Større ejerskab og involvering af interessenter i vandplanlægningen er afgørende for, at det lykkes, at nå i mål med de mange frivillige kvælstofvirkemidler, som skal implementeres i de kommende år. Ved hjælp af en adaptiv vandforvaltningsmodel ser vi på, hvordan forskellige interessenter forholder sig til at blive involveret i forskellige faser af udviklingen af vandplaner. …
Et vandløbs fysiske tilstand er en vigtig parameter til vurdering af nødvendige og mest effektive indsatser for at opnå god økologisk tilstand. På baggrund af frit tilgængelige data om vandløb er der udviklet en screeningmetode til at klassificere vandløb på en gradient i forhold til graden af fysisk modificering. Samtidig er der udviklet en ny …
Lillebælt er et komplekst og dynamisk vandområde med stor gennemstrømning af vand og næringsstoffer. I artiklen vil vi give en forståelse af udviklingen i miljøtilstanden siden 1980’erne, med henblik på at give en fundamental viden til brug for de lokale aktiviteter som pågår for at forbedre tilstande i området. Forfattere: Tobias Berthel Bendixen, Morten Holtegaard …
Kulstoffets kredsløb, især CO2, spiller en stor rolle for klimaforandringer. Landbruget er en stor spiller når det kommer udledninger af klimagasser, og selv små ændringer i jordens kulstofpulje kan påvirke balancen i klimapåvirkningen. Men både de bagvedliggende mekanismer og metoderne til at opgøre størrelsen og ændringerne i jordens kulstofpulje er komplekse. Forfattere: Laura Sofie Harbo, …
I 1980’erne blev der påvist en markant forurening af kystnære sedimenter og biota med kviksølv (Hg) i Nissum Bredning langs Harboøre Tange. Vi ønskede at undersøge kviksølvforureningen i dag – næsten 40 år senere. Vores hypotese var, at kviksølvkoncentrationerne i sedimentet og måske også biotaen mestendels var forblevet uændrede – men vi blev overraskede. Forfattere: …
Der er stor fokus på at vådlægge lavbundsjorde for at reducere udledningen af drivhusgasser (DHG). Men for at vurdere effekterne, må man inddrage vands og stoffers bevægelse fra landjorden over ferske vand til kystvande. Økosystemerne kan ikke ses isoleret, fordi de kan fjerne, videreføre og påvirke DHG-byrden undervejs. Tidsperspektivet besværliggør vurderingerne, da aflejring eller mobilisering …
Klimagasser: fra landjorden, overvandløb og søer til kystvande Læs mere »
Vandføringsevnen er et centralt punkt i diskussion om nye regulativer for de danske vandløb. Vandføringsevnen beregnes normalt ved hjælp af Manningformlen, som er en empirisk formel for strømningsmodstanden, og i Manningformlen indgår hydraulisk radius som mål for størrelsen af gennemstrømningstværsnittet. Imidlertid benytter vi ofte i Danmark det som betegnes modstandsradius som alternativ til hydraulisk radius, …
I fremtiden forventes stigende havniveau og flere kraftige storme. I Juelsminde, en lavtliggende kystby, sikrer man sig med diger imod direkte oversvømmelser fra havet. En sandet undergrund tillader dog passage under diget så havet kan få grundvandet til at stige og oversvømme byen nedefra. Artiklen præsenterer en undersøgelse af sammenhængen imellem havniveau og grundvandsstand. Forfattere: …
Kvaliteten af drikkevandet er truet af overfladenær forurening med klorerede opløsningsmidler, der siver ned i grundvandet. Stofferne udfordrer både afgrænsningen af kildeområder og de nuværende oprensningsmetoder. Derfor er der behov for udvikling af metoder, der afskærer forureningsfanerne for beskyttelse af indvindingsoplande og i sidste ende forbrugerne. Til det kan elektricitet være en løsning. Forfattere: Bente …
Vandområdeplanerne giver en unik mulighed for at forbedre forholdene for planter og dyr i danske vandløb, og håbet er, at de indsatsplaner, der er knyttet til disse, kan vende den triste tilbagegang, der fortsat ses for en række arter i vandløbene. I artiklen giver jeg en status over vandplanarbejdet i vandløb, hvor jeg lægger særlig …
