Regnvand er ikke bare regnvand, i hvert fald ikke når det ledes ud i de danske vandløb. Hvad enten det er fra separat- eller fælleskloak påvirker oplandets aktiviteter i høj grad forureningsgraden af regnvandet. I mange tilfælde antages overløb fra fælleskloak at være den største synder, når der tales om forringelse af vandløbets kemiske tilstand, …
Overløb fra fælleskloak er ikke altid den eneste synder! Læs mere »
Gennem et år er ammoniakkoncentrationen og luftskiftet i ventilationsafkastene blevet målt i et staldanlæg til fjerkræ. Målingerne omfattede dels ammoniakemissionen fra stalden, dels afsætningen af ammoniak tæt ved stalden. Målingerne viste meget store udsving i ammoniakemissionen. Forfattere: Niels H. Lundgaard
Luftkvalitetsmodellen OML-DEP (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller – Deposition) er udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser. Modellen OML er blevet afprøvet ved brug af data, indsamlet i og omkring en fjerkræstald og en svinestald Forfattere: Per Løfstrøm og Helle Vibeke Andersen
Detektion af ålegræs ved hjælp af dykkere er en omstændelig og ressourcekrævende proces. Den teknologiske udvikling giver mulighed for opbygning af semi-automatiserede metoder ved hjælp af usuperviserede machine learning algoritmer, som kan detektere ålegræs tilstedeværelse på et niveau der matcher brugen af dykkere. Metoden rummer perspektiver til f.eks. fastlæggelse af dybdegrænser Forfattere: Anders Stockmarr & …
Cloud-baserede modelløsninger for sedimentspredning udvikler sig med mulighederne for online turbiditetsmålinger mod operationelle digitale tvillinger. Igennem nøjagtige nærfeltsbeskrivelser af sedimentophvirvling ved marint gravearbejde og løbende automatisk validering/kalibrering åbnes for nye muligheder for håndtering af gravespild og potentiel løbende håndtering af miljøeffekter. Forfattere: Jacob Hjelmager Jensen & Anders Christian Erichsen
Nye metoder har de seneste år gjort det muligt at monitorere vores kystmiljø på nye og mere rumligt dækkende måder. Hvad der i SeaStatus-projektet startede som detailstudier af undervandsvegetationen er således nu muligt på national skala. Med en web-baseret tilgang er metoderne desuden blevet ’pakket ind’, så analyser, der før krævede specialistviden nu kan udføres …
Ny satellitbaseret kortlægning af det kystnære miljø Læs mere »
Første resultater fra to vandmættede danske bufferzoner på henholdsvis organogen og mineraljord viser høj positiv effekt på reduktion af nitrat i drænvand. Retentionen af fosfor (P) afhænger af jordtypen og de biogeokemiske forhold. Mineraljorden fungerer som en effektiv P-sink, mens der er et potentielt tab af P fra den organogene jord Forfattere: Sophie Bæk Lyngaa, …
Overvågningen af den marine bundvegetation foregår i dag hovedsageligt ved transekt observationer, som er dyre og tidskrævende, og som ikke giver overblik over den arealmæssige udbredelse af vegetationen. Nye teknologier, som fx droner og satellitter, bliver i stigende omfang anvendt i kystzonen og i SeaStatus projektet har vi undersøgt omog hvordan disse nye teknologier kan …
Vi præsenterer videomikroskopi som en metode til at undersøge plankton. Med fokus på ciliater i Roskilde Fjord over en periode på 20 måneder, viser vi eksempler på analyser, som videomikroskopi muliggør. Udover at bestemme størrelse tillader metoden bl.a. at adskille plankton i trofiske former og fødeoptagelsesmetoder. Forfattere: Hans Jakobsen, Lumi Haraguchi & Jacob Carstensen
