Vandaksslægten er en yderst vigtig slægt af undervandsplanter i danske vandløb. Mange vandaksarter er imidlertid blevet sjældne og optræder på listen over sjældne arter i danske vandløb (9 ud af 21). Men arterne har ikke altid været sjældne. Selvom vi genopretter vandløb i dag i et omfang som aldrig før, må vi konstatere at de …
Hyppige vandaksarter etablerer sig hurtigere end sjældne vandaksarter Læs mere »
Fosfor er en begrænset ressource, der udvindes til fødevareproduktionen, hvor meget fosfor spildes og til sidst ender med at forurene vores vandmiljø. Denne problemstilling vil vi søge at adressere i et nyt forskningssamarbejde ”Bæredygtig søforvaltning”, hvor formålet er at sikre god vandkvalitet i vores søer samtidig med, at en værdifuld ressourcegenanvendes Forfattere: Kasper Reitzel, Martin …
Bæredygtig Søforvaltning: et paradigmeskifte i restaureringen af søer Læs mere »
Fastlæggelsen af referencekoncentrationen for kvælstof (N) og fosfor (P) i vandløb i et næsten uforstyrret dansk landskab er en stor opgave, da vores landskab gennem tid har undergået meget store forandringer. I et nordisk samarbejde har vi samlet den eksisterende viden om emnet, som er en af hjørnestenene for fastlæggelse af målene i Vandplanerne Forfattere: …
Koncentrationsniveauet af miljøfremmede stoffer i overfladevand er vanskeligt at bestemme pga. signifikante korttids- og langtidsvariationer i forureningskoncentrationen. Her præsenteres en passiv prøvetagningsmetode, der måler akkumulerede månedlige gennemsnitskoncentrationer af PFAS i vandløb. Metoden kan hermed bidrage til en forbedret risikovurdering og kontrol for overholdelse af miljøkvalitetskrav af PFAS i vandløb. Forfattere: Hubert de Jonge, Peter Bondgaard …
Sørestaurering kan være et nødvendigt redskab til at skabe en bedre vandkvalitet i søer, men forstår vi mekanismerne godt nok, og hvordan sikres de bedste resultater? Hvis restaureringen målrettes fosforfrigivelse fra sedimentet, kan cirkulære principper så anvendes, hvor den fosfor, som er skadelig for søen, men samtidigt en kritisk begrænset ressource i en nær fremtid, …
Hvordan opfatter mennesker landskab og natur? Og er der forskel på, om de bor i byer eller på landet? Viden herom er vigtig for beskyttelse af natur- og kulturarv, samt for optimale valg af strategi og løsninger, når denne arv ønskes sikret, genoprettet, plejet eller formidlet. Artiklen belyser basale forskelle i landskabsopfattelser hos forskellige befolkningsgrupper …
Den første danske havplan forventes sidst i marts 2021. Det nye lov om maritim fysisk planlægning har til formål at udvikle en bæredygtig og økosystembaseret plan for erhvervs-, samfunds- og miljømæssige forhold. Hvordan kan det lade sig gøre i de danske farvande? Vi har analyseret kompleksiteten i to regionale områder og givet nogle bud på …
Råstofgrave kan forvandles til smukke, sammenhængende og artsrige naturområder. Størst naturpotentiale er der for klarvandede søer og næringsfattige overdrev. Her gives nogle eksempler på efterbehandling af grusgrave til natur og der gives 10 bud på, hvordan naturen bedst tilgodeses under og efter grusgravningen Forfattere: Eilif Byrnak
Lavbundsjorde er tidligere vådområder, som er inddraget som landbrugsjord. Ved udtagning ophører dræningen, og der kan potentielt frigøres fosfor. Vi argumenterer for, at dette problem ikke bør stå i vejen for at lavbundsjorde vådlægges, fordi fosfrigørelsen er lille og kortvarig i det store billede. Næringsstofdynamikker bør ses over årtier, omfatte hele landskabet og alle koblinger …
Vort landskab er styret og formet på en kulturel baggrund. Ud fra præferencer og fortællinger hos forskellige befolkningsgrupper analyseres disses opfattelser af, samt holdninger og ønsker til nuværende og fremtidige landskaber og natur. Ønsker vi, og er vi mon på vej mod en vildere natur? Forfattere: Annette Sode
