Danmark er et af de førende lande i verden med test og implementering af virkemidler, som skal reducere transporten af kvælstof (N) og fosfor (P) til vores søer og kystvande. I denne artikel præsenterer vi en opsamling af vores viden om N og P effekter fra de sidste 20 års gennemførte restaureringer af vådområder og …
Vådområder og drænvirkemidler: Næringsstofeffekter Læs mere »
Danmark er et af de førende lande i verden med test og implementering af virkemidler, som skal reducere transporten af kvælstof (N) og fosfor (P) til vores søer og kystvande. I denne artikel præsenterer vi en opsamling af vores viden om N og P effekter fra de sidste 20 års gennemførte restaureringer af vådområder og …
Vådområder og drænvirkemidler: Næringsstofeffekter Læs mere »
Overfladisk afstrømning er en mulig transportvej for vand og stof fra marker til vandløb og søer. Historisk har overfladisk afstrømning dog ikke været i fokus, selvom der har været opmærksomhed på omfanget af vanderosion på marker. Mere ekstreme nedbørshændelser og mere nedbør i den sårbare efterårsperiode med sparsom vegetation på markerne kan ændre på dette. …
På baggrund af målinger kan virkemidler placeres på marker og i oplande med stor kvælstofudledning til vandløb og kyst. Herved opnås en stor effekt af virkemidler. Det viser studier i tre pilotoplande. Det er også vist, at for fire drænoplande findes en god sammenhæng mellem det målte indhold af uorganisk kvælstof i rodzonen om efteråret …
Måling af nitrat i vandløb og dræn er et vigtigt redskab til at følge udviklingen i N-transport og effekt af tiltag, der skal reducere tab af kvælstof. Prøvetagning med Sorbisense-metoden® tilbyder langtids passiv prøvetagning som et alternativ til traditionelle vandprøver. Metoden er billigere og enklere at anvende på steder, hvor der kræves mange punktprøver med …
Målretning af kvælstofindsatsen kan ske på basis af målinger af kvælstoftransport i vandløb. Men hvor ofte skal der måles for at få års- og månedstransporten af kvælstof bestemt med en acceptabel nøjagtighed? Forfattere: Sofie G. W. van’t Veen, Henrik Tornbjerg, Jørgen Windolf, Ane Kjeldgaard, Niels B. Ovesen, Jane R. Poulsen & Brian Kronvang
Udledningen af kvælstof til overfladevand sker både fra punktkilder og diffuse kilder i et opland, herunder især fra landbrugsarealer. Muligheden for at etablere et kvælstofudledningskort på lokal skala (200-1200 ha) i 3 pilotoplande er blevet undersøgt. Kan det gøres? Og med hvilke usikkerheder. Og hvordan kan data anvendes til at undersøge den lokale grundvandsretention af …
Det er velkendt, at dyrkning af jord kan udlede ekstra kulstof til atmosfæren, men intensiv dyrkning mobiliserer også større mængder organisk bundet kulstof til vandløb, som giver øget næring til alger og bakterier i vandmiljøer. Nye studier tyder på, at dette opløste organiske kulstof er meget gammelt. Markpraksis og dræning er hovedårsagen til remobilisering og …
Dyrkning sender fortidens kulstof fra jord til fjord Læs mere »
Hvordan var kvælstofudledningen fra landbruget for godt 100 år siden? Og hvorfor er det interessant nu? En ny rapport fra DCE, Aarhus Universitet gennemgår de vigtigste elementer, som kan have haft indflydelse på koncentrationen af kvælstof fra jord til fjord i Danmark omkring år 1900. Forfattere: Poul Nordemann Jensen, Brian Kronvang & Jørgen E. Olesen
Landbrugspakken fra 2016 indeholder planer om en målrettet regulering af landbrugets kvælstofemissioner. Derfor er det vigtigt at få udviklet og testet nye virkemidler som kan medvirke til at reducere kvælstofudvaskning og -tab til overfladevand. Som noget nyt har vi testet effekterne af en Intelligent BufferZone (IBZ), der typisk placeres indenfor en 10 m randzone langs …
