De våde regnvandsbassiner findes overalt i vores byer, og mange borgere tror de er små søer. Det er de også, men vigtigst af alt sikrer bassinerne at byernes afstrømmende regnvand forsinkes og renses inden at vandet drosles ned til en acceptabel hastighed og ledes ud i vandløbene. Men betyder det at vi ikke kan se […]
Effekter af droslede regnudløb på vandløb Read More »
I juni 2016 offentliggjorde Naturstyrelsen (nu SVANA) vandområdeplanerne for anden planperiode (2015-2021). Vandområdeplanerne er en samlet plan til forbedring af det danske vandmiljø, bl.a. ved at reducere udledningen af kvælstof fra land til vand, men der er stigende interesse for marine virkemidler, som et supplerende værktøj til at reducere kvælstofmængden i havet. Spørgsmålet er, hvor
Hvad ved vi om Marine Virkemidler? Read More »
I modsætning til de danske fjorde og de indre danske farvande, hvor både statistiske og procesbaserede modeller anvendes for individuelle områder, forvaltes miljøtilstanden i ferskvandssøer udelukkende efter en generel og simpel statistisk model antaget dækkende for alle danske søer. Et procesbaseret modelværktøj udviklet igennem CLEAR projektet, sammenholdt med data fra intensivt overvågede søer i det
Procesbaserede sømodeller til forskning og målrettet forvaltning Read More »
I forbindelse med implementeringen af Vandplanerne er der udpeget en række indsatsområder bl.a. regnbetingede udløb. Men der er aldrig gennemført en større sammenhængende kortlægning af deres betydning for recipientkvaliteten i Danmark. Med GIS som et effektivt værktøj har vi undersøgt oplandstypens betydning for recipientkvaliteten i Aabenraa Kommune, herunder regnbetingede udløb. Forfattere: Martin H. Madsen, Sara
Oplandets effekt på recipientkvaliteten Read More »
Ålegræs og alverdens øvrige havgræsser har oplevet en styrtende tilbagegang siden 2. Verdenskrig, især pga. eutrofiering og mekanisk forstyrrelse. Positive feedback mekanismer har accelereret den tilbagegang, som blev indledt. I dag er retablering af Ålegræs vanskelig pga. mere finkornet organisk materiale i havbunden, større fysisk eksponering og mindre frøspredning fra de små tilbageværende bestande. Men
Ålegræs – økologiske samspil og retablering Read More »
For 100 år siden var tætte ålegræsenge overalt langs de danske kyster med til at sikre høj biodiversitet, klart vand og en stabil havbund. Men i 1932 udbrød en svampesygdom, som udløste massedød hos ålegræs. I perioden efter 1950 og frem til 1980’erne voksede eutrofieringen og begrænsede efterhånden plantens udbredelse til under 25 % af
Ålegræs i Danmark og REELGRASS projektet Read More »
Er det muligt for vore fjordes sedimenter at slippe af med den historiske organiske belastning på naturlig vis? Det er jo afgørende for, om disse værdifulde kystnære områder igen kan oppebære udbredte bevoksninger af rodfæstede planter som ålegræs. Forfattere: Gary Banta, Erik Kristensen, Thomas Valdemarsen, Jens Borum, Anne Uldahl, Ane L. Raun, Cintia O. Quintana
Hvornår glemmer fjordbunden sin fortid? Read More »
De senere års ændrede nedbørsmønster med hyppigere og mere intense nedbørshændelser har for alvor sat fokus på betydningen af de regnvandsbetingede udledninger. Ét er at vores kældre og veje drukner i vand, noget andet er kvaliteten af det afstrømmende regnvand. Fosforindholdet i det afstrømmende regnvand kan være det største problem set fra en bynær sø’s
Regnvand kan også gøre søerne grønne Read More »
Mange danske søer får svært ved at opfylde vandrammedirektivets mål i 2015 pga. intern fosforbelastning. Der er derfor stor interesse for metoder til at binde fosfor i søbunden. Phoslock er et lerprodukt, som er beriget med grundstoffet Lanthan, der binder fosfat godt. Vi tester her, hvordan produktet opfører sig i vand fra forskellige søer og
Kemisk sørestaurering 1: Et nyt fosfatbindende produkt Read More »
