De danske vandløb er kraftigt overmættede med opløst CO2 tilført med grund- og drænvand fra oplandet. Det CO2-rige vand stimulerer plantevæksten, da overmætningen er en forudsætning for fotosyntese og god vækst under vand blandt 120 plantearter, der lever i overgangszonen mellem land og vand. Vandløbenes naturlige CO2-overmætningmedfører også en betydelig CO2-afgasning til luften, men dog …
Der er stor fokus på at vådlægge lavbundsjorde for at reducere udledningen af drivhusgasser (DHG). Men for at vurdere effekterne, må man inddrage vands og stoffers bevægelse fra landjorden over ferske vand til kystvande. Økosystemerne kan ikke ses isoleret, fordi de kan fjerne, videreføre og påvirke DHG-byrden undervejs. Tidsperspektivet besværliggør vurderingerne, da aflejring eller mobilisering …
Klimagasser: fra landjorden, overvandløb og søer til kystvande Læs mere »
Vandplanter spiller en vigtig rolle i søer. De bidrager både direkte til søernes biodiversitet og indirekte ved at skabe fødegrundlag og levesteder for smådyr, fisk og fugle. Derudover har vandplanter en række strukturerende effekter, der kan forbedre søernes vandkvalitet. Vi studerer her de fysiske og miljømæssige forhold, der påvirker udbredelsen og artsrigdommen af vandplanter i …
Vandplanternes artsrigdom og udbredelse i nye søer Læs mere »
Studierne af de nye søer har omfattet mange forhold. De har bidraget til en bedre forståelse, som har skabt et meget bedre grundlag for at planlægge og forudse kvaliteten af nye søer. Her følger nogle vigtige anbefalinger med hensyn til placering, fysisk design, vandkvalitetet og biodiversitet i nye søer. Formålet og udgangspunktet for etablering af …
Efter århundreders tilbagegang er der etableret mange nye søer overalt i Danmark. Mange er etableret med det primære formål at fjerne kvælstof og sekundært for at fremme biodiversitet, naturoplevelser og friluftslivet. Øget fokus på klima og natur betyder, at vi fremover forventer flere nye søer. Flere formål kræver en balancegang mellem forskellige interesser og en …
Selv om der er blevet etableret mange nye danske søer, har det været uafklaret, hvor meget nye søer bidrager til fuglenes biodiversitet sammenlignet med naturlige søer. Derfor vurderer vi artstallet, fødegrupper og forekomsten af rødlistede fuglearter i helt nye søer sammenlignet med naturlige søer. Vi finder flere arter og især flere vadefugle i spritnye søer …
Nye søer risikerer at få en dårlig økologisk kvalitet med næringsrigt, uklart vand, fordi de sædvanligvis etableres på næringsrige landbrugsjorde. Næringsfrigivelsen fra søbunden til vandet kan imidlertid i nogle tilfælde mindskes ved det rigtige fysiske design. Fosforfjernelsen fra nye søer kan sandsynligvis optimeres ved indledningsvis at opretholde en lav vandstand med maksimal vindpåvirkning af søbunden …
Fysisk design af nye søer kan reducere fosforpuljen og tilgodese biodiversiteten Læs mere »
Fiskene i søer er vigtige både for lystfiskerne samt for den artsrigdom og de økologiske påvirkninger, de skaber. Nye søer bliver hurtigt populære blandt lystfiskerne, men hvor hurtigt indvandrer fiskene i grunden og er særlige arter knyttet til nye søer sammenlignet med naturlige søer? Det er to af de centrale spørgsmål, vi undersøger. Vi vurderer …
Vandløb og søer modtager meget kulstof fra landjorden. Danske data viser, at den årlige gennemsnitlige CO2 afgasning fra søer og især fra vandløb (1335 gigagram kulstof) er tre gange større end transporten gennem vandløbene (558 gigagram). Det samlede ferskvandsbidrag udgør 6.7% af primærproduktionen. Minimumsbidraget fra ferskvand svarer til 14% af Danmarks samlede CO2 emission i …
Kulstofbalancer og CO2 afgasning i danske søer og vandløb Læs mere »
Vi kender de svampesygdomme, der får aske- og elmetræer til at dø i vores skove. Vi har også identificeret pestbakterien og tidsfæstet dens gentagne katastrofale hærgen op gennem Europa i Middelalderen. Men vi har haft svært ved at finde årsagen til Ålegræskatastrofen, som angiveligt dræbte 90% af de vidtstrakte Ålegræsenge langs Europas og USAs kyster …
Ålegræskatastrofen i 1930erne – svampesygdom og opvarmning genbesøgt Læs mere »
