Lavbundsjorde er tidligere vådområder, som er inddraget som landbrugsjord. Ved udtagning ophører dræningen, og der kan potentielt frigøres fosfor. Vi argumenterer for, at dette problem ikke bør stå i vejen for at lavbundsjorde vådlægges, fordi fosfrigørelsen er lille og kortvarig i det store billede. Næringsstofdynamikker bør ses over årtier, omfatte hele landskabet og alle koblinger …
Hvordan er vandkvaliteten i de mange nye søer, som er blevet dannet de senere år? Her viser vi resultater fra 30 nye søer etableret i perioden 1987-2018. Næringsstofindholdet forventes at variere meget, da søerne er etableret med vidt forskellige formål og udgangspunkter, både hvad angår oplandstype, jordbund, afstrømning og fysisk design. Konklusionen er enkel: størst …
Naturlige søer kan indeholde en betydelig intern fosforpulje i sedimentet. Søerne kan derfor bibeholde en dårlig økologisk tilstand selv efter reduktion af den eksterne tilførsel. Ved etablering af nye søer har den oversvømmede landbrugsjord ofte et højt fosforindhold. Vi har sammenlignet en række nye søer med naturlige søer for at belyse, hvorvidt søerne adskiller sig …
Fosforindhold og frigivelse fra sediment i nye og naturlige søer Læs mere »
Danmark er internationalt førende ved at have skabt omkring 50 nye søer større end 10 ha. Med få undtagelser kender vi imidlertid ikke deres naturkvalitet. Med optimalt fysisk design og forvaltning kan nye søer sikre overlevelse af kritisk truede eller sjældne arter. Derfor har ferskvandsbiologer fra KU, AU, og SDU indledt et 3-årigt forskningsprojekt med …
Nye danske søer – design af optimal miljøtilstand og biodiversitet Læs mere »
Aluminium har været brugt til fældning af fosfor i søer i 40 år, men er først for alvor introduceret i Danmark efter år 2000. Nu er aluminiumbehandling et af de vigtigste virkemidler i vandplanerne takket være en fælles indsats fra offentlig forvaltning, konsulentfirmaer, og forskere i CLEAR (Center for Sørestaurering). Her er en beretning om …
Nordborg Sø blev restaureret i 2006. Tiltag i oplandet skulle reducere den eksterne fosfortilførsel og Al-tilsætning til søen skulle binde fosfor i søvandet og forhindre fosforfrigivelse fra søbunden. Nu er der gået 10 år. Denne artikel giver en status på søens tilstand og slår endnu engang fast, hvor vigtigt det er at reducere den eksterne …
Midlertidig vandstandssænkning er ikke almindeligt benyttet til sørestaurering, hvilket betyder, at der ikke findes megen viden inden for dette område. Det forventes, at et sådant indgreb kan øge udbredelsen af grundskudsplanter samt sedimentets fosforbinding og desuden stabilisere sedimentet i Skærsø, men spørgsmålet er, om det fører til frigivelse af fosfor fra sedimentet, når vandstanden igen …
De senere års ændrede nedbørsmønster med hyppigere og mere intense nedbørshændelser har for alvor sat fokus på betydningen af de regnvandsbetingede udledninger. Ét er at vores kældre og veje drukner i vand, noget andet er kvaliteten af det afstrømmende regnvand. Fosforindholdet i det afstrømmende regnvand kan være det største problem set fra en bynær sø’s …
Fosfor fra brinkerosion, betydning af randzoner og vigtigheden af fosfor-ådale er emner som har været til diskussion i forbindelse med Vandmiljøplan III, Grøn Vækst og nu de nye Vandplaner. Vi har i et forskningsprojekt igennem tre år studeret de tre processer i et helt vandsystem – Odense Å – og har nye resultater, der kan …
Hvad sker der med omsætningen af næringsstoffer, når en sø behandles med aluminium? Er det kun omsætningen af fosfor som ændres pga. bindingen til aluminium, eller ændrer en aluminiumbehandling også omsætningen af kvælstof, silikat og opløst organisk stof? Svaret er Ja – illustreret med resultater fra Nordborg Sø, som blev behandlet med aluminium i efteråret …
Ændringer i næringsstofomsætning efter en kemisk sørestaurering Læs mere »
