Vådområder spiller en vigtig rolle som klimavirkemidler grundet deres evne til at lagre kulstof. De genskabte marine og ferske vådområder ved Gyldensteen Strand sparer atmosfæren for tusindvis af tons CO2 om året i forhold til før oversvømmelsen. Den ferske del af området udleder til gengæld store mængder metan (CH4). Her redegør vi for det klimaperspektiv […]
Drivhusgasser ved Gyldensteen Strand deler vandene Read More »
SDU har igennem en årrække koordineret undersøgelser af den manglende genetablering af ålegræs i vores fjorde (REELGRASS) og arbejdet med udvikling af genetableringsmetoder på stor skala (NOVAGRASS). I 2017 begyndte SDU storskala-transplantationer af ålegræs, hvor formålet var at undersøge den tidslige udvikling i ålegræssets mange økosystemtjenester. Disse er fulgt samtidig med skudtæthederne i de nyanlagte
Storskala-transplantation af ålegræs – metoder og perspektiver Read More »
Bunden i mange af vores fjorde er efter mange års næringsstofberigelse blevet dækket af mudder. Ålegræs kan derfor ikke længere få rodfæste, og fjordbunden ophvirvles så hyppigt, at de forringede lysforhold hindrer opnåelse af en god miljøtilstand. SDU fik i 2016 ansvaret for at teste det marine virkemiddel sand-capping, som potentielt kan forbedre både lysklimaet
Sand-capping – et nyt marint virkemiddel Read More »
Når havspejlet i fremtiden stiger, er oversvømmelse af marginaliseret landbrugsjord (managed realignment) et muligt virkemiddel til at beskytte vore kyster. Storskala-forsøget ved Gyldensteen Strand har skabt et nyt og kystbeskyttende naturområde med stor rekreativ værdi. Årtiers ophobede næringspuljer i agerjorden frigives dog ved oversvømmelsen og kan påvirke havmiljøet i uheldig retning. Forfattere: Erik Kristensen, Thomas
N og P udveksling ved Gyldensteen Kystlagune Read More »
Det var en stor begivenhed, da Aage V. Jensens Naturfond i 2014 åbnede digerne mod havet ved Gyldensteen inddæmmede strand på Nordfyn, og havvand oversvømmede 214 ha landbrugsjord. Biologerne fra Syddansk Universitet har de seneste knap to år med stor spænding fulgte livet i den nye kystlagune. Bundlevende alger og dyr ankom hurtigt til det
Gyldensteen Strand – fra agerland til kystlagune Read More »
Overvågning af fjorde er tidskrævende og miljødata indhentes oftest med lav tidslig og rumlig opløselighed. Ved hjælp af droner kan store mængder arealbaseret og geofastsat information om miljøtilstanden i kystnære områder indsamles på kort tid, hvilket muliggør præcise og avancerede økosystemsanalyser. I denne artikel beskriver vi droners anvendelighed i forbindelse med vurderinger af diverse stressfaktorer
Droner – et nyt værdifuldt værktøj til kystnær overvågning Read More »
Tætte bevoksninger af ålegræs er uvurderlige for vores kystnære økosystemer. Ålegræs understøtter en høj biodiversitet af fisk og bunddyr, og afføder også vigtige økosystem-tjenester, herunder kystbeskyttelse og næringsstoftilbageholdelse. Det er derfor katastrofalt med de senere års store tilbagegang i ålegræs, og det er endnu værre, at det ikke kommer tilbage når vandkvaliteten forbedres. Vi vil
Forhindrer fysisk stress genetableringen af ålegræs? Read More »
Er det muligt for vore fjordes sedimenter at slippe af med den historiske organiske belastning på naturlig vis? Det er jo afgørende for, om disse værdifulde kystnære områder igen kan oppebære udbredte bevoksninger af rodfæstede planter som ålegræs. Forfattere: Gary Banta, Erik Kristensen, Thomas Valdemarsen, Jens Borum, Anne Uldahl, Ane L. Raun, Cintia O. Quintana
Hvornår glemmer fjordbunden sin fortid? Read More »
Nyhedsmedierne fattede for nyligt interesse for vores forskning i den invasive svovlorm. Vores udlægning af den biologiske og økologiske viden om disse orme blev imidlertid noget forvrænget, så det endte med historier om stinkende orme, som udrydder ålegræsset. Det var slet ikke meningen, da vi blot ønskede at formidle viden om en ny og interessant
Hvad ved vi om den invasive svovlorm, Marenzelleria viridis? Read More »
Der har den sidste tid udspillet sig en debat om de danske miljømyndigheders valg af ålegræssets dybdegrænse som eneste indikator for vores fjorde og kystområders økologiske tilstand i forhold til kravene i Vandrammedirektivet. Vi har gennem flere års undersøgelser vist, at reetablering af ålegræs ikke alene kan beskrives ved en monoton relation til total-kvælstof koncentrationen
Svigtende reetablering af ålegræs i fjorde Read More »
