Lægfolk har ofte det indtryk, at forskere kaster sig over øjeblikkets mest fundamentale og udbytterige spørgsmål. Men sådan foregår det sjældent. Økologiske studier i ferskvand og på land viser i hvor høj grad forskellig tradition har præget forskningen og dens anvendelse i naturforvaltningen. Forfattere: Kaj Sand-Jensen & Hans Henrik Bruun
Forskningstraditioner i ferskvand og på landjorden Read More »
Ålegræs og alverdens øvrige havgræsser har oplevet en styrtende tilbagegang siden 2. Verdenskrig, især pga. eutrofiering og mekanisk forstyrrelse. Positive feedback mekanismer har accelereret den tilbagegang, som blev indledt. I dag er retablering af Ålegræs vanskelig pga. mere finkornet organisk materiale i havbunden, større fysisk eksponering og mindre frøspredning fra de små tilbageværende bestande. Men
Ålegræs – økologiske samspil og retablering Read More »
For 100 år siden var tætte ålegræsenge overalt langs de danske kyster med til at sikre høj biodiversitet, klart vand og en stabil havbund. Men i 1932 udbrød en svampesygdom, som udløste massedød hos ålegræs. I perioden efter 1950 og frem til 1980’erne voksede eutrofieringen og begrænsede efterhånden plantens udbredelse til under 25 % af
Ålegræs i Danmark og REELGRASS projektet Read More »
Årtiers eutrofiering af vores kystnære farvande har medført algeopblomstring, uklart vand og iltsvind. Næringsstofudledningen er siden midten af 1990’erne reduceret og forholdene er bedret i nogle kystområder, men tendensen modvirkes af den globale opvarmning med flere perioder med særligt høje temperaturer. Kombinationen af fortsat eutrofiering og høje temperaturer er en trussel mod både flora og
Eutrofiering og klimaforandring er en giftig cocktail for ålegræs Read More »
Danske vandløb er systematisk overmættede med CO2, hvilket fører til høj frigivelse til atmosfæren. Men hvad regulerer denne CO2-afgasning, og hvor vigtig er den i vandløbets og oplandets kulstofbalance? Det har vi undersøgt i to sjællandske vandløb. Forfattere: Kaj Sand-Jensen, Jens Chr. Bach Christensen, Niels Lagergaard Pedersen & Peter Stæhr
Vandløbene er et vindue for CO2-frigivelse til atmosfæren Read More »
Fungerer bakteriernes stofomsætning dårligt ved lave temperaturer og ganske særligt for svært omsætteligt organisk stof? Hvis det er tilfældet, hæmmes bakteriernes omsætning uforholdsmæssigt meget i kolde områder på Kloden og herhjemme om vinteren. Litteraturen indeholder modstridende svar på spørgsmålet. Vi har vurderet aspektet i tre nordsjællandske vandløb og fremskrevet effekterne i tilfælde af global opvarmning.
Hvordan påvirker temperaturen den bakterielle omsætning? Read More »
Der findes ikke en enkelt opskrift på, hvordan vi bliver fagligt klogere. Men der findes gennemprøvede metoder og åbne samarbejdsformer, der tidligere har givet succes. Både ved forskning og faglig udredning om økosystemer eksisterer dilemmaet mellem det enkle og gennemskuelige, som følger klassisk videnskabsteori og det komplicerede og svært gennemskuelige, der kræver overvejelser om, hvordan
Hvordan bliver vi klogere? Read More »
Reetablering eller nyetablering af søer beriger normalt det danske landskab og de ferske vandes biodiversitet. Dog vil etablering af indskudte søer, især øverst i vandløbene, opvarme vandet om sommeren, tilføre let omsætteligt plankton og derfor øge iltforbruget og gøre vandet mere uklart. Konsekvensen kan være, at rentvandsdyr,koldtvandsdyr og undervandsplanter forsvinder neden for søerne. Vi vurderer
Indskudte søer i vandløb øger stofomsætningen Read More »
Temperaturen er en nøgleparameter, der regulerer alle biologiske processer og organismers udbredelse. Alligevel beskæftigede få forskere sig med temperaturen og dens biologiske betydning i perioden 1960-1995. Men nu er interessen vendt tilbage pga. de globale klimaændringer. Vi viser her, hvorledes temperaturgangen ændrer sig fra kilde til nedre å og fra opstrøms til nedstrøms indskudte søer
Temperaturen i vandløb: empiri og modeller Read More »
