Hvordan var kvælstofudledningen fra landbruget for godt 100 år siden? Og hvorfor er det interessant nu? En ny rapport fra DCE, Aarhus Universitet gennemgår de vigtigste elementer, som kan have haft indflydelse på koncentrationen af kvælstof fra jord til fjord i Danmark omkring år 1900. Forfattere: Poul Nordemann Jensen, Brian Kronvang & Jørgen E. Olesen
Nyt om gammelt kvælstof Read More »
Landbrugspakken fra 2016 indeholder planer om en målrettet regulering af landbrugets kvælstofemissioner. Derfor er det vigtigt at få udviklet og testet nye virkemidler som kan medvirke til at reducere kvælstofudvaskning og -tab til overfladevand. Som noget nyt har vi testet effekterne af en Intelligent BufferZone (IBZ), der typisk placeres indenfor en 10 m randzone langs
Hvordan virker Intelligente BufferZoner? Read More »
Hidtil er effekter af restaurerede vådområder for kvælstof og fosforbelyst ved effektvurderinger i selve vådområdet i form af massebalancestudier eller eksperimentelle målinger. Som noget nyt kan vi nu påvise effekten ud fra overvågningsdata på oplandsskala med Odense Å-oplandet som eksempel. Her er der nemlig restaureret 860 ha vådområder i perioden 2001 til 2011, eller hvad
Hidtil er effekter af restaurerede vådområder for kvælstof og fosfor belyst ved effektvurderinger i selve vådområdet i form af massebalancestudier eller eksperimentelle målinger. Som noget nyt kan vi nu påvise effekten ud fra overvågningsdata på oplandsskala med Odense Å-oplandet som eksempel. Her er der nemlig restaureret 860 ha vådområder i perioden 2001 til 2011, eller
Til brug for vandplanerne og regulering af kvælstofanvendelsen, har GEUS og Aarhus universitet udviklet et nyt nationalt kvælstofretentionskort, der viser omsætningen af kvælstof fra udvaskning fra rodzonen og frem til de marine områder. Forfattere: Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Brian Kronvang, Jørgen Windolf, Hans Thodsen, Christen DuusBørgesen, Gitte Blicher-Mathiesen,Henrik Tornbjerg, Vibeke Ernstsen & Jacob Gudbjerg
Fagligt grundlag for den nye kvælstofretentionskortlægning Read More »
Søernes økosystemer er følsomme overfor ændringer i klimaforhold, og forøget temperatur resulterer generelt i forringelse af tilstanden (eutrofiering). Med udgangspunkt i et opvarmningsscenarie, hvor klimamodel-beregninger angiver at temperaturen stiger 6 °C i Danmark, har vi analyseret effekterne på økosystemerne i danske søer. Forfattere: Dennis Trolle, Anders Nielsen, Jonas Rolighed, Hans Thodsen, Hans E. Andersen, Ida
Effekter af et 6 graders varmere klima på danske søers tilstand Read More »
Traditionelle vandføringsstationer er problematiske at benytte i kystnære vandløb, idet stuvningseffekter vanskeliggør beregningen af kontinuert vandføring fra vandstanden. Da Danmark har en lang kystlinje i forhold til landets samlede areal, er en betydelig del af vandløbsnetværket påvirket af stuvninger. Derfor er der behov for at teste alternative hydrometriske metoder som f.eks. brugen af hastighedssensore Forfattere:
Hydrometriske målinger i kystnære zoner: Skjern Å Read More »
Omkring halvdelen af Danmarks areal er ikke dækket af hydrometristationer, hvilket betyder, at vandafstrømningen i stedet estimeres ved brug af modeller. Da en nøjagtig afstrømning bl.a. er en forudsætning for beregning af kvælstoftilførslen til fjorde og kystafsnit, er der behov for at teste modellerede afstrømningsestimater fra de hidtil umålte oplande. Det er nu muligt ved
Vandafstrømning i kystnære zoner: Skjern Å – model og målinger Read More »
Restaureringen af Skjern Å’s nedre løb er Danmarks hidtil dyreste og største af sin art. Det er derfor vigtigt at undersøge, om det lykkedes at nå de opstillede mål. Det kræver naturligvis data. Vi har gravet i ”arkiverne” og sammenlignet biodiversitet af smådyr og planter før og efter at åen blev reguleret, og op til
Skjernåens smådyr og planter – lykkedes restaureringen? Read More »
Restaureringen af Skjern Å har siden udførelsen tiltrukket megen interesse fra både naturinteresserede og forskere. Bl.a. er der over flere omgange indsamlet en række data om åens hydromorfologi og disse data giver en unik mulighed for at undersøge hvordan åen har udviklet sig siden restaureringen. I denne artikel analyserer vi disse data og vurdere hvordan
Hydromorfologiske ændringer af Skjern Å – 10 år senere Read More »
