Fra total dominans af enkelte grønalger hele året og ingen kiselalger, vendte kiselalgerne tilbage ved lavere fosforindhold og mere lys i vandsøjlen i Arrresø. Fytoplanktonets samlede biodiversitet steg markant, og med flere arter i samfundet vekslede deres hyppighed mellem sæsonerne og årene. Forfattere: Kaj Sand-Jensen, Jonas Stage Sø, Jens Christian Schou & Theis Kragh
Fytoplanktonets biodiversitet i Arresø Read More »
I nye søer er det vigtigt at fremme balancerede tætheder af rovfisk og fredfisk tidligt for, om muligt, at begrænse prædation på dyreplankton og dermed øge deres konsumption af alger. Én mulighed er at udsætte rovaborrer. Men hvilke miljøkrav skal være opfyldt, før dette har den ønskede effekt? Vi har fulgt reaktionen på udsætning af
Effekter af aborreudsætninger i nye søer Read More »
Omsætning af organisk kulstof og konsekvenserne for atmosfærens CO2-pulje er velkendte. Omvendt overses omsætningen af uorganisk kulstof. Når kalken i klipper og i jorden forvitrer, forbruger det CO2 og frigør kalcium og hydrogenkarbonat. Når kalken udfælder i søsedimenter, sættes CO2 atter fri og bliver en kilde til søers algeproduktionenog et muligt CO2 tab til atmosfæren.
Kulstofomsætning og CO2 på land og i vand Read More »
Borgerønsker om en ren Arresø og mediers omtale fik os til at vurdere søens udvikling. Arresø har fået det værre i det seneste ti-tyve år og mange andre søer har oplevet samme tilbagegang. Forfattere: Kaj Sand-Jensen, Jonas Stage Sø & Theis Kragh
Arresø oplever øget forurening Read More »
De danske vandløb er kraftigt overmættede med opløst CO2 tilført med grund- og drænvand fra oplandet. Det CO2-rige vand stimulerer plantevæksten, da overmætningen er en forudsætning for fotosyntese og god vækst under vand blandt 120 plantearter, der lever i overgangszonen mellem land og vand. Vandløbenes naturlige CO2-overmætningmedfører også en betydelig CO2-afgasning til luften, men dog
Vandløbenes CO2-overmætning og biodiversitet Read More »
Der er stor fokus på at vådlægge lavbundsjorde for at reducere udledningen af drivhusgasser (DHG). Men for at vurdere effekterne, må man inddrage vands og stoffers bevægelse fra landjorden over ferske vand til kystvande. Økosystemerne kan ikke ses isoleret, fordi de kan fjerne, videreføre og påvirke DHG-byrden undervejs. Tidsperspektivet besværliggør vurderingerne, da aflejring eller mobilisering
Klimagasser: fra landjorden, overvandløb og søer til kystvande Read More »
Fosfor er en begrænset ressource, der udvindes til fødevareproduktionen, hvor meget fosfor spildes og til sidst ender med at forurene vores vandmiljø. Denne problemstilling vil vi søge at adressere i et nyt forskningssamarbejde ”Bæredygtig søforvaltning”, hvor formålet er at sikre god vandkvalitet i vores søer samtidig med, at en værdifuld ressourcegenanvendes Forfattere: Kasper Reitzel, Martin
Bæredygtig Søforvaltning: et paradigmeskifte i restaureringen af søer Read More »
Vandplanter spiller en vigtig rolle i søer. De bidrager både direkte til søernes biodiversitet og indirekte ved at skabe fødegrundlag og levesteder for smådyr, fisk og fugle. Derudover har vandplanter en række strukturerende effekter, der kan forbedre søernes vandkvalitet. Vi studerer her de fysiske og miljømæssige forhold, der påvirker udbredelsen og artsrigdommen af vandplanter i
Vandplanternes artsrigdom og udbredelse i nye søer Read More »
Hvordan er vandkvaliteten i de mange nye søer, som er blevet dannet de senere år? Her viser vi resultater fra 30 nye søer etableret i perioden 1987-2018. Næringsstofindholdet forventes at variere meget, da søerne er etableret med vidt forskellige formål og udgangspunkter, både hvad angår oplandstype, jordbund, afstrømning og fysisk design. Konklusionen er enkel: størst
Nye søer og deres vandkvalitet Read More »
Nye søer risikerer at få en dårlig økologisk kvalitet med næringsrigt, uklart vand, fordi de sædvanligvis etableres på næringsrige landbrugsjorde. Næringsfrigivelsen fra søbunden til vandet kan imidlertid i nogle tilfælde mindskes ved det rigtige fysiske design. Fosforfjernelsen fra nye søer kan sandsynligvis optimeres ved indledningsvis at opretholde en lav vandstand med maksimal vindpåvirkning af søbunden
Fysisk design af nye søer kan reducere fosforpuljen og tilgodese biodiversiteten Read More »
