Vi står overfor ubehagelige valg i håndtering af signaler om variationer i klimaet. Dette gælder især vandstanden i havet – et vilkår som har stor betydning for et lavland med lang kystlinie som Danmark. Sammenhængen mellem middelvandstand og fordelingen af de højeste højvander ved Skallingen i Vadehavet, kan belyses ved en simpel metode. Forfattere: JESPER […]
Højvande og middelvandstand – sammenhæng? Read More »
Gennemgang af bygningers konstruktion kan give meget væsentlige informationer om spredningsveje for forureningsdampe fra underliggende jord- eller grundvandsforurening. Informationerne er afgørende for det rette valg og design af en afværgeløsning Forfattere: HANS-HENRIK CLAUSEN og CLAUS LARSEN
Forureningsspredning via hulmure –resultater og vurderinger af afværgemetode Read More »
Mariager Fjords miljøtilstand er sårbar, og hovedproblemet er belastningen med næringsstoffer. De undersøgelser, der er foretaget for at belyse sammenhæng mellem miljømål og næringsstofbelastning og beskrivelsen af, hvordan næringsstofbelastningen kan reduceres og hvad det vil koste, svarer i princippet til det, der fremover skal gøres for alle vandområder ifølge Vandrammedirektivet Forfattere: LISBETH WIGGERS og JØRGEN
Mariager Fjord – indsatsmuligheder og pris Read More »
Hvilke modeller skal bruges til beregning af nitratudvaskningen i forskellige situationer? Spørgsmålet er vigtig, fordi resultaterne af udvaskningsberegninger har stor betydning for landbruget bl.a. i forbindelse med amternes vurdering af miljøpåvirkningen ved udvidelse af husdyrholdet (VVM). I nærværende artikel sammenlignes resultaterne af beregninger med en række forskellige modeller. Forfattere: LEIF KNUDSEN & HANS SPELLING ØSTERGAARD
Nitratudvaskning – hvilken model? Read More »
Set i VMP-III perspektiv og i forhold til EUs vandrammedirektiv er der øget behov for at kunne beregne forureningsbelastning til recipienter fra enkelte flade- eller punktkilder dels for at kunne beskrive årsag og effekt og dels for at kunne bestemme hvilke indgreb i et opland, der mest effektivt kan medvirke til at opnå målsætning om
Oplandsmodel for Ringkøbing Fjord Read More »
I 2001 indgik de jysk-fynske amter og Geologisk Institut ved Aarhus Universitet en samarbejdsaftale om kortlægning af de kvartære grundvandsførende sedimenter i Jylland og på Fyn. Forfattere: CHARLOTTE KROHN, JETTE SØRENSEN, CHRISTIAN KRONBORG & OLE B. NIELSEN.
Kvartære grundvandsførende sedimenter Read More »
Genopretning af Skjern ådalen har ført til, at området allerede i løbet af få år har fået en stor naturmæssig værdi. Forfattere: JENS MØLLER ANDERSEN
Natur- og miljøeffekter af Skjern Å restaureringen Read More »
Reetablering eller nyetablering af søer beriger normalt det danske landskab og de ferske vandes biodiversitet. Dog vil etablering af indskudte søer, især øverst i vandløbene, opvarme vandet om sommeren, tilføre let omsætteligt plankton og derfor øge iltforbruget og gøre vandet mere uklart. Konsekvensen kan være, at rentvandsdyr,koldtvandsdyr og undervandsplanter forsvinder neden for søerne. Vi vurderer
Indskudte søer i vandløb øger stofomsætningen Read More »
