Den første danske havplan forventes sidst i marts 2021. Det nye lov om maritim fysisk planlægning har til formål at udvikle en bæredygtig og økosystembaseret plan for erhvervs-, samfunds- og miljømæssige forhold. Hvordan kan det lade sig gøre i de danske farvande? Vi har analyseret kompleksiteten i to regionale områder og givet nogle bud på […]
Regional havplanlægning i Danmark Read More »
Råstofgrave kan forvandles til smukke, sammenhængende og artsrige naturområder. Størst naturpotentiale er der for klarvandede søer og næringsfattige overdrev. Her gives nogle eksempler på efterbehandling af grusgrave til natur og der gives 10 bud på, hvordan naturen bedst tilgodeses under og efter grusgravningen Forfattere: Eilif Byrnak
Grusgrave – et stort naturpotentiale Read More »
Lavbundsjorde er tidligere vådområder, som er inddraget som landbrugsjord. Ved udtagning ophører dræningen, og der kan potentielt frigøres fosfor. Vi argumenterer for, at dette problem ikke bør stå i vejen for at lavbundsjorde vådlægges, fordi fosfrigørelsen er lille og kortvarig i det store billede. Næringsstofdynamikker bør ses over årtier, omfatte hele landskabet og alle koblinger
Fosfor, landskab og fjorde Read More »
Vort landskab er styret og formet på en kulturel baggrund. Ud fra præferencer og fortællinger hos forskellige befolkningsgrupper analyseres disses opfattelser af, samt holdninger og ønsker til nuværende og fremtidige landskaber og natur. Ønsker vi, og er vi mon på vej mod en vildere natur? Forfattere: Annette Sode
Fortællinger om vort landskab Read More »
Regnvand er ikke bare regnvand, i hvert fald ikke når det ledes ud i de danske vandløb. Hvad enten det er fra separat- eller fælleskloak påvirker oplandets aktiviteter i høj grad forureningsgraden af regnvandet. I mange tilfælde antages overløb fra fælleskloak at være den største synder, når der tales om forringelse af vandløbets kemiske tilstand,
Overløb fra fælleskloak er ikke altid den eneste synder! Read More »
Gennem et år er ammoniakkoncentrationen og luftskiftet i ventilationsafkastene blevet målt i et staldanlæg til fjerkræ. Målingerne omfattede dels ammoniakemissionen fra stalden, dels afsætningen af ammoniak tæt ved stalden. Målingerne viste meget store udsving i ammoniakemissionen. Forfattere: Niels H. Lundgaard
Ammoniakemission fra fjerkræstald Read More »
Luftkvalitetsmodellen OML-DEP (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller – Deposition) er udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser. Modellen OML er blevet afprøvet ved brug af data, indsamlet i og omkring en fjerkræstald og en svinestald Forfattere: Per Løfstrøm og Helle Vibeke Andersen
Måling af ammoniak i nærheden af stalde Read More »
Detektion af ålegræs ved hjælp af dykkere er en omstændelig og ressourcekrævende proces. Den teknologiske udvikling giver mulighed for opbygning af semi-automatiserede metoder ved hjælp af usuperviserede machine learning algoritmer, som kan detektere ålegræs tilstedeværelse på et niveau der matcher brugen af dykkere. Metoden rummer perspektiver til f.eks. fastlæggelse af dybdegrænser Forfattere: Anders Stockmarr &
Ålegræs detektion fra undervandsvideoer Read More »
Cloud-baserede modelløsninger for sedimentspredning udvikler sig med mulighederne for online turbiditetsmålinger mod operationelle digitale tvillinger. Igennem nøjagtige nærfeltsbeskrivelser af sedimentophvirvling ved marint gravearbejde og løbende automatisk validering/kalibrering åbnes for nye muligheder for håndtering af gravespild og potentiel løbende håndtering af miljøeffekter. Forfattere: Jacob Hjelmager Jensen & Anders Christian Erichsen
Sedimentspredning ved marine gravearbejder Read More »
