Fagtidskriftet Vand og Jord

efAvanceredenanomaterialer– en miljørisiko?

Anvendelsen af nanomaterialer er stadigt stigende over alt i samfundet – både i forbrugerprodukter men også i industrielle og miljømæssige anvendelser. Nye avancerede nanomaterialer vil i de kommende år finde anvendelser f.eks. til energilagring, katalyse og mindsket kemikalieforbrug. Men hvad ved vi om risikoen for vandmiljøetfor de eksisterende og nye, avancerede nanomaterialer? Forfattere: Lars M. […]

efAvanceredenanomaterialer– en miljørisiko? Read More »

Mikroplast i miljøet– kilder, spredning og skæbne

Plastforurening har gennem de seneste årtier fået stigende opmærksomhed; både politisk, forskningsmæssigt og blandt befolkningen. Det drejer sig dels om forurening med større stykker plastaffald, og dels om de mindre synlige plastpartikler, som betegnes mikroplast. Men hvad er de primære kilder og veje til mikroplast i jord- og vandmiljøet?Og hvad sker der med plastpartiklerne, når

Mikroplast i miljøet– kilder, spredning og skæbne Read More »

Biotilgængelighed af stoffer i ferskvand

Miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) kan udgøre en trussel mod vandøkosystemer, hvis de forekommer i koncentrationer, der påvirker organismerne i vand eller sedimenter. Stoffernes bindinger til andre stoffer i miljøet har stor betydning for stoffernes tilgængelighed og optagelse i organismerne, og dermed deres toksiske effekt. Vi vil i denne artikel se på nogle af de mekanismer,

Biotilgængelighed af stoffer i ferskvand Read More »

Ejerskab og involvering i vandplanlægning

Større ejerskab og involvering af interessenter i vandplanlægningen er afgørende for, at det lykkes, at nå i mål med de mange frivillige kvælstofvirkemidler, som skal implementeres i de kommende år. Ved hjælp af en adaptiv vandforvaltningsmodel ser vi på, hvordan forskellige interessenter forholder sig til at blive involveret i forskellige faser af udviklingen af vandplaner.

Ejerskab og involvering i vandplanlægning Read More »

Screening af vandløbs fysiskemodificeringsgrad

Et vandløbs fysiske tilstand er en vigtig parameter til vurdering af nødvendige og mest effektive indsatser for at opnå god økologisk tilstand. På baggrund af frit tilgængelige data om vandløb er der udviklet en screeningmetode til at klassificere vandløb på en gradient i forhold til graden af fysisk modificering. Samtidig er der udviklet en ny

Screening af vandløbs fysiskemodificeringsgrad Read More »

Ændringer i dansk landbrugsjordskulstofindhold

Kulstoffets kredsløb, især CO2, spiller en stor rolle for klimaforandringer. Landbruget er en stor spiller når det kommer udledninger af klimagasser, og selv små ændringer i jordens kulstofpulje kan påvirke balancen i klimapåvirkningen. Men både de bagvedliggende mekanismer og metoderne til at opgøre størrelsen og ændringerne i jordens kulstofpulje er komplekse. Forfattere: Laura Sofie Harbo,

Ændringer i dansk landbrugsjordskulstofindhold Read More »

Kviksølv langs Harboøre Tange

I 1980’erne blev der påvist en markant forurening af kystnære sedimenter og biota med kviksølv (Hg) i Nissum Bredning langs Harboøre Tange. Vi ønskede at undersøge kviksølvforureningen i dag – næsten 40 år senere. Vores hypotese var, at kviksølvkoncentrationerne i sedimentet og måske også biotaen mestendels var forblevet uændrede – men vi blev overraskede. Forfattere:

Kviksølv langs Harboøre Tange Read More »

Klimagasser: fra landjorden, overvandløb og søer til kystvande

Der er stor fokus på at vådlægge lavbundsjorde for at reducere udledningen af drivhusgasser (DHG). Men for at vurdere effekterne, må man inddrage vands og stoffers bevægelse fra landjorden over ferske vand til kystvande. Økosystemerne kan ikke ses isoleret, fordi de kan fjerne, videreføre og påvirke DHG-byrden undervejs. Tidsperspektivet besværliggør vurderingerne, da aflejring eller mobilisering

Klimagasser: fra landjorden, overvandløb og søer til kystvande Read More »