DMS er den hyppigst fundne pesticidrest i grundvandet. Svampemidlerne, som kan lede til DMS, er anvendt i både landbrug og som biocid i træbeskyttelse/maling. Selvom man ikke normalt tænker på biocidanvendelse som en stor trussel mod grundvandets kvalitet, har vi derfor undersøgt forekomsten af DMS under byområder, hvor der ikke kan forventes andre kilder end […]
Grundvand under byområder erforurenet med DMS Read More »
Vi yder en stor og vellykket indsats med at forbedre vores vandløb. Om det forsvundne dyreliv vender tilbage, afhænger af, om arterne kan finde vej fra de områder, hvor de har overlevet. Rejsen kan være lang og langsommelig, men opfindsomheden er stor, som denne forunderlige naturhistorie beretter. Der er grund til optimisme: Det er ikke
Forunderlig historie: Hvordan åens smådyr kan finde vej Read More »
Minivådområder er effektive filtre i landskabet, som renser drænvand for kvælstof og fosfor og samtidig tilbageholder sediment inden vandløbet, og er en vigtig kollektiv brik i landbrugets grønne omstilling. Der har blandt myndigheder, som skal give tilladelser, været sat spørgsmålstegn ved, om vandet der ledes ud, er forringet i forhold til ilt og temperatur. SEGES
Drænvirkemidlers vandkvalitet –ilt og temperatur Read More »
Der skal ifølge Miljøstyrelsens strategi for miljøfarlige stoffer i de kommende år udarbejdes nye og reviderede miljøkvalitetskrav for relevante miljøfarlige stoffer. Miljøkvalitetskravene skal – for at være relevante – fastsættes for det medie, hvor stofferne forekommer og kan måles, dvs. ikke blot i vandfasen men også i sediment og biota. Forfattere: Jens Tørsløv & Dorte
Hvad er sammenhæng mellem vandkvalitetskriterier og sedimentkvalitetskriterier? Read More »
Naturlige baggrundsværdier af grundvandets kemiske sammensætning er væsentlige for at kunne skelne mellem naturlig vandkvalitet i grundvand og bidrag fra forurening, der kan give ringe tilstand i grundvandsforekomster. I artiklen beskrives kriterier og metode for fastlæggelse af naturlige baggrundsværdier for udvalgte sporstoffer. Arbejdet er udført i forbindelse med tilstandsvurdering af sporstoffer for de næste vandområdeplaner.
Naturlige baggrundsværdier forsporstoffer i grundvandet Read More »
Afgrøder og vilde planter producerer sekundære metabolitter, hvoraf en del er giftige for mennesker. Plantetoksinerne kan spores fra planten via jord til overfladevand og grundvand. Koncentrationerne bestemmes af stoffernes stabilitet og nedbørsdrevet udvaskning. Vi foreslår en specifik indsats på plantetoksiner, som tilhører gruppen afalkaloider, da de er meget giftige, stabile i miljøet og hyppigt fundne.
Plantetoksiner i jord og vandmiljøet –hvad er op og ned? Read More »
For mere end 16 år siden kom visse PFAS-stoffer i fokus som persistente organiske miljøgifte. Dette førte til regulering/udfasning og søgen efter mere miljøvenlige erstatningsstoffer. Vores erfaringer med PFAS-stoffer i miljøsammenhæng har hidtil været i relation til grundvand, men forureningssager i løbet af 2021 viser, at en tværfaglig tilgang til forurening med PFAS er nødvendig.
PFAS– en trussel som eskalerer Read More »
Vi ser i fremtiden ind i et ændret klima med mere regn og mere ekstreme regnbyger. I dette klima vil overfladisk afstrømning fra marker ske både hyppigere og med større vandmængder. Denne hidtil oversete transportvej vil kunne medtage pesticider opløst i vandet og bundet til jordpartikler fra mark til vandløb. Derfor vilpulsforekomster af pesticider i
Pesticider i vandløb fra overfladiskafstrømning Read More »
Hvad er status for pesticider i drikkevandet på almene vandværker i Danmark, og er der sket en udvikling i perioden fra 2002-2019? Til trods for fund af flere nye stoffer i 2019 ses der et fald i eksponering til pesticider på husstandsniveau. Det skyldes sandsynligvis, at vandværkerne på forskellige vis finder løsninger på at nedbringe
Status over pesticider i danskdrikkevand fra 2002 – 2019 Read More »
