natur betyder, at vi fremover forventer flere nye søer. Flere formål kræver en balancegang mellem forskellige interesser og en …

Nye søer nu og i fremtid Læs mere »

Fuglesamfund i spritnye og naturlige søer

2020, Nr. 4 / Af Fagtidskriftet Vand og Jord

Selv om der er blevet etableret mange nye danske søer, har det været uafklaret, hvor meget nye søer bidrager til fuglenes biodiversitet sammenlignet med naturlige søer. Derfor vurderer vi artstallet, fødegrupper og forekomsten af rødlistede fuglearter i helt nye søer sammenlignet med naturlige søer. Vi finder flere arter og især flere vadefugle i spritnye søer …

Fuglesamfund i spritnye og naturlige søer Læs mere »

Fysisk design af nye søer kan reducere fosforpuljen og tilgodese biodiversiteten

Skriv en kommentar / 2020, Nr. 4 / Af Fagtidskriftet Vand og Jord

Nye søer risikerer at få en dårlig økologisk kvalitet med næringsrigt, uklart vand, fordi de sædvanligvis etableres på næringsrige landbrugsjorde. Næringsfrigivelsen fra søbunden til vandet kan imidlertid i nogle tilfælde mindskes ved det rigtige fysiske design. Fosforfjernelsen fra nye søer kan sandsynligvis optimeres ved indledningsvis at opretholde en lav vandstand med maksimal vindpåvirkning af søbunden …

Fysisk design af nye søer kan reducere fosforpuljen og tilgodese biodiversiteten Læs mere »

Fisk i nye søer

2020, Nr. 4 / Af Fagtidskriftet Vand og Jord

Fiskene i søer er vigtige både for lystfiskerne samt for den artsrigdom og de økologiske påvirkninger, de skaber. Nye søer bliver hurtigt populære blandt lystfiskerne, men hvor hurtigt indvandrer fiskene i grunden og er særlige arter knyttet til nye søer sammenlignet med naturlige søer? Det er to af de centrale spørgsmål, vi undersøger. Vi vurderer …

Fisk i nye søer Læs mere »

Kulstofbalancer og CO2 afgasning i danske søer og vandløb

2020, Nr. 1 / Af Fagtidskriftet Vand og Jord

Vandløb og søer modtager meget kulstof fra landjorden. Danske data viser, at den årlige gennemsnitlige CO2 afgasning fra søer og især fra vandløb (1335 gigagram kulstof) er tre gange større end transporten gennem vandløbene (558 gigagram). Det samlede ferskvandsbidrag udgør 6.7% af primærproduktionen. Minimumsbidraget fra ferskvand svarer til 14% af Danmarks samlede CO2 emission i …

Kulstofbalancer og CO2 afgasning i danske søer og vandløb Læs mere »

Ålegræskatastrofen i 1930erne – svampesygdom og opvarmning genbesøgt

2019, Nr. 3 / Af Fagtidskriftet Vand og Jord

Vi kender de svampesygdomme, der får aske- og elmetræer til at dø i vores skove. Vi har også identificeret pestbakterien og tidsfæstet dens gentagne katastrofale hærgen op gennem Europa i Middelalderen. Men vi har haft svært ved at finde årsagen til Ålegræskatastrofen, som angiveligt dræbte 90% af de vidtstrakte Ålegræsenge langs Europas og USAs kyster …

Ålegræskatastrofen i 1930erne – svampesygdom og opvarmning genbesøgt Læs mere »

Kalkudfældning, fotosyntese og fosforbinding hos kransnålalger i småsø

2018, Nr. 3 / Af Fagtidskriftet Vand og Jord

Indholdet af kalcium og bikarbonat falder i mange søer om sommeren pga. kalkudfældning. Fotosyntesen øger pH i søvandet, så bikarbonat omdannes til karbonationer, der udfældes som kalciumkarbonat, kalk. Men mange planter og alger på sten fælder også kalken direkte på deres overflader som led i CO2 -forsyningen til fotosyntesen. Kransnålalger er mestre i kalkudfældning og …

Kalkudfældning, fotosyntese og fosforbinding hos kransnålalger i småsø Læs mere »

Kaj Sand-Jensen

Klimagasser: fra landjorden, overvandløb og søer til kystvande

Vandplanternes artsrigdom og udbredelse i nye søer

Sådan kan nye søer planlægges

Nye søer nu og i fremtid

Fuglesamfund i spritnye og naturlige søer

Fysisk design af nye søer kan reducere fosforpuljen og tilgodese biodiversiteten

Fisk i nye søer

Kulstofbalancer og CO2 afgasning i danske søer og vandløb

Ålegræskatastrofen i 1930erne – svampesygdom og opvarmning genbesøgt

Kalkudfældning, fotosyntese og fosforbinding hos kransnålalger i småsø

Kontakt

Find rundt

NYHEDSBREV