Jens Christian Refsgaard
Nyt nationalt redoxkort i høj opløsning
ed en ny redoxprobe kan der indsamles flere data om redoxforholdene i undergrunden, men før de kan anvendes nationalt skal de bindes sammen til ét landsdækkende kort. Baseret på machine learning er der udviklet et nationalt kort over redoxgrænsen i en 100 m opløsning. Den anvendte metode giver mulighed for at estimere usikkerheden samt gennemføre …
Hvad betyder geologien for drænvand?
Transport af nitrat via dræn spiller en vigtig rolle for nitratbelastningen til de danske kystvande. Vores studier har demonstreret, at drænafstrømning i stor udstrækning styres af den underliggende geologi, og at etablering af dræn bevirker, at en mindre andel af den nitrat, der udvaskes fra markerne, fjernes i grundvandszonen og i stedet når frem til …
Forvaltningskoncept tilpasset målrettet regulering
Der er i Danmark sket en halvering i udledningen af kvælstof til vore kystvande ved brug af generelle regler. En fremtidig målrettet regulering med lokalt tilpassede løsninger fordrer tilpasning og nytænkning af forvaltningen. Det anbefales at oprette nye lokale strukturer i form af implementeringsudvalg, der kan indgå i den samlede forvaltningsstrategi for en mere målrettet …
Forvaltningskoncept tilpasset målrettet regulering Læs mere »
Real-tids varsling af grundvand og afstrømning ved motorvejen i Silkeborg
Prognoser for grundvandsstand og afstrømning kan bidrage til at mindske effekter af kommende oversvømmelser og kan derfor i nogle situationer med fordel anvendes som en klimatilpasningsstrategi som alternativ eller supplement til de traditionelle infrastruktur baserede løsninger. Denne artikel beskriver afprøvning af nye generelt anvendelige prognoseværktøjer på et case i Silkeborg Forfattere: Jens Christian Refsgaard, Øyvind …
Real-tids varsling af grundvand og afstrømning ved motorvejen i Silkeborg Læs mere »
Udfordringer ved målrettet regulering af kvælstof – og hvordan projektet TReNDS vil bidrage til en løsning
Målrettet regulering til reduktion af kvælstoftab fra dyrkede arealer vil være langt mere omkostningseffektiv end en ensartet regulering. Det kræver dog en detaljeret viden om transport og omsætning af kvælstof på lille skala. Gennem detaljerede feltstudier og modellering vil forskningsprojektet TReNDS bidrage med ny viden, metoder og teknikker, der vil understøtte en målrettet regulering. Forfattere: …
Nitratreduktionskort på markskala – kan det lade sig gøre?
Nitratreduktionskort med fin opløsning er nødvendige for at kunne udnytte potentialet i en differentieret regulering optimalt. NiCA projektet har vist, at der kan laves reduktionskort på hektar skala, men usikkerheden øges, jo finere skala kortene opgøres på. Nøjagtigheden af kortene kan forbedres ved hjælp af lokale data Forfattere: Jens Christian Refsgaard, Anne Lausten Hansen & …
Nitratreduktionskort på markskala – kan det lade sig gøre? Læs mere »
Mini-SkyTEM – et nyt kortlægningsværktøj
Grundvandsmodeller er blevet et uundværligt beslutningsværktøj i administration og vurdering af grundvandsressourcer. Det stiller stigende krav til mængden, tætheden og kvaliteten af modellernes datagrundlag, hvis der skal opnås en tilstrækkeligt høj opløsning af de geologiske strukturer. Det kan umuligt opnås kun på baggrund af boringer, hvorfor geofysiske data typisk inddrages. Men er den overfladenære opløsning …
Scenarier for fremtidens arealanvendelse i Danmark
Landskabet har mange funktioner, hvoraf nogle vedrører produktion især i forhold til landbrug og andre vedrører andre tjenester, som økosystemerne kan levere. Den fremtidige arealanvendelse vil kunne lægge vægt på forskellige aspekter. I CRES er der udviklet fire forskellige scenarier for fremtidig arealanvendelse, og disse er eksemplificeret ved et opland opstrøms Kratholm i Odense Å. …
Scenarier for fremtidens arealanvendelse i Danmark Læs mere »
Scenarier for fremtidig vandbalance og vandstrømning i Odense Å
Fremtidens klima er, selv hvis emissionen af CO2 antages kendt, behæftet med betydelige usikkerheder som skyldes forskelle mellem klimamodeller. Tilsvarende vil valget af hydrologisk model påvirke vores beregninger af det fremtidige vandkredsløb. Samtidig vil samfundsdrevne ændringer i eksempelvis arealanvendelse påvirke det hydrologiske kredsløb. Vi præsenterer her resultater, hvor vi har kombineret fire klimamodeller, tre hydrologiske …
Scenarier for fremtidig vandbalance og vandstrømning i Odense Å Læs mere »