Vi ser i fremtiden ind i et ændret klima med mere regn og mere ekstreme regnbyger. I dette klima vil overfladisk afstrømning fra marker ske både hyppigere og med større vandmængder. Denne hidtil oversete transportvej vil kunne medtage pesticider opløst i vandet og bundet til jordpartikler fra mark til vandløb. Derfor vilpulsforekomster af pesticider i […]
Pesticider i vandløb fra overfladiskafstrømning Read More »
Overfladisk afstrømning er en mulig transportvej for vand og stof fra marker til vandløb og søer. Historisk har overfladisk afstrømning dog ikke været i fokus, selvom der har været opmærksomhed på omfanget af vanderosion på marker. Mere ekstreme nedbørshændelser og mere nedbør i den sårbare efterårsperiode med sparsom vegetation på markerne kan ændre på dette.
Overfladisk afstrømning fra marker Read More »
Målretning af kvælstofindsatsen kan ske på basis af målinger af kvælstoftransport i vandløb. Men hvor ofte skal der måles for at få års- og månedstransporten af kvælstof bestemt med en acceptabel nøjagtighed? Forfattere: Sofie G. W. van’t Veen, Henrik Tornbjerg, Jørgen Windolf, Ane Kjeldgaard, Niels B. Ovesen, Jane R. Poulsen & Brian Kronvang
Hvordan måles kvælstof i vandløb? Read More »
Udledningen af kvælstof til overfladevand sker både fra punktkilder og diffuse kilder i et opland, herunder især fra landbrugsarealer. Muligheden for at etablere et kvælstofudledningskort på lokal skala (200-1200 ha) i 3 pilotoplande er blevet undersøgt. Kan det gøres? Og med hvilke usikkerheder. Og hvordan kan data anvendes til at undersøge den lokale grundvandsretention af
Et kvælstofudledningskort Read More »
Landbrugspakken fra 2016 indeholder planer om en målrettet regulering af landbrugets kvælstofemissioner. Derfor er det vigtigt at få udviklet og testet nye virkemidler som kan medvirke til at reducere kvælstofudvaskning og -tab til overfladevand. Som noget nyt har vi testet effekterne af en Intelligent BufferZone (IBZ), der typisk placeres indenfor en 10 m randzone langs
Hvordan virker Intelligente BufferZoner? Read More »
Traditionelle vandføringsstationer er problematiske at benytte i kystnære vandløb, idet stuvningseffekter vanskeliggør beregningen af kontinuert vandføring fra vandstanden. Da Danmark har en lang kystlinje i forhold til landets samlede areal, er en betydelig del af vandløbsnetværket påvirket af stuvninger. Derfor er der behov for at teste alternative hydrometriske metoder som f.eks. brugen af hastighedssensore Forfattere:
Hydrometriske målinger i kystnære zoner: Skjern Å Read More »
I mange år har man haft brug for at holde målinger af næringsstofkoncentrationer i vandmiljøet op mod den naturbetingede baggrundskoncentration. Hidtil har man måttet basere dette på målinger i nogle få, små, og næsten uberørte vandløb. Er det godt nok, eller er der i virkeligheden regionale forskelle i Danmark som følge af klima, geologiske forhold
Baggrundskoncentrationen af næringsstoffer i grundvand og overfladevand Read More »
Fremtidige klimaforandringer vil sætte sine tydelige fingeraftryk på vandmiljøet i Danmark. Det hydrologiske kredsløb bestemmer, hvor meget vand der i sidste ende bliver til rådighed som vandmængde i vore ca. 64.000 km vandløb. Det hydrologiske kredsløb har betydning for mange andre forhold, bl.a. mobilisering og transport af kulstof, næringsstoffer og jordpartikler i landskabet. Ændringer i
Afstrømningens udvikling i Danmark Read More »
