Sædvanligvis planlægges forskningsprojekter ned i mindste detalje. Hypoteser udstikkes på forhånd, så man næsten frygter, at det gør blind, så der ikke bliver plads til uventede opdagelser undervejs. Men sommeren 1989 i Spanien måtte al forhåndsplanlægning skrinlægges, fordi det aftalte udstyr pludselig manglede. I stedet måtte vi nøjes med at bruge hovedet, øjnene, et målebånd, en metalramme, en vægt og improvisere i takt med, at historien udviklede sig. Det blev et yderst succesfyldt projekt om havgræsset Cymodocea nodosa’s vækstdynamik og afsæt til udforskning af udviklingshistorien hos havgræsser rundt om i verdenshavene og mosser i søerne.
Rekonstruktion af planters udviklingshistorie – benspænd forvandledes til frugtbart forskningsemneDownload
Forfattere: Kaj Sand-Jensen