I 2014 kom et nybrud i dansk vandforvaltning ved etableringen af de første vandråd. Et nybrud, fordi vi ser en bevægelse mod en vandforvaltning, hvor aktiv involvering bliver central for en effektiv planlægning. Men hvilke traditioner bevæger vi os fra? Og hvor er planlægningen på vej hen, når aktiv involvering bliver omdrejningspunktet for vandforvaltningen? Forfattere: …
De nye vandområdeplaner, som netop er sendt i et halvt års høring, indeholder en række indsatser for det danske vandmiljø med henblik på at leve op til vandrammedirektivets målsætninger. Samtidig er indsatsbehovet for yderligere reduktion af kvælstoftilførslen til vandmiljøet, som er opgjort i forbindelse med vandområdeplanerne, et input til det faglige grundlag for en fremtidig …
“Ændret vandløbsvedligeholdelse” var i flere år et stærkt omdiskuteret virkemiddel i virkemiddelkataloget for 1. vandplanperiode. I 2014 blev virkemidlet taget ud af virkemiddelkataloget for den kommende vandløbsindsats. Spørgsmålet er nu, hvilken betydning det får for vandløbsindsatsen, at der ikke længere er rådighed over det særskilte virkemiddel ”Ændret vandløbsvedligeholdelse”? Forfattere: Bjarne Moeslund
Økonomien ved målrettet regulering opstår fordi virkemidlerne kan placeres hvor effekten er størst. Med øget detaljeringsgrad i kortlægningen er det muligt at fastlægge retentionen på markniveau. Analysen viser hvilken økonomisk gevinst der kan opnås ved at målrette efterafgrøder og mellemafgrøder for 10 bedrifter i oplandet til Norsminde Fjord. Forfattere: Brian H. Jacobsen
Vandplaner og målrettet regulering har fyldt rigtig meget hos landmænd siden Grøn Vækst blev vedtaget i 2009. De senest fastsatte reduktionskrav, er en direkte trussel mod en intensiv landbrugsproduktion i store dele af landet. Målrettet regulering blev i landbruget oprindeligt set som en mulighed for at dyrke optimalt, men ses nu nærmere som en trussel …
Udfordringer og perspektiver set fra landbrugets synspunkt Læs mere »
De danske vandområdeplaner betyder store udfordringer for landbruget, hvor reduktionskravene i nogle oplande er så høje, at det synes meget svært at realisere målene med eksisterende virkemidler. I drænede oplande kan konstruerede minivådområder målrettet dræn bidrage til at øge kvælstofreduktionskapaciteten og dermed sikre målopfyldelse. Forfattere: Charlotte Kjærgaard, Anna Marie Thierry, Camilla Husted Vestergaard, Carl Christian …
Målrettet virkemiddelsplanlægning – en deloplandsanalyse Læs mere »
Alle vandområder omfattet af EU’s Vandrammedirektiv skal gives en økologisk klassificering. Denne klassificering er afgørende for områdernes forvaltning og for, om næringsstoftilførslen eventuelt skal mindskes. I de nye vandområdeplaner forbedres beslutningsgrundlaget, men hvor sikkert kan den økologiske klasse i en sø egentlig fastsættes, og hvordan afhænger sikkerheden af antal måleår? Forfattere: Martin Søndergaard, Dennis Trolle, …
Til brug for vandplanerne og regulering af kvælstofanvendelsen, har GEUS og Aarhus universitet udviklet et nyt nationalt kvælstofretentionskort, der viser omsætningen af kvælstof fra udvaskning fra rodzonen og frem til de marine områder. Forfattere: Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Brian Kronvang, Jørgen Windolf, Hans Thodsen, Christen DuusBørgesen, Gitte Blicher-Mathiesen,Henrik Tornbjerg, Vibeke Ernstsen & Jacob Gudbjerg
Den 22. december 2014 kom 2. generations vandplaner i høring. Planerne er baseret på en helt ny marin værktøjskasse, der er resultatet af et fagligt udfordrende modelprojekt. De nye værktøjer imødegår den kritik, der har været af 1. generations vandplaner, ved at forbedre det marin-faglige grundlag for forvaltning af kystvandene. Denne artikel beskriver grundelementerne i …
