I opgraderingen af risikovurderingsværktøjet JAGG til version 2.0 vil det som noget nyt være muligt, at vurdere naturlig nedbrydning under nedsivning af oliestoffer i jordens umættede zone til primært grundvand. Denne artikel beskriver et screeningsværktøj, der på baggrund af målinger af fysiske og kemiske parametre i jorden kan tydeliggøre om der er basis for at […]
Nedbrydning af oliestoffer i den umættede zone Read More »
Den diffuse afstrømning af fosfor (P) er fortsat et stort problem for vandkvaliteten i ferske og marine områder, hvilket kræver udvikling af metoder til at reducere eller fjerne denne P-belastning inden udledning til recipient. Knust beton er et billigt restprodukt fra industrien, som kan binde og fjerne opløst P. Beton er dog samtidig et basisk
Knust beton til fosforfjernelse i vandmiljøet – Del 1 Read More »
Drikkevandskvaliteten har stor betydning for forekomsten af caries blandt 15 årige skolebørn, også selv om de bruger fluoridholdigt tandpasta. Ud over den kendte effekt af fluorid har vi vist, at calcium også har en væsentlig betydning. Begge ioner forebygger caries. Denne viden har væsentlig sundhedsmæssig betydning i forhold til en generel kvalitetsbedømmelse af drikkevandet samt
Caries og drikkevandets kvalitet Read More »
En effektiv indsats for at beskytte eller retablere truede vådområder eller vandløbsstrækninger, søer og kystvande, kræver en grundlæggende forståelse for økosystemernes placering indenfor det hydrologiske kredsløb og for økosystemernes afhængighed af udveksling med grundvand. En typologi for Grundvand-Overfladevand-Interaktion (GOI) karakteriserer dette på en systematisk måde i overensstemmelse med Vandramme- og Grundvandsdirektivernes bestemmelser. GOI typologien har
Beskyttelse af vådområder og overfladevand Read More »
Vi står over for en af de største udfordringer i nyere tid – den globale opvarmning. Prognoser fra FNs Klimapanel viser, at havspejlet om 100 år vil komme til at ligge godt 1 m højere end i dag, med betydelige konsekvenser rundt om i verden. Selv om konsekvenserne her i landet vil være mindre, vil
For korte ben og næb – om vadefugle og klimaændringer Read More »
I mange danske søer vil overskuddet af fosfor i søbunden kunne bindes kemisk med aluminium eller Phoslock. Disse kemiske teknikker er lovende metoder til sørestaurering, men når de overføres fra laboratoriet til fuldskalaforsøg, får de fysiske forhold i vandmasserne pludselig stor betydning. Vi præsenterer her, hvor forskelligt de to produkter opfører sig under og efter
Kemisk sørestaurering 2: Fysiske sidegevinster og ulemper Read More »
Mange danske søer får svært ved at opfylde vandrammedirektivets mål i 2015 pga. intern fosforbelastning. Der er derfor stor interesse for metoder til at binde fosfor i søbunden. Phoslock er et lerprodukt, som er beriget med grundstoffet Lanthan, der binder fosfat godt. Vi tester her, hvordan produktet opfører sig i vand fra forskellige søer og
Kemisk sørestaurering 1: Et nyt fosfatbindende produkt Read More »
Slambede ødelægges, hvis kvaliteten af det udlagte slam er for dårlig. Desværre kan slamkvaliteten forringes væsentlig under transport fra renseanlæg til slammineraliseringsanlæg. Hvordan mindskes den negative effekt af transporten, og hvordan skal man kontrollere slammet inden udlægningen? Forfattere: Morten Lykkegaard Christensen, Dominik Marek Dominiak, Lisbet Adrian, Robert B. Hansen, Kristian Keiding og Per Halkjær Nielsen
Slambede – hvordan håndterer vi dem? Read More »
Med udgangspunkt i de kommende års udfordringer på vandmiljøområdet, har et afgangsprojekt fra Aalborg Universitet vist, at N-tilførslen kan reduceres betragteligt ved at anvende en differentieret, målrettet miljøindsats i landbrugsområder. Effektive analyser af reduktionspotentialerne for et givet opland kan bevirke, at kvælstofbelastningen kan reduceres langt mere effektivt end udtagning af et areal langs et vandløb.
Detailudpegning af kvælstoffølsomme landbrugsarealer Read More »
Klorofyl a er et let og enkelt mål for mængden af fytoplankton. I forbindelse med Vandrammedirektivets implementering bruges det til at vurdere, om søer har en tilstrækkelig god vandkvalitet og hvilken indsats, der eventuel skal sættes i værk for at mindske næringsstoftilførslen. Spørgsmålet er, hvor godt og præcis et mål, klorofylindholdet faktisk er. Forfattere: Martin
