Nye metoder har de seneste år gjort det muligt at monitorere vores kystmiljø på nye og mere rumligt dækkende måder. Hvad der i SeaStatus-projektet startede som detailstudier af undervandsvegetationen er således nu muligt på national skala. Med en web-baseret tilgang er metoderne desuden blevet ’pakket ind’, så analyser, der før krævede specialistviden nu kan udføres […]
Ny satellitbaseret kortlægning af det kystnære miljø Read More »
Første resultater fra to vandmættede danske bufferzoner på henholdsvis organogen og mineraljord viser høj positiv effekt på reduktion af nitrat i drænvand. Retentionen af fosfor (P) afhænger af jordtypen og de biogeokemiske forhold. Mineraljorden fungerer som en effektiv P-sink, mens der er et potentielt tab af P fra den organogene jord Forfattere: Sophie Bæk Lyngaa,
Næringsstofreduktion i vandmættede bufferzoner Read More »
Overvågningen af den marine bundvegetation foregår i dag hovedsageligt ved transekt observationer, som er dyre og tidskrævende, og som ikke giver overblik over den arealmæssige udbredelse af vegetationen. Nye teknologier, som fx droner og satellitter, bliver i stigende omfang anvendt i kystzonen og i SeaStatus projektet har vi undersøgt omog hvordan disse nye teknologier kan
Nye overvågningsteknikker til marin vegetation Read More »
Vi præsenterer videomikroskopi som en metode til at undersøge plankton. Med fokus på ciliater i Roskilde Fjord over en periode på 20 måneder, viser vi eksempler på analyser, som videomikroskopi muliggør. Udover at bestemme størrelse tillader metoden bl.a. at adskille plankton i trofiske former og fødeoptagelsesmetoder. Forfattere: Hans Jakobsen, Lumi Haraguchi & Jacob Carstensen
Videomikroskopi i analysen af marine planktonorganismer Read More »
Dataassimilering er en anerkendt og velafprøvet metode til at sikre at fysiske mekanistiske modeller løbende tilpasses observationer og dermed sikrer mere præcise prognoser, fx ifm meteorologiske prognoser. I projektet SeaStatus har vi udviklet og afprøvet forskellige metoder til assimilering af biogeokemiske modelparametre. Forfattere: Rikke Margrethe Closter, Johan Henrik Andersson & Anders Christian Erichsen
Havmiljøets sande tilstand Read More »
Vådområder spiller en vigtig rolle som klimavirkemidler grundet deres evne til at lagre kulstof. De genskabte marine og ferske vådområder ved Gyldensteen Strand sparer atmosfæren for tusindvis af tons CO2 om året i forhold til før oversvømmelsen. Den ferske del af området udleder til gengæld store mængder metan (CH4). Her redegør vi for det klimaperspektiv
Drivhusgasser ved Gyldensteen Strand deler vandene Read More »
Vil en lukning af Haraldsborg Vandværk betyde, at grundvandsstanden stiger til terrænhøjde, ligesom i tiden før vandværket og villakvarteret blev etableret? Hvilken indflydelse har rørtraceer og anden bymæssige infrastruktur for grundvandsstanden? Og hvad betyder klimaændringerne? Det har vi undersøgt med data fra et omfattende borgerdrevet pejlenetværk, feltundersøgelser og modelberegninger. Forfattere: Jens Christian Refsgaard, Jeppe Eriksen,
Grundvandsproblemer i villakvarter? Read More »
Et stort vandselskab vil lukke et gammelt vandværk inde i byen for at spare penge. Effekten på grundvandsniveauet af at stoppe indvindingen er dårligt belyst i mangel af lokale data. Grundejerne frygter stigende grundvand i kældre og haver. Lovgivningen hindrer, at kommune og vandselskab kan hjælpe grundejere med afværgeforanstaltninger. Kan borgerinddragelse hjælpe i en sådan
Borgerinddragelse i vandforvaltning Read More »
øjfrekvente målinger giver nyt indblik i fjordenes tidslige og rumlige variationer i vandkvalitet og biologiske processer. Erfaringer fra Roskilde Fjord vidner om en stor naturlig variation langs dybdegradienter. Fremtidige implementering af bøjemålinger i danske farvande vil øge vores forståelse af fjordenes miljøtilstand og funktion og dermed bidrage til en bedre forvaltning Forfattere: Peter A.U. Stæhr,
Bøjemålinger øger forståelsen af fjordenes dynamik Read More »
En metode og et system til entydige og ensartede vand- og stofregnskaber foreligger i form af et modelsystem, der visualiserer kredsløb af vand, stof og energi som netværk af kasser og pile. I Vand & Jord nr. 4, 2005 blev systemet anvendt på kvælstofregnskabet for et konkret vandløbsopland. Her anvendes det på kvælstofregnskabet for dansk
Vandrammedirektivet og stofkredsløbene Read More »
