Filsø er en af Danmarks største naturgenopretninger. Med den 915 ha store sø fulgte en forventning om, at de tidligere dyrkede jorder mange år fremover ville frigive så megen næring til søvandet, at gentagne algeopblomstringer ville dominere systemet. Men Filsø er fyldt med overraskelser, og det tegner til, at fosfor og humusstoffer fra søbunden hurtigt […]
Filsø – den vestjyske kæmpe bag klitterne ved Henne Read More »
Visionen om at skabe mere grønne byer i Danmark kan få et skub fremad via lokal håndtering af regnvand, såkaldt LAR. Her kommer filterjord ind som et svar på bekymringen for grundvandsforurening. En filterjord skal have den optimale balance mellem nedsivningshastighed og rensning samtidig med at jorden understøtter plantevækst. Forfattere: Simon Toft Ingvertsen, Karin Cederkvist
Filterjord – et spadestik dybere Read More »
Grænseoverskridende luftforurening har i Europa siden indgåelse af ’Helsingfors protokollen’ i 1985 og senere ’Göteborg protokollen’ i 1999 været reguleret af bindende internationale aftaler. Ved den seneste revision af ’Göteborg protokollen’ i 2012 blev der fra især landbrugets side sat spørgsmålstegn ved, om aftalen var god for Danmark og forenelig med den ønskede udvikling for
Overimplementerer Danmark Göteborg protokollen? Read More »
Grundvandets betydning for økosystemer i moser og på enge skal vurderes i Vandplanerne. Grundvandsforholdene er afgørende for, om rigkær kan opnå en god / høj naturtilstand, som er målsætningen for naturtypen i de statslige Natura 2000-planer. I regi af NOVANA har vi set, at periodevise oversvømmelser af grundvand og overfladevand på mosearealer kan have indflydelse
Samspillet mellem grundvand, rigkær og oversvømmelser Read More »
Sin størrelse til trods, vil der i havet næsten altid afsættes spor fra en forurening. Kunsten består i at finde dem. Selve forureningen omkring udledningsstedet er hurtig borte, mens virkningen heraf på dyr og planter er fastholdt i længere tid. Forfattere: Michael Olesen, Peter Mæhl & Bo Mammen Kruse
Havet sletter ikke alle spor – påvisning af en lokal NPO forurening i et kystvand Read More »
Mange modsatrettede interesser har medført fastlåste konflikter om ådalene, hvor man forsøger at tage hensyn til både natur og vandmiljø, afvanding, afledning af spildevand og forsinkelse af regnvand. Men vi kan i dag kortlægge og analysere ådalene effektivt, og vi har gode metoder til at fremme den ønskede tilstand i den enkelte ådal. Derfor er
På tide at bremse kampen om ådalene Read More »
Mange stoffer, herunder metaller, er kun delvist tilgængelige for optagelse i organismer i miljøet. Den faktiske miljøeffekt bestemmes derfor bedst ved at tage hensyn til, at det kun er den biotilgængelige fraktion af stoffet i vandmiljøet (og sedimentet), der kan optages og virke toksisk. De reviderede miljøkvalitetskrav for nikkel (Ni) og bly (Pb), der træder
Metallers biotilgængelighed afgør toksicitet og overholdelse af kvalitetskriterier Read More »
Traditionel økologisk restaurering bæres sjældent frem af videnskabelige hypoteser og solide målinger før og efter restaureringen. Derfor mangler solide data og videnskabelig evidens for effekterne ofte. Vi har anvendt en systematisk forskningsstrategi langs Øle Å’s øvre løb på Bornholm, hvor den tætte mørke granskov er blevet fældet for at skabe en mere indbydende og rigere
Økologisk restaurering langs Øle Å med afsæt i forskningsspørgsmål og effektmålinger Read More »
DBSync er resultatet af et udviklingsprojekt af samme navn med deltagere fra GEUS, COWI og EarthFX (Canadisk miljø- software udviklings firma), finansieret af COWI fonden samt GEUS. Projektet havde til formål at forbedre adgangen til den nationale boringsdatabase PCJupiterXL samt danne grundlag for en generel metodik for forbedret adgang til andre offentligt tilgængelige databaser. Forfattere:
DBSync – opdateret adgang til PCJupiterXL Read More »
Sekundavand kan erstatte drikkevand ved de anvendelser, hvor derikke er krav om brug af vand med drikkevandskvalitet fx til vandingeller kloakspuling. En certificeringsordning og kvalitetskrav tilsekundavand, som definerer hvilke typer sekundavand, der kan anvendes til hvilke formål, vil kunne være med til at fremme brugen af sekundavand fra fx vandkiosker. Forfattere: Marianne B. Marcher Juhl
Brug af sekundavand i vandkiosker Read More »
