ed en ny redoxprobe kan der indsamles flere data om redoxforholdene i undergrunden, men før de kan anvendes nationalt skal de bindes sammen til ét landsdækkende kort. Baseret på machine learning er der udviklet et nationalt kort over redoxgrænsen i en 100 m opløsning. Den anvendte metode giver mulighed for at estimere usikkerheden samt gennemføre […]
Nyt nationalt redoxkort i høj opløsning Read More »
Brugen af kemiske analyser og farvebeskrivelser i forbindelse med kortlægningen af oxiderede og reducerede jordlag samt redoxgrænser, er i TReNDS-projektet blevet suppleret med en nyudviklet feltmetode til måling af jordlagenes redoxpotentiale og geokemiske miljø. I det følgende beskrives metoden og de første resultater fra 3 geologiske typeområder; hedeslette, moræneflade og bakkeø. Forfattere: Vibeke Ernstsen, Palle
Ny feltmetode til kortlægning af redoxgrænsen Read More »
Med den netop vedtagne aftale om målrettet kvælstofregulering skal virkemiddelsindsatsen målrettes arealer, hvor der kan opnås den største effekt på vandmiljøet. En ny simpel målemetode til screening af nitrat i drænvand kan bidrage til, at forbedre grundlaget for den målrettede indsats, og sikre den mest omkostningseffektive implementering af virkemidler. Forfattere: Charlotte Kjærgaard, Bo V. Iversen,
Simpel målemetode til screening af nitrat i drænvand Read More »
Fjernelsen af nitrat i et ådalsmagasin afhænger af fordelingen af tre parametre i ådalsmagasinet: reduktionskapacitet, nedbrydningsrate, og vandets opholdstid. Er der sammenhæng mellem naturskønhed og effektiv nitratfjernelse? Kan effektiv nitratfjernelse ses? Forfattere: Søren Jessen, Mads Steiness, Sofie Gyritia Weitzmann van’t Veen, Tue Kofod & Peter Engesgaard
Retention af nitrat i ådalsmagasiner Read More »
Lavbundsarealer udgør grænseflader mellem højbunds landbrugsarealer og vandmiljø, og kan derfor have stor indflydelse på omsætningen af kvælstof (N) inden dette når frem til vandløb. Nye forskningsresultater viser en stor variation i kvælstofomsætningen inden for et forholdsvis lille lavbundsareal. Denne variation er hovedsageligt styret af forskelle i vandets strømningsveje igennem lavbundsarealet. Forfattere: Rasmus Jes Petersen,
Transportveje for kvælstof i lavbundsarealer Read More »
Lokale strømningsveje i lavbundsarealer har betydning for hvor meget nitrat der potentielt kan omsættes i disse, men hvordan kan vi inkludere dette i oplandsskalamodeller, der sjældent indeholder detaljerede lokale beskrivelser af lavbundsarealer? Forfattere: Peter Engesgaard, Rasmus Jes Petersen, Ida Karlsson, Ida M.V. Christiansen, Charlotte Kjærgaard & Anker L. Højberg
Modellering af vandstrømning i lavbundsområder Read More »
Mere en halvdelen af det danske landbrugsareal er kunstigt afdrænet. Her er der potentielt mulighed for implementeringen drænvirkemidler, som kan reducere kvælstoftabet til vandmiljøet. Der er derfor stor interesse i at vide, om en mark er drænet eller ej, og hvor drænrørene præcist ligger placeret. Artiklen beskriver mulighederne for at detektere drænrørs placering ved hjælp
Kortlægning af dræn med georadar Read More »
Transport af nitrat via dræn spiller en vigtig rolle for nitratbelastningen til de danske kystvande. Vores studier har demonstreret, at drænafstrømning i stor udstrækning styres af den underliggende geologi, og at etablering af dræn bevirker, at en mindre andel af den nitrat, der udvaskes fra markerne, fjernes i grundvandszonen og i stedet når frem til
Hvad betyder geologien for drænvand? Read More »
Der er i Danmark sket en halvering i udledningen af kvælstof til vore kystvande ved brug af generelle regler. En fremtidig målrettet regulering med lokalt tilpassede løsninger fordrer tilpasning og nytænkning af forvaltningen. Det anbefales at oprette nye lokale strukturer i form af implementeringsudvalg, der kan indgå i den samlede forvaltningsstrategi for en mere målrettet
Forvaltningskoncept tilpasset målrettet regulering Read More »
Afstrømning i langbrugsdræn er en central komponent i nitrattransport til overfladevand. I denne artikel beskrives, hvordan viden om drænvandets oprindelse, forbedring af drænenes repræsentation i hydrologiske modeller og lokale målinger af drænafstrømning kan bidrage til at forbedre oplandsskala modellers evne til at simulerelokale strømningsveje og transporten af nitrat Forfattere: Ida B. Karlsson, Anker Lajer Højberg,
Bedre drænafstrømning i oplandsmodeller Read More »
