Nanopartikler findes i et stigende antal forbrugerprodukter og kan over tid ende i vandmiljøet. Men er der grund til bekymring? Bliver partiklerne optaget og akkumuleret i vandlevende organismer, og transporteres de op gennem fødekæden og ender i de fisk, som vi spiser? Forfattere: Stine Rosendal Tangaa, Farhan R. Khan, Margrethe-Winther Nielsen, & Henriette Selck
Ophobes nanopartikler i fødekæden? Read More »
Traditionelt set er design og evaluering af funktionen af afløbssystemer baseret på hydrauliske beregninger af strømning og magasinering af vand. En øget viden om kvaliteten af vandet der løber i afløbssystemer vil gøre det muligt at udvide disse beregninger til også at inkludere vandkvalitet og derigennem optimere designet. Kvaliteten af spildevandet har især afgørende betydning
Måling af vandkvalitet i overløbsbygværker Read More »
Forrige århundredes stenfiskeri har fjernet mange af de større sten langs de danske kyster. Stenene kan bl.a. genfindes som moler i mange havne, men samtidig blev havet fattigere på liv. Dette kan der rådes bod på ved at etablere nye undersøiske stenrev. Forfattere: Michael Olesen, Lena Marie Bau & Søren Larsen
Nye stenrev i Lillebælt Read More »
Skarven er blevet kaldt “Verdens mest nyttige fugl” på grund af guanogødningen, den producerer. Skarven har taget bolig i Holmegaard Mose, og skabt en af de største punktforureninger med fosfor kendt herhjemme. Hvad der i første omgang kunne synes som en trussel, kan imidlertid vise sig at blive redningen for naturen i mosen. Forfattere: Benjamin
Skarven beriger naturen i Holmegaard Mose Read More »
Midlertidig vandstandssænkning er ikke almindeligt benyttet til sørestaurering, hvilket betyder, at der ikke findes megen viden inden for dette område. Det forventes, at et sådant indgreb kan øge udbredelsen af grundskudsplanter samt sedimentets fosforbinding og desuden stabilisere sedimentet i Skærsø, men spørgsmålet er, om det fører til frigivelse af fosfor fra sedimentet, når vandstanden igen
Midlertidig vandstandssænkning i Skærsø? Read More »
Sædvanligvis planlægges forskningsprojekter ned i mindste detalje. Hypoteser udstikkes på forhånd, så man næsten frygter, at det gør blind, så der ikke bliver plads til uventede opdagelser undervejs. Men sommeren 1989 i Spanien måtte al forhåndsplanlægning skrinlægges, fordi det aftalte udstyr pludselig manglede. I stedet måtte vi nøjes med at bruge hovedet, øjnene, et målebånd,
Overløb fra fælleskloakerede byområder udgør en væsentlig andel af den samlede udledning af næringssalte og organisk stof til vandmiljøet. Implementeringen af Vandrammedirektivet i den danske lovgivning har imidlertid sat fokus på en række andre forurenende stoffer, for hvilke vi har mere sparsom viden om generelle koncentrationsniveauer i regn- og spildevand. Det drejer sig om forskellige
Stofbelastninger fra overløbsbygværker Read More »
Det var en stor begivenhed, da Aage V. Jensens Naturfond i 2014 åbnede digerne mod havet ved Gyldensteen inddæmmede strand på Nordfyn, og havvand oversvømmede 214 ha landbrugsjord. Biologerne fra Syddansk Universitet har de seneste knap to år med stor spænding fulgte livet i den nye kystlagune. Bundlevende alger og dyr ankom hurtigt til det
Gyldensteen Strand – fra agerland til kystlagune Read More »
Vandløb og landbrug er en farlig sprængfarlig cocktail. Hvor skal der ske oversvømmelse? Ikke på min mark, hellere på naboens mark eller i den nærmeste by Forfattere: Bent Lauge Madsen
Overvågning af fjorde er tidskrævende og miljødata indhentes oftest med lav tidslig og rumlig opløselighed. Ved hjælp af droner kan store mængder arealbaseret og geofastsat information om miljøtilstanden i kystnære områder indsamles på kort tid, hvilket muliggør præcise og avancerede økosystemsanalyser. I denne artikel beskriver vi droners anvendelighed i forbindelse med vurderinger af diverse stressfaktorer
Droner – et nyt værdifuldt værktøj til kystnær overvågning Read More »
