De sårbare områder, hvor grundvandet dannes og anvendes til produktion af drikkevand, skal beskyttes langt bedre end i dag. I disse såkaldte grundvandsparker skal et forbud mod udbringning og deponering af forurenende stoffer være garant for, at også de kommende generationer kan nyde rent drikkevand i hanerne. Grundvandsparkerne er samtidig enoplagt drivkraft til fremme af […]
Rent drikkevand, natur og friluftsliv i forening Read More »
Danmark fik i 1971 et miljøministerium – som det første land. I de følgende årtier havde vi en faglig stærk miljøforvaltning, som var på forkant med nye udfordringer – Danmark var klassens duks. I dag er Vejle Fjord død, og der er pesticider i mere end halvdelen af alle vandforsyningsboringer – uden at der er
Fra smuk svane tilbage til grim ælling Read More »
Grundvandsparker udgøres af grundvandsdannende oplande til strategisk vigtige kildepladser. Hvordan udpeges grundvandsparker i praksis? Har vi tilstrækkelig viden til at udpege de rigtige arealer? Hvordan håndterer vi usikkerhederne, så vi reducerer risici for fejlinvesteringer, og så udpegningen kan holde i retten. Forfattere: Jens Christian Refsgaard & Hans Jørgen Henriksen
Principper for udpegning af grundvandsparker Read More »
Vil en lukning af Haraldsborg Vandværk betyde, at grundvandsstanden stiger til terrænhøjde, ligesom i tiden før vandværket og villakvarteret blev etableret? Hvilken indflydelse har rørtraceer og anden bymæssige infrastruktur for grundvandsstanden? Og hvad betyder klimaændringerne? Det har vi undersøgt med data fra et omfattende borgerdrevet pejlenetværk, feltundersøgelser og modelberegninger. Forfattere: Jens Christian Refsgaard, Jeppe Eriksen,
Grundvandsproblemer i villakvarter? Read More »
Et stort vandselskab vil lukke et gammelt vandværk inde i byen for at spare penge. Effekten på grundvandsniveauet af at stoppe indvindingen er dårligt belyst i mangel af lokale data. Grundejerne frygter stigende grundvand i kældre og haver. Lovgivningen hindrer, at kommune og vandselskab kan hjælpe grundejere med afværgeforanstaltninger. Kan borgerinddragelse hjælpe i en sådan
Borgerinddragelse i vandforvaltning Read More »
ed en ny redoxprobe kan der indsamles flere data om redoxforholdene i undergrunden, men før de kan anvendes nationalt skal de bindes sammen til ét landsdækkende kort. Baseret på machine learning er der udviklet et nationalt kort over redoxgrænsen i en 100 m opløsning. Den anvendte metode giver mulighed for at estimere usikkerheden samt gennemføre
Nyt nationalt redoxkort i høj opløsning Read More »
Transport af nitrat via dræn spiller en vigtig rolle for nitratbelastningen til de danske kystvande. Vores studier har demonstreret, at drænafstrømning i stor udstrækning styres af den underliggende geologi, og at etablering af dræn bevirker, at en mindre andel af den nitrat, der udvaskes fra markerne, fjernes i grundvandszonen og i stedet når frem til
Hvad betyder geologien for drænvand? Read More »
Der er i Danmark sket en halvering i udledningen af kvælstof til vore kystvande ved brug af generelle regler. En fremtidig målrettet regulering med lokalt tilpassede løsninger fordrer tilpasning og nytænkning af forvaltningen. Det anbefales at oprette nye lokale strukturer i form af implementeringsudvalg, der kan indgå i den samlede forvaltningsstrategi for en mere målrettet
Forvaltningskoncept tilpasset målrettet regulering Read More »
Prognoser for grundvandsstand og afstrømning kan bidrage til at mindske effekter af kommende oversvømmelser og kan derfor i nogle situationer med fordel anvendes som en klimatilpasningsstrategi som alternativ eller supplement til de traditionelle infrastruktur baserede løsninger. Denne artikel beskriver afprøvning af nye generelt anvendelige prognoseværktøjer på et case i Silkeborg Forfattere: Jens Christian Refsgaard, Øyvind
Real-tids varsling af grundvand og afstrømning ved motorvejen i Silkeborg Read More »
