Fagtidskriftet Vand og Jord

Arsenfjernelse fra drikkevand

I Danmark er grundvand den foretrukne kilde til produktion af drikkevand. Desværre findes det giftige stof arsen naturligt i mange grundvandsmagasiner. Derfor har en del vandværker indført avanceret vandbehandling. Men flere spørgsmål mangler at blive besvaret, fx “Hvordan behandler vi drikkevandet for arsen endnu bedre end i dag?” og “Hvordan håndterer vi arsenholdige restprodukter?” Forfattere:

Arsenfjernelse fra drikkevand Read More »

Anammox – det nye sort i spildevandsrensning

Bakteriernes verden rummer store muligheder også for rensning af spildevand med et meget reduceret energiforbrug. Der har i en del år været arbejdet med fuldskala implementering af deammonifikationsprocesser – også kaldet anammox processer på danske renseanlæg. Det er dog ikke uden udfordringer, og hvad der lignede en oplagt succes, har vist sig at have betydelige

Anammox – det nye sort i spildevandsrensning Read More »

OvervågningsproErvores største vandløbsslørvinge ifremgang?

Et helt enkelt spørgsmål. Besvarelsen kræver imidlertid grundige overvejelser for at være tilfredsstillende. Det gælder valg af og kritisk stillingtagen til data, og ikke mindst analyser af disse. Vi giver bud på, hvordan fremgangen hos en sjælden slørvinge, Perlodes microcephalus, kan forklares. Den er valgt, fordi den er blandt de mest spektakulære og ”miljøkrævende” smådyr

OvervågningsproErvores største vandløbsslørvinge ifremgang? Read More »

Storelung – en højmose bliver genskabt

Det tager mange år for naturen at udvikle en velfungerende højmose. Omvendt kan vi ødelægge en højmose på meget kort tid, og er det overhovedet muligt at genskabe en velfungerende højmose? Den fynske højmose Storelung var ved at blive ødelagt af tørvegravning, afvanding, tilgroning og tilførsel af næringsstoffer. Det er dog lykkedes på forbløffende kort

Storelung – en højmose bliver genskabt Read More »

Redoxkortlægning på markskala

Et hurtigt og skånsomt boresystem er blevet udviklet af Ejlskov for at kunne bore og logge ned til 15mu.t. på markskala ved hjælp af softwaren Environmental Site Model. Samtidigt er redoxmåleteknologien blevet videreudviklet. Resultaterne viser en klar redoxgrænse under rodzonen, men de tyder også på forskellige reduktionslommer i rodzonen. Forfattere: Ivan Yélamos Vela & Palle

Redoxkortlægning på markskala Read More »

N-retention i høj opløsning øger potentialeti målretning af kvælstofindsatser

Et kvælstofretentionskort med høj opløsning for den øvre del af Skjern Å oplandet viser en større variation i kvælstofretention end den hidtidige kortlægning. Målretning af kvælstofvirkemidler forbedrer omkostningseffektiviteten i kvælstofindsatsen. Forfattere: Søren Kolind Hvid, Helle Møller Holm, Raphael J. M. Schneider & Simon Stisen

N-retention i høj opløsning øger potentialeti målretning af kvælstofindsatser Read More »

Kystensnaturlige geologi og biologitrues af klimatilpasninger

Kysten udgør noget af det mest oprindelige natur, vi har tilbage i Danmark. Men også den er kraftigt påvirket af menneskelige aktiviteter. Med udgangspunkt i de geologiske og biologiske forhold langs Sjællands Nordkyst, beskrives de specielle livsbetingelser, der knytter sig til den sandede havbund ud for vores åbne, bølgepåvirkede kyster. Endvidere beskrives en måde, som

Kystensnaturlige geologi og biologitrues af klimatilpasninger Read More »

Kommuners brug af data tilklimatilpasning

Klimatilpasning i Danmark er en kommunal opgave, som bliver stadigt mere aktuel og ressourcekrævende. Denne artikel viser de første resultater fra et nyt studie fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU og GEUS. Her undersøges, hvordan kommunerne arbejder med den vigtige opgave, hvilke udfordringer de møder og hvilke data og værktøjer, der kan understøtte kommunernes

Kommuners brug af data tilklimatilpasning Read More »