Fagtidskriftet Vand og Jord

Slambede – hvordan håndterer vi dem?

Slambede ødelægges, hvis kvaliteten af det udlagte slam er for dårlig. Desværre kan slamkvaliteten forringes væsentlig under transport fra renseanlæg til slammineraliseringsanlæg. Hvordan mindskes den negative effekt af transporten, og hvordan skal man kontrollere slammet inden udlægningen? Forfattere: Morten Lykkegaard Christensen, Dominik Marek Dominiak, Lisbet Adrian, Robert B. Hansen, Kristian Keiding og Per Halkjær Nielsen

Slambede – hvordan håndterer vi dem? Read More »

Detailudpegning af kvælstoffølsomme landbrugsarealer

Med udgangspunkt i de kommende års udfordringer på vandmiljøområdet, har et afgangsprojekt fra Aalborg Universitet vist, at N-tilførslen kan reduceres betragteligt ved at anvende en differentieret, målrettet miljøindsats i landbrugsområder. Effektive analyser af reduk­tionspotentialerne for et givet opland kan bevirke, at kvælstofbelastningen kan reduceres langt mere effektivt end udtagning af et areal langs et vandløb.

Detailudpegning af kvælstoffølsomme landbrugsarealer Read More »

Klorofyl a i søer

Klorofyl a er et let og enkelt mål for mængden af fytoplankton. I forbindelse med Vandrammedirektivets implementering bruges det til at vurdere, om søer har en tilstrækkelig god vandkvalitet og hvilken indsats, der eventuel skal sættes i værk for at mindske næringsstoftilførslen. Spørgsmålet er, hvor godt og præcis et mål, klorofylindholdet faktisk er. Forfattere: Martin

Klorofyl a i søer Read More »

Opløst organisk fosfor i grundvand?

Normalt anses fosforudvaskning fra landbrug til grundvand at være ubetydelig, og al fosfor opløst i grundvand, at være orthofosfat. I det øvre grundvand er der imidlertid fundet højere koncentrationer af opløst organisk fosfor end af orthofosfat. Vandplanernes fokus på grundvandets påvirkning fra overfladevand giver et øget behov for kendskab til indhold, udbredelse og årsager til

Opløst organisk fosfor i grundvand? Read More »

Frigivelse af ammoniak fra havet

Afsætning af luftens kvælstof har stor betydning for eutrofiering af danske farvande. Høje koncentrationer af ammonium i havet kan imidlertid vende processen, så havet bliver kilde til ammoniak i luften. Dette får betydning for afsætningens fordeling, men er pt. ikke medtaget i værktøjerne til kortlægning af afsætningen af luftens kvælstof. I forbindelse med Vandrammedirektivets implementering

Frigivelse af ammoniak fra havet Read More »

Baggrundskoncentrationen af næringsstoffer i grundvand og overfladevand

I mange år har man haft brug for at holde målinger af næringsstofkoncentrationer i vandmiljøet op mod den naturbetingede baggrundskoncentration. Hidtil har man måttet basere dette på målinger i nogle få, små, og næsten uberørte vandløb. Er det godt nok, eller er der i virkeligheden regionale forskelle i Danmark som følge af klima, geologiske forhold

Baggrundskoncentrationen af næringsstoffer i grundvand og overfladevand Read More »

Plantebunden næringsstoftransport – en overset transportmekanisme

Når man går en tur langs stranden umiddelbart efter et kraftigt blæsevejr, er der ofte skyllet store mængder vandplanter op. Ålegræs og makroalger ligger i høje tuer og besværliggør søndagsturen. Planterne er revet op fra bunden og transporteret med vandet ind på kysten eller ud på dybere vand, afhængig af vind- og strømretningerne. Foreligger der

Plantebunden næringsstoftransport – en overset transportmekanisme Read More »

De trængte vandløb

Mange danske vandløb har gennem de sidste 100 år oplevet forringede vilkår for flora og fauna. Det skyldes, at vandindvinding har reduceret mængden af det strømmende vand, mens dræning og vandløbsvedligeholdelse har givet hurtigere afstrømning og øget transporten af næringsstoffer til bl.a. fjorde. En hydrologisk-økonomisk analyse har vurderet, hvilke virkemidler der mest hensigtsmæssigt vil kunne

De trængte vandløb Read More »