Grundvandsmodeller er blevet et uundværligt beslutningsværktøj i administration og vurdering af grundvandsressourcer. Det stiller stigende krav til mængden, tætheden og kvaliteten af modellernes datagrundlag, hvis der skal opnås en tilstrækkeligt høj opløsning af de geologiske strukturer. Det kan umuligt opnås kun på baggrund af boringer, hvorfor geofysiske data typisk inddrages. Men er den overfladenære opløsning …
Engene og moserne omkring Skjern Å udgør den største del af det samlede genoprettede naturareal i projektet. Engene er en nødvendig ramme for et naturligt vandløb, med tilladelse til at gå over sine bredder. Men engenes enorme udstrækning og det varierede landskab med tæt forbundne vandløb, enge, moser, heder, klitter, og strandenge har også været …
Lægfolk har ofte det indtryk, at forskere kaster sig over øjeblikkets mest fundamentale og udbytterige spørgsmål. Men sådan foregår det sjældent. Økologiske studier i ferskvand og på land viser i hvor høj grad forskellig tradition har præget forskningen og dens anvendelse i naturforvaltningen. Forfattere: Kaj Sand-Jensen & Hans Henrik Bruun
Restaureringen af Skjern Å’s nedre løb er Danmarks hidtil dyreste og største af sin art. Det er derfor vigtigt at undersøge, om det lykkedes at nå de opstillede mål. Det kræver naturligvis data. Vi har gravet i ”arkiverne” og sammenlignet biodiversitet af smådyr og planter før og efter at åen blev reguleret, og op til …
Skjernåens smådyr og planter – lykkedes restaureringen? Læs mere »
Fik vi de sjældne ynglefugle tilbage, og er vådområdet atter blevet et vigtigt raste- og opfedningsområde for ænder på træk? Baseret på flere års optællinger af yngle- og trækfugle fortæller vi om vandfuglenes tilbagevenden til Skjern Enge. Forfattere: Thomas Bregnballe, Ole Amstrup, Thomas Eske Holm, Preben Clausen, Rasmus Ejrnæs & Tony Fox
I 1986 udtalte daværende miljøminister Chr. Christensen i Folketinget, at ’fuglene er væk – fiskene er væk’. Dette udsagn var møntet på Ringkøbing Fjord, men blev også det politiske startskud for Skjern Å Naturprojektet. Som introduktion til de efterfølgende artikler om erfaringerne år 10+ efter projektets afslutning beskrives nogle tekniske overvejelser ved projektet. Forfattere: Steen …
Restaureringen af Skjern Å har siden udførelsen tiltrukket megen interesse fra både naturinteresserede og forskere. Bl.a. er der over flere omgange indsamlet en række data om åens hydromorfologi og disse data giver en unik mulighed for at undersøge hvordan åen har udviklet sig siden restaureringen. I denne artikel analyserer vi disse data og vurdere hvordan …
Hydromorfologiske ændringer af Skjern Å – 10 år senere Læs mere »
Skjern Å huser landets største bestand af laks og er efterhånden blevet et ”Mekka” for danske og udenlandske fiskeentusiaster. Det er derfor relevant at spørge, om det er restaureringen af nedre Skjern Å som nu 10 år efter har gavnet laksen, og om bestanden har nået fordums højder? Simple spørgsmål, som dog ikke nødvendigvis er …
”Det skulle aldrig være sket” siger Mads Rahbek Jensen om udretningen af Skjern Å. Mads Rahbek Jensen er 5. generation på slægtsgården ”Sønderbygård”, en gammel studegård beliggende langs Skjern Å syd for Borris. Det er snart 50 år siden at Mads og hans kone Karen Margrethe overtog gården, og den 78-årige Mads har oplevet Skjern …
Restaureringen af Skjern Å og dens ådal havde flere formål. Et af dem var at gavne friluftlivet, fx jagt, sportsfiskeri, fuglekiggeri eller vandreture. Ud over at give de mennesker, som søger ud i naturen, nogle værdifulde oplevelser, bidrager friluftlivet til at understøtte økonomien i lokalsamfundet. Det sker fx gennem overnatninger, lokale indkøb, salg af fiskekort …
