Fosfor fra brinkerosion, betydning af randzoner og vigtigheden af fosfor-ådale er emner som har været til diskussion i forbindelse med Vandmiljøplan III, Grøn Vækst og nu de nye Vandplaner. Vi har i et forskningsprojekt igennem tre år studeret de tre processer i et helt vandsystem – Odense Å – og har nye resultater, der kan […]
Fosfor i åer og dale: Kilde eller filter? Read More »
Vurdering af effekten af reetablerede vådområder kræver viden om geokemiske og hydrologiske forhold. Er vi klædt godt nok på til denne opgave eller kan vi forsvare ikke at foretage denne vurdering, når vi i de kommende år reetablerer vådområder for at sikre vandmiljøet? Denne artikel fokuserer på problemstillingen med de ofte store mængder fosfor der
Risiko for fosfortab ved reetablering af vådområder? Read More »
Da Vandmiljøplan II blev iværksat i 1998 kom vådområder ind som virkemiddel til nedsættelse af kvælstofudledningen til havet, og efterfølgende er genetablering af vådområder blevet anvendt i forskellige natur- og vandmiljøplaner, både for at fjerne mere kvælstof og for at skabe mere natur. Når man ser på landopgørelserne for henholdsvis kvælstofudvaskning fra landbrugsarealerne og kvælstoftransport
Ådale som kvælstoffiltre Read More »
De danske vandplaner betyder meget store udfordringer for landbruget i forhold til at nå reduktionsmålene. En række virkemidler er anbefalet, men i nogle oplande er reduktionskravene så høje at det synes meget svært at realisere målene alene med de eksisterende virkemidler. Der er et stort behov for nye virkemidler, og konstruerede vådområder kan meget vel
Konstruerede vådområder som effektive landskabsfiltre Read More »
Der skal laves nye vådområder og ådalsprojekter for 1 milliard i de kommende år. Landbruget er som jordbesidder en hel central aktør, men er kun i meget lille omfang involveret i processen. Hvordan skal det gå? Forfattere: Flemming Gertz, Anne Mette Langvad & Heidi Buur Holbæk
Etablering af nye vådområder – set fra et landbrugsperspektiv Read More »
Randzoner er effektive til at begrænse overfladetab af fosfor. Nye undersøgelser viser dog, at fosforindholdet i randzoner ofte overstiger indholdet i landbrugsjord. Fosfortilbageholdelsen i randzonen er dog ikke permanent, da fosfor kan udvaskes, tabes ved udfrysning fra vegetationen eller via brinkerosion. Randzoner er dermed måske i lige så høj grad kilder til fosfortab som fosforfiltre.
Randzoner som fosforfiltre Read More »
Vådområder er naturens mest komplekse systemer. Virkemiddelseffekten på kvælstof er veldokumenteret, mens effekterne på fosforbalancen er knap så entydige. Artiklen sammenfatter den nuværende viden om vådområders effekter på fosforbalancen. Resultaterne demonstrerer at vi stadig ikke kan kvantificere og forudsige effekten af vådområder på fosfor. Overvågning af retablerede vådområder er derfor påkrævet og vi giver eksempler
Hvorfor overvåge reetablerede vådområder? Read More »
EU’s Vandrammedirektiv foreskriver at alle vandområder i udgangspunktet skal opnå mindst god tilstand inden udgangen af 2015. Denne tilstand skal sikres gennem udarbejdelse af vandplaner for alle EU’s vanddistrikter. Planer som beskriver den indsats som skal gennemføres for at opnå god tilstand. I Danmark udarbejdes en vandplan for hvert af de 23 hovedvandoplande, som landet
Ådale som virkemiddel i Vandplanerne Read More »
Anvendelse af mange-arts-blandinger i græsmarker til produktion kan øge nytteværdien, f.eks. i form af forbedrede vilkår for bestøvende insekter, øget ressourceudnyttelse, kulstoflagring, udbyttestabilitet, husdyrsundhed og produktkvalitet. Det er hypotesen i et nyt projekt, hvor målet er at designe græsmarker, som både øger naturværdien og giver en økonomisk bæredygtig fødevareproduktion. Forfattere: Jørgen Eriksen, Beate Strandberg og
Biodiversitet i græsmarken en fordel for både natur og fødevareproduktion Read More »
Med inspiration fra Ferskvandssymposiet, som afholdes hvert andet år, blev der i januar 2011 på Aarhus Universitet afholdt det første danske biodiversitetssymposium. Miljøminister Karen Ellemann åbnede symposiet med dugfriske erfaringer fra COP 10 i Nagoya og slog derpå fast, at biodiversitet er den vigtigste sag på hendes bord. Således opmuntret, kunne 270 forventningsfulde biodiversitetsforskere og
Danmarks biodiversitet Read More »
