En ny analyse udført af DHI for Karrebæk Fjord /1/ indikerer, at en indsats for at reducere vintersæsonens kvælstoftilførsel kun har mindre betydning for algevæksten i sommerhalvåret pga. vandets korte opholdstid i fjorden. Det kan derfor være relevant for både Karrebæk Fjord og andre fjorde med kort opholdstid at undersøge om en tidslig målretning af […]
Tidslig målretning af kvælstofindsats for Karrebæk Fjord Read More »
Vandet i fjorde og kystnære farvande er ikke blevet klarere de seneste 25 år, hvis man ellers skal tro målingerne af sigtdybden med secchiskiver. Men på lavt vand i fjorde og kystnære farvande er de behæftet med en fejl, der skjuler en betydelig forbedring af vandets klarhed. Forfattere: Hans Schrøder & Niels Kristian Højerslev
Vandet er blevet klarere Read More »
Potentialet for at øge retentionen af næringsstoffer i Norsminde Fjord oplandet ved at (gen)etablere landskabsfiltre er meget betydeligt. En kombination af vådområder og minivådområder reducerer kvælstofudledningen til fjorden med 48-74 % afhængig af typen af minivådområde. Tilsvarende er der en meget betydelig årstidsvariation i virkemidlernes kvælstofeffekt afhængigt af typen af minivådområde. Forfattere: Charlotte Kjærgaard, Carl
Filtre i landskabet øger retentionen Read More »
Resultater fra dansk forskning i minivådområder med filtermatrice dokumenterer, at disse virkemidler har et stort potentiale som målrettet kvælstofvirkemiddel. I regi af SupremeTech projektet blev Danmarks første forskningsanlæg med matricevådområder anlagt i 2012, og måleprogrammet har bidraget med detaljeret viden om matricevådområders funktion og effekt. Resultaterne viser at træflis-baserede matricevådområder halverer kvælstofudledningen fra dræn. Forfattere:
Kvælstoffjernelse i matricevådområder Read More »
Minivådområder med filtermatrice (matricevådområder) har stort potentiale som målrettet drænvirkemiddel til reduktion af kvælstoftab via dræn. Implementering af matricevådområder kan potentielt resultere i frigivelse af store mængder drivhusgasser. Danske forskere har målt produktionen og emissionen af drivhusgasser fra seks matricevådområder ved Gjern i Midtjylland og har identificeret metoder til at minimere biofilternes påvirkning af klimaet.
Matricevådområder – miljøvirkemiddel eller klima problem! Read More »
I Danmark er minivådområder med overfladestrømning netop godkendt som det første målrettede drænvirkemiddel. Der er i regi af Fødevare og Landbrugspakken under den kollektive ordning planlagt etablering af minivådområder fra 2018, der skal bidrage til en samlet effekt på 900 ton N/år fra 2021. Anvendelsen af målrettede drænvirkemidler er et paradigmeskifte i den danske miljøregulering,
Minivådområder – et nyt kollektivt virkemiddel Read More »
På baggrund af resultater og erfaringer opnået i forskningsprojektet SupremeTech er konceptet for matricevådområder blevet videreudviklet i GUDP-projektet iDRÆN. Matricevådområders kvælstofeffekt er søgt optimeret ved at etablere et stuvningsbassin, der kan bidrage til at udjævne høje vandføringer i peak flow situationer forud for kvælstoffjernelsen i selve filtermatricen. Resultaterne fra det nye fuldskala matricevådområde med stuvningsbassin
Optimeret kvælstoffjernelse i matricevådområde Read More »
De senere år er der kommet mange nye danske søer til, opstået i forbindelse med råstofindvinding efter grus og sand. Vi har lavet en screening af de vandkemiske og biologiske forhold i 35 af disse søer og vurderet deres tilstand i forhold til naturlige danske søer. Måske kan dannelsen af råstofsøer være en win-win situation
Tilstanden i danske råstofsøer Read More »
Grødeskæring bruges rutinemæssigt i vandløb, som et virkemiddel til at sænke vandstanden for derigennem at sikre afvandingen af landbrugsjord langs vandløbene. Problemet er imidlertid, at grødeskæring samtidig har en negativ indvirkning på vandløbenes miljøkvalitet. I denne artikel undersøger vi, hvordan Aalborgmetoden påvirker sammensætningen af plantearter i tre vandløb i Aalborg kommune, hvor metoden har været
Aalborgmetoden som alternativ grødeskæringsmetode Read More »
To vandbillearter i Danmark er beskyttet af Habitatdirektivet. Vandbillerne er meget vanskelige at finde og artsbestemme, selv for de dygtigste biologer. Myndighederne skal vide, hvor billerne findes for at kunne sikre den beskyttelse, der kræves i Habitatdirektivet. DNAteknikker kan hjælpe med at finde både vandbiller og andre vandlevende dyrearter. Måske kan DNA-teknologien også bruges til
Find beskyttet vandbille med e-DNA Read More »
