Birgitte Hansen

Status over pesticider i danskdrikkevand fra 2002 – 2019

Hvad er status for pesticider i drikkevandet på almene vandværker i Danmark, og er der sket en udvikling i perioden fra 2002-2019? Til trods for fund af flere nye stoffer i 2019 ses der et fald i eksponering til pesticider på husstandsniveau. Det skyldes sandsynligvis, at vandværkerne på forskellige vis finder løsninger på at nedbringe …

Status over pesticider i danskdrikkevand fra 2002 – 2019 Læs mere »

Ny geofysisk metode inviterer til detaljeret geologisk kortlægning

Geologisk tolkning af den øvre geologi i Danmark er på grund af den komplekse opbygning ofte en stor udfordring. En udfordring som skal håndteres indenfor kortlægning af jord- og grundvandsforureninger, grundvandsressourcer, råstofressourcer mv. Med det nyudviklede geofysiske instrument tTEM (tow-TEM) er der tilføjet et vigtigt værktøj til fladedækkende kortlægning af de øverste ca. 50 m …

Ny geofysisk metode inviterer til detaljeret geologisk kortlægning Læs mere »

Hvorfor stoppede stigningen i nitratindholdet i det nydannede grundvand før vand-miljøplanerne blev vedtaget?

På nationalt niveau stoppede stigningen i nitratindholdet i det iltede og nydannede grundvand omkring 1980. Det kan måske undre nogen, at opbremsningen startede så tidligt, når de forskellige vandmiljøplaner først er kommet til senere. Det kan der imidlertid være flere forklaringer på, for eksempel bedre udnyttelse af husdyrgødningen allerede før vandmiljøplanerne blev vedtaget Forfattere: Carl …

Hvorfor stoppede stigningen i nitratindholdet i det nydannede grundvand før vand-miljøplanerne blev vedtaget? Læs mere »

Sammentolkning i den Nationale Grundvandskortlægning

Sammentolkning af data fra grundvandskortlægningen er vigtig, da dette er metoden, hvorved der opnås et sammenhængende billede af det undersøgte områdes grundvandsforhold. Man kan sige, at sammentolkning muliggør et højere vidensniveau end den viden, som de enkelte fagdiscipliner hver især bidrager med. Sammentolkning er ogsåmetoden, hvorved resultaterne fra de enkelte anvendte fagdiscipliner vurderes i forhold …

Sammentolkning i den Nationale Grundvandskortlægning Læs mere »

Kemien afslører grundvandets livshistorie

Det vand, som trænger ned gennem jorden og ender som dansk grundvand, påvirkes af en lang række kemiske processer. Ved at undersøge grundvandets kemiske sammensætning er det muligt at vurdere karakteren af den påvirkning, som grundvandet har været udsat for på sin vej ned gennem jorden. Denne viden kan hjælpe til med at forstå grundvandets …

Kemien afslører grundvandets livshistorie Læs mere »

Nitrattrends i dansk grundvand

Udviklingen i kvælstof (N)-overskuddet i dansk landbrug afspejles tydeligt i udviklingen i nitratkoncentrationerne i grundvandet. På nationalt niveau er der overordnet en faldende nitrattrend i iltet grundvand, som er dannet i perioden fra ca. 1980-2000. Dette skyldes sandsynligvis en effekt af reduceret nitratudvaskning fra landbrugsarealer. Men hvordan ser nitratudviklingen ud i de enkelte overvågningsboringer og …

Nitrattrends i dansk grundvand Læs mere »

Vejsalt i grundvandet

En del af de ca. 280.000 tons salt, som hver vinter spredes på vejene, udvaskes til grundvandet. En national opgørelse baseret på vejsaltsforbrug, modellering og grundvandskemi viser, at klorid fra vejsaltet ikke udgør et regionalt eller nationalt problem for grundvandskvaliteten i Danmark. Men i trafikintensive områder kan vejsalt forøge kloridindholdet i grundvandet væsentligt. Forfattere: Søren …

Vejsalt i grundvandet Læs mere »

Opløst organisk fosfor i grundvand?

Normalt anses fosforudvaskning fra landbrug til grundvand at være ubetydelig, og al fosfor opløst i grundvand, at være orthofosfat. I det øvre grundvand er der imidlertid fundet højere koncentrationer af opløst organisk fosfor end af orthofosfat. Vandplanernes fokus på grundvandets påvirkning fra overfladevand giver et øget behov for kendskab til indhold, udbredelse og årsager til …

Opløst organisk fosfor i grundvand? Læs mere »

Kvælstofnedfald truer højmose

Næringsfattige højmoser er særlig følsomme overfor kvælstofberigelse fra atmosfæren. Bevarelse af vores højmoser for eftertiden forudsætter præcis kvantificering af kilderne til kvælstof, sådan at højmoserne kan forvaltes på det bedst mulige grundlag. Forfattere: Birgitte Hansen, Henriette Bjerregaard, Jens Erik Lindgaard, Karen Tamstorf, Keld Rømer Rasmussen & Per Nørnberg