Landbrugspakken fra 2016 indeholder planer om en målrettet regulering af landbrugets kvælstofemissioner. Derfor er det vigtigt at få udviklet og testet nye virkemidler som kan medvirke til at reducere kvælstofudvaskning og -tab til overfladevand. Som noget nyt har vi testet effekterne af en Intelligent BufferZone (IBZ), der typisk placeres indenfor en 10 m randzone langs […]
Hvordan virker Intelligente BufferZoner? Read More »
Det er primært tilgængeligheden af lys, der bestemmer, hvor dybt ålegræs vokser. Flere næringsstoffer giver uklart vand og begrænser dybdeudbredelsen. Men alligevel mangler ålegræsset ofte i områder, hvor der er lys nok til vækst, og andre faktorer end lyset har altså betydning for, hvor dybt planterne vokser. I artiklen beskriver vi, hvordan havbunden påvirker ålegræssets
Havbunden påvirker ålegræssets dybdegrænse Read More »
Instituttet ”Baltic Nest Institute” (BNI) er et internationalt institut, som starter september 2007 med en afdeling i Danmark og en i Sverige. BNI skal udvikle og anvende økologiske og økonomiske modeller, scenarier og prognoser for Østersøregionen. Instituttet skal kunne sige til områdets politikere: Hvis I vil have en bedre miljøkvalitet, så kan BNI fortælle hvilke
BNI – en hjælpende hånd til forvaltningen Read More »
Mange vådområder er de seneste 20 år forvaltet efter målsætningerne til vandkvalitet i vandmiljøplanerne og vandrammedirektivet. Forvaltningsmetoderne tager ikke altid hensyn til fuglelivet og de forpligtigelser vi har i forhold til bl.a. EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Denne artikel skitserer problematikken og giver et eksempel på hvordan man i en forvaltning kan tage højde for vandkvaliteten såvel som fuglene.
Forvaltning af både fugleliv og vandkvalitet i vådområder Read More »
Jordforurening i Danmark håndteres næsten udelukkende med henblik på at beskytte befolkningen og vores grundvand. Dette er på sin vis en fornuftig prioritering, men en række forurenede grunde ligger ved beskyttede naturområder, hvor forureningen kan påvirke dyr og planter. Problemets fulde omfang kendes ikke, ligesom der ikke er fastsat metoder til at vurdere og afværge
Jordforurening i danske naturområder Read More »
En i danske farvande hidtil ukendt ribbegople blev i marts 2007 observeret i Kerteminde Bugt. Ribbegoplen (Mnemiopsis leidyi) er kendt som en invasiv art i Sortehavet, hvor den har gjort stor skade på fiskeriet. Måske er de danske farvande nu så varme, at ribbegoplen kan etablere sig permanent – muligvis med de samme økologiske og
Invasiv Mnemiopsis-ribbegople i danske farvande Read More »
Lige hjemvendt fra det gode skib RV Vædderen på Galathea 3 ekspeditionen gives her en dugfrisk rapport over de opnåede resultater på ”Togtben 17” fra St. Croix til Boston via Sargassohavet, hvor vi jagede ålens oprindelse. Sammen med professor, dr.scient Michael Møller Hansen fra Danmarks Fiskeriundersøgelser har undertegnede været projektleder for et åleprojekt under Galathea
På jagt efter ålen i Sargassohavet – Galathea 3 Read More »
For godt syv måneder siden vendte vi hjem til Danmark efter intense feltundersøgelser i Galathea-3 regi. Vi kan nu se tilbage på to fantastiske Galathea-3 ekspeditioner, hvor vi i detaljer har undersøgt ferskvandssøernes biologi, fødekædestruktur og biodiversitet på hhv. Azorerne og Tasmanien. Her beretter vi om vores projekt, erfaringer og oplevelser. Forfattere: Susanne Lildal Amsinck,
Galathea-3: ”Søers Biologi” – status og tilbageblik Read More »
Forfattere: Tony Christensen og Miljøcenter Roskilde
De 7 Miljøcentre indsamler idéer til vand- og naturplaner Read More »
Havbunden langs de sydgrønlandske kyster er bevokset med store brunalger. Men hvor stor er biomassen? Er det muligt at udnytte tangskovene kommercielt? Og hvor meget kan man høste, så det sker på en bæredygtig måde? Forfattere: Susse Wegeberg
Er tang en ny marin ressource i Grønland? Read More »
