Erik Kristensen

Sand-capping – et nyt marint virkemiddel

Bunden i mange af vores fjorde er efter mange års næringsstofberigelse blevet dækket af mudder. Ålegræs kan derfor ikke længere få rodfæste, og fjordbunden ophvirvles så hyppigt, at de forringede lysforhold hindrer opnåelse af en god miljøtilstand. SDU fik i 2016 ansvaret for at teste det marine virkemiddel sand-capping, som potentielt kan forbedre både lysklimaet …

Sand-capping – et nyt marint virkemiddel Læs mere »

N og P udveksling ved Gyldensteen Kystlagune

Når havspejlet i fremtiden stiger, er oversvømmelse af marginaliseret landbrugsjord (managed realignment) et muligt virkemiddel til at beskytte vore kyster. Storskala-forsøget ved Gyldensteen Strand har skabt et nyt og kystbeskyttende naturområde med stor rekreativ værdi. Årtiers ophobede næringspuljer i agerjorden frigives dog ved oversvømmelsen og kan påvirke havmiljøet i uheldig retning. Forfattere: Erik Kristensen, Thomas …

N og P udveksling ved Gyldensteen Kystlagune Læs mere »

Gyldensteen Strand – fra agerland til kystlagune

Det var en stor begivenhed, da Aage V. Jensens Naturfond i 2014 åbnede digerne mod havet ved Gyldensteen inddæmmede strand på Nordfyn, og havvand oversvømmede 214 ha landbrugsjord. Biologerne fra Syddansk Universitet har de seneste knap to år med stor spænding fulgte livet i den nye kystlagune. Bundlevende alger og dyr ankom hurtigt til det …

Gyldensteen Strand – fra agerland til kystlagune Læs mere »

Droner – et nyt værdifuldt værktøj til kystnær overvågning

Overvågning af fjorde er tidskrævende og miljødata indhentes oftest med lav tidslig og rumlig opløselighed. Ved hjælp af droner kan store mængder arealbaseret og geofastsat information om miljøtilstanden i kystnære områder indsamles på kort tid, hvilket muliggør præcise og avancerede økosystemsanalyser. I denne artikel beskriver vi droners anvendelighed i forbindelse med vurderinger af diverse stressfaktorer …

Droner – et nyt værdifuldt værktøj til kystnær overvågning Læs mere »

Forhindrer fysisk stress genetableringen af ålegræs?

Tætte bevoksninger af ålegræs er uvurderlige for vores kystnære økosystemer. Ålegræs understøtter en høj biodiversitet af fisk og bunddyr, og afføder også vigtige økosystem-tjenester, herunder kystbeskyttelse og næringsstoftilbageholdelse. Det er derfor katastrofalt med de senere års store tilbagegang i ålegræs, og det er endnu værre, at det ikke kommer tilbage når vandkvaliteten forbedres. Vi vil …

Forhindrer fysisk stress genetableringen af ålegræs? Læs mere »

Hvornår glemmer fjordbunden sin fortid?

Er det muligt for vore fjordes sedimenter at slippe af med den historiske organiske belastning på naturlig vis? Det er jo afgørende for, om disse værdifulde kystnære områder igen kan oppebære udbredte bevoksninger af rodfæstede planter som ålegræs. Forfattere: Gary Banta, Erik Kristensen, Thomas Valdemarsen, Jens Borum, Anne Uldahl, Ane L. Raun, Cintia O. Quintana …

Hvornår glemmer fjordbunden sin fortid? Læs mere »

Hvad ved vi om den invasive svovlorm, Marenzelleria viridis?

Nyhedsmedierne fattede for nyligt interesse for vores forskning i den invasive svovlorm. Vores udlægning af den biologiske og økologiske viden om disse orme blev imidlertid noget forvrænget, så det endte med historier om stinkende orme, som udrydder ålegræsset. Det var slet ikke meningen, da vi blot ønskede at formidle viden om en ny og interessant …

Hvad ved vi om den invasive svovlorm, Marenzelleria viridis? Læs mere »

Plantebunden næringsstoftransport – en overset transportmekanisme

Når man går en tur langs stranden umiddelbart efter et kraftigt blæsevejr, er der ofte skyllet store mængder vandplanter op. Ålegræs og makroalger ligger i høje tuer og besværliggør søndagsturen. Planterne er revet op fra bunden og transporteret med vandet ind på kysten eller ud på dybere vand, afhængig af vind- og strømretningerne. Foreligger der …

Plantebunden næringsstoftransport – en overset transportmekanisme Læs mere »