Marine virkemidler er løsninger som bl.a. kan nedbringe mængden af næringsstoffer i kystnære marine områder og derved forbedre havmiljøet. I EU’s vandrammedirektiv er samtlige lande forpligtet til at opnå god tilstand i de marine områder inden 2027. Marine virkemidler kan implementeres i de nye vandområdeplaner, og bidrage til at opfylde miljømålene – og samtidig gavne …
SDU har igennem en årrække koordineret undersøgelser af den manglende genetablering af ålegræs i vores fjorde (REELGRASS) og arbejdet med udvikling af genetableringsmetoder på stor skala (NOVAGRASS). I 2017 begyndte SDU storskala-transplantationer af ålegræs, hvor formålet var at undersøge den tidslige udvikling i ålegræssets mange økosystemtjenester. Disse er fulgt samtidig med skudtæthederne i de nyanlagte …
Storskala-transplantation af ålegræs – metoder og perspektiver Læs mere »
Bunden i mange af vores fjorde er efter mange års næringsstofberigelse blevet dækket af mudder. Ålegræs kan derfor ikke længere få rodfæste, og fjordbunden ophvirvles så hyppigt, at de forringede lysforhold hindrer opnåelse af en god miljøtilstand. SDU fik i 2016 ansvaret for at teste det marine virkemiddel sand-capping, som potentielt kan forbedre både lysklimaet …
Når havspejlet i fremtiden stiger, er oversvømmelse af marginaliseret landbrugsjord (managed realignment) et muligt virkemiddel til at beskytte vore kyster. Storskala-forsøget ved Gyldensteen Strand har skabt et nyt og kystbeskyttende naturområde med stor rekreativ værdi. Årtiers ophobede næringspuljer i agerjorden frigives dog ved oversvømmelsen og kan påvirke havmiljøet i uheldig retning. Forfattere: Erik Kristensen, Thomas …
Nordborg Sø blev restaureret i 2006. Tiltag i oplandet skulle reducere den eksterne fosfortilførsel og Al-tilsætning til søen skulle binde fosfor i søvandet og forhindre fosforfrigivelse fra søbunden. Nu er der gået 10 år. Denne artikel giver en status på søens tilstand og slår endnu engang fast, hvor vigtigt det er at reducere den eksterne …
Det var en stor begivenhed, da Aage V. Jensens Naturfond i 2014 åbnede digerne mod havet ved Gyldensteen inddæmmede strand på Nordfyn, og havvand oversvømmede 214 ha landbrugsjord. Biologerne fra Syddansk Universitet har de seneste knap to år med stor spænding fulgte livet i den nye kystlagune. Bundlevende alger og dyr ankom hurtigt til det …
Overvågning af fjorde er tidskrævende og miljødata indhentes oftest med lav tidslig og rumlig opløselighed. Ved hjælp af droner kan store mængder arealbaseret og geofastsat information om miljøtilstanden i kystnære områder indsamles på kort tid, hvilket muliggør præcise og avancerede økosystemsanalyser. I denne artikel beskriver vi droners anvendelighed i forbindelse med vurderinger af diverse stressfaktorer …
Droner – et nyt værdifuldt værktøj til kystnær overvågning Læs mere »
I REELGRASS-projektet er en eksisterende hydrodynamisk-økologisk model blevet forbedret og udvidet med stressfaktorer for reetablering af ålegræs, som er en balance mellem ålegræssets vækst- og tabsprocesser. De fleste af tabsprocesserne, der enten ikke har været kendt eller ikke tidligere har kunnet sættes på formler, stammer primært fra REELGRASS projektets eksperimenter og feltmålinger. Forfattere: Erik Kock …
Udvikling af en dynamisk ålegræsmodel og GIS-værktøj Læs mere »
Forfattere: Søren Laurentius Nielsen & Mogens R. Flindt
Tætte bevoksninger af ålegræs er uvurderlige for vores kystnære økosystemer. Ålegræs understøtter en høj biodiversitet af fisk og bunddyr, og afføder også vigtige økosystem-tjenester, herunder kystbeskyttelse og næringsstoftilbageholdelse. Det er derfor katastrofalt med de senere års store tilbagegang i ålegræs, og det er endnu værre, at det ikke kommer tilbage når vandkvaliteten forbedres. Vi vil …
Forhindrer fysisk stress genetableringen af ålegræs? Læs mere »
