I 2013 blev Vejle Å lagt ind over den gamle campingplads i Vingsted og forvandlet til tre brede grusstryg, der i dag er fyldt med ørreder. Projektet er et eksempel på, at det kan lade sig gøre at lave velfungerende og langtidsholdbare stryg i store vandløb. Vel at mærke, hvis man bruger naturen som skabelon […]
Fra campingplads til velfungerende stryg Read More »
Risikobaseret badevandsvarsling sikrer en god og tryg tur på stranden, hvor badegæster ikke risikerer uvidende at bade i forurenet vand, der potentielt medfører en sundhedsrisiko. Varslingen baseres på automatisk online overvågning af diffuse kilder eller nærliggende kloakoverløb, og formidles straks direkte ved badeområdet. Forfattere: Sara Starcke & Martin Hesselsøe
Risikobaseret badevandsvarsling Read More »
Naturstyrelsen Fyn har gennemført store genopretningsprojekter i Helnæs Made på Sydvestfyn. Marker er udlagt til vedvarende græsningsarealer, vandstanden er hævet, og Helnæs Made udgør nu et næsten 3 km2 stort sammenhængende naturområde. Naturstyrelsen har undersøgt effekten af vandstandshævningen på et tilstødende rigkær og overvejer forslag til forbedring af hydrologien i områdets rigkær. Forfattere: Erik Vinther
Forbedret hydrologi i rigkær på Helnæs Read More »
De første undersøgelser af sedimenter i åbne minivådområder viser, at fosfor akkumuleres i niveauer, der har potentiel P-gødningsværdi, mens sporstofferne og tungmetallerne arsen, kadmium, barium og molybdæn visse steder ophobes i koncentrationer, som potentielt er sundheds- og/eller miljøfarlige. Forfattere: Ida-Emilie Fredberg Nilsson, Carl Christian Hoffmann & Søren Munch Kristiansen
Minivådområder tilbageholder tungmetaller Read More »
I 2023 testes en fundamental ny tilgang til vandplanlægningen af danske kystvande, baseret på lokal involvering. I stedet for at planlægningen udføres af staten, som det kendes gennem vandområdeplanerne, så træder staten et par skridt tilbage, og giver planrammen for at nå ”god økologisk tilstand” til 4 kystvandråd, som udarbejder lokale indsatsplanerfor 4 fjorde og
Kystvandråd – Vandplanlægning 2.0 Read More »
Habitatdirektivets særlige artsbeskyttelse omfatter arter opført på direktivets bilag IV. Beskyttelsen udgør direktivets 2. søjle. 1. søjle i direktivet er den mere velkendte ”områdebeskyttelse”, som omfatter Natura 2000-områder i hele EU. Artsbeskyttelsen indeholder generelle regler, som gælder over alt i EU. Artsbeskyttelsen kan opdeles i to dele: Individbeskyttelsen og levestedsbeskyttelsen. Forfattere: Martin Hesselsøe, Casper Katborg
Habitatdirektivet: Bilag IV-arter Read More »
En trussel mod lysåbne naturområder er tilgroning med vedplanter, invasive eller problemskabende arter. Gyvel er en problemskabende art, som udkonkurrerer hjemmehørende arter. Ofte bekæmper man gyvel med rydning samt afgræsning med kvæg eller får, hvilket kan være dyrt eller uden tilstrækkelige resultater. Dette studie viser potentialet for brug af geder på hede- og overdrevsvegetation. Forfattere:
Geder til bekæmpelse af vedplanter Read More »
Hvad omfatter naturgenopretning i havet og hvad kan det bruges til? Center for Marin Naturgenopretning indsamler og deler viden for at optimere implementering af marin naturgenopretning i det danske havmiljø og sikre en fyldestgørende dokumentation af de forventede miljøeffekter. Centeret hviler på et tæt samarbejde mellem forskere,myndigheder, lokale organisationer og fonde. Forfattere: Mogens R. Flindt,
Center for Marin Naturgenopretning Read More »
Vurderinger af danske beskyttede naturområder viser, at mange ikke opfylder international standard. Brug af standarden kan bidrage til at løfte naturbeskyttelsen i Danmark og dermed opfyldelsen af FN-mål. Standarden er udviklet af IUCN – International Union for Conservation of Nature. Forfattere: Jan Woollhead, Anette Petersen, Bo Normander, Ann-Katrine Garn & Franklin Feyeh
Beskyttet natur efterinternational standard Read More »
Forfattere: Vand & Jord – 30. årgang, 2023, nr. 2
Vand & Jord – 30. årgang, 2023, nr. 2 Read More »
