Hvilke områder trænger sig mest på? Hvor findes barriererne, som er med til at hindre en effektiv og videnbaseret klimatilpasning i de nordiske lande? Og er vi overhovedet tilpassede til det nuværende klima? Disse og andre spørgsmål var sat til diskussion ved den nordiske klimatilpasningskonference i København, som CRES var vært for den 25. – […]
Nordisk klimatilpasningskonference 2014 Read More »
Klimamodeller er et uundværligt værktøj når effekten af den menneskelige udledning af drivhusgasser skal vurderes. Før modellernes simuleringer kan anvendes i konsekvensstudier er skalering til høj opløsning i tid og sted nødvendigt. Ved at benytte en række metoder på flere klimamodeller opnås en god forståelse for usikkerheden på fremtidens klima. Forfattere: Ida Bülow Gregersen, Henrik
Klimamodeller og fremtidens ekstremnedbør Read More »
Siden oversvømmelsen i 2011 har København arbejdet ambitiøst, hårdt og målrettet mod at gøre byen mere robust overfor især stigende ekstremregn. Udgangspunktet er de kendte anbefalinger om klimaændringer. Men hvad nu hvis klimaændringerne bliver meget voldsommere end vi har troet hidtil? Artiklen skønner de ændringer i ekstremregn og oversvømmelsesrisiko vi kan forvente i en seks
Virker klimatilpasning i en meget varmere verden? Read More »
Klimaændringerne forventes i stort omfang at ændre betingelserne for naturressourcer og dermed for landbrug i Norden. Klimaændringerne skaber både nye risici og muligheder for nye produktionssystemer. I modsætning til andre steder på jordkloden vil selv kraftige klimaændringer kunne øge landbrugets produktionspotentiale i Norden. Forfattere: Jørgen E. Olesen, John R. Porter, Manuel Montesino San Martin, Mohamed
Nordisk landbrug i en meget varmere verden Read More »
Risikovurderinger for oversvømmelse ved ekstrem nedbør er meget usikre. Usikkerhederne stammer fra klimadata, oversvømmelsesmodeller, og fra data om samfundsmæssige aktiviteter og mulige skader. Vi præsenterer et dansk model- og datasystem og diskuterer gennem en analyse for Odense, hvordan usikkerheder omkring klima og økonomi kan mindskes. Dette kan give beslutningstagere et bedre overblik over vidensgrundlaget for
Risikovurdering for oversvømmelser i byer – klimadata, økonomi og usikkerheder Read More »
Mennesker påvirker opvarmningen af atmosfæren og havene, ændringer i det globale vandkredsløb, reduktionerne af sne og is, stigningen i det globale gennemsnitlige havniveau og ændringer i nogle klimaekstremer, som fx tørke og voldsomme regnvejr. Disse vidnesbyrd om menneskets påvirkning er øget siden IPCC’s 4.hovedrapport (AR4) /1/. IPCC vurderer i sin seneste 5. hovedrapport (AR5) /2/
IPCCs SRES udslipsscenarier og de nye RCP scenarier Read More »
Fremtidens klima er, selv hvis emissionen af CO2 antages kendt, behæftet med betydelige usikkerheder som skyldes forskelle mellem klimamodeller. Tilsvarende vil valget af hydrologisk model påvirke vores beregninger af det fremtidige vandkredsløb. Samtidig vil samfundsdrevne ændringer i eksempelvis arealanvendelse påvirke det hydrologiske kredsløb. Vi præsenterer her resultater, hvor vi har kombineret fire klimamodeller, tre hydrologiske
Scenarier for fremtidig vandbalance og vandstrømning i Odense Å Read More »
Søernes økosystemer er følsomme overfor ændringer i klimaforhold, og forøget temperatur resulterer generelt i forringelse af tilstanden (eutrofiering). Med udgangspunkt i et opvarmningsscenarie, hvor klimamodel-beregninger angiver at temperaturen stiger 6 °C i Danmark, har vi analyseret effekterne på økosystemerne i danske søer. Forfattere: Dennis Trolle, Anders Nielsen, Jonas Rolighed, Hans Thodsen, Hans E. Andersen, Ida
Effekter af et 6 graders varmere klima på danske søers tilstand Read More »
Udledningen af drivhusgasser er nu så voldsom, at det ikke længere er utopi at forestille sig et fremtidigt klima med markante temperaturstigninger. Det er derfor relevant at belyse, hvordan vandkredsløbet påvirkes af ekstreme klimatiske ændringer. I det følgende beskrives, hvordan vandbalancerne for grundvand, vandløb og rodzonen påvirkes, hvis den globale middeltemperatur stiger med over 6
Vandressourcer i en 6 graders varmere verden Read More »
Regionerne, kommunerne og vandforsyningerne er alle brugere af statens grundvandskortlægning, og vi samarbejder for at føre beskyttelsen ud i livet. Samarbejdet mellem os, og med Naturstyrelsen, starter allerede under kortlægningsfasen, hvor vi, med vores konkrete viden om oplandet, er med til at kvalificere kortlægningen. I artiklen vil vi vise, hvordan vi bruger Naturstyrelsens grundvandskortlægning i
