Dag: 14. januar 2018

Geofysik kortlægger grundvandsforurening

Geofysiske DCIP-målinger kan nu anvendes til at kortlægge grundvandsforurening. Der er i de seneste år sket en stærk forbedring af de geofysiske DCIP-målemetoder i form af opløsning, databehandling og fortolkning af målingerne. Udviklingen har muliggjort, at resultaterne af geofysikken nu kan anvendes til at opnå en bedre forståelse af forureningskemien og udbredelsen af en grundvandsforurening. …

Geofysik kortlægger grundvandsforurening Læs mere »

GEOCON – Udvikling og integrering af geofysiske målinger i forureningsundersøgelser

Forurenede grunde udgør en risiko for grundvand og overfladevand, da de indeholder miljøfremmede organiske stoffer og uorganiskestoffer, som kan skade grundvandet og økosystemer i overfladevand. Det danske samfund bruger hvert år mange midler på at undersøge, risikovurdere og oprense forurenede grunde. Det er derfor vigtigt konstant at have fokus på, hvordan vi kan forbedre de …

GEOCON – Udvikling og integrering af geofysiske målinger i forureningsundersøgelser Læs mere »

Kortlægning af hydraulisk ledningsevne med nye geofysiske målinger

Geofysiske målinger med induceret polarisation kan give estimater af jordens hydrauliske egenskaber ud over den vanlige litologi-information (sand, ler, kalk, osv). Det er jordens evne til at oplade og aflade en strøm der måles på, og metoden har været kendt længe, men med nylige instrumentforbedringer og øget computerkraft er det muligt både at måle signalerne …

Kortlægning af hydraulisk ledningsevne med nye geofysiske målinger Læs mere »

Hvordan kan 3D geologiske modeller bruges i forureningsundersøgelser?

En 3D geologisk model opstilles ud fra en tolkning af feltdata fra bl.a. boringer og geofysiske målinger. Den grundlæggende konceptuelle forståelse af geologien er central for tolkningerne af data. Ligeledes er valget af undersøgelses- og modelleringsmetoder i høj grad afhængig af det geologiske dannelsesmiljø. Typisk er det mest optimalt at kombinere geofysiske data med geologisk …

Hvordan kan 3D geologiske modeller bruges i forureningsundersøgelser? Læs mere »

Temperatur identificerer interaktion mellem grundvand og overfladevand

Identifikation af zoner med grundvandsindstrømning i overfladevand er essentiel, hvor overfladevandet er sårbart overfor forurening fra punktkilder. Temperatur er en god, naturlig tracer, der kan benyttes ved undersøgelse af interaktionen mellem grundvand og overfladevand. Metoder til måling af den rumlige og tidslige variation i temperatur præsenteres her. Forfattere: Gro Lilbæk & Anders G Christensen

Pesticider – nye udfordringer?

Dansk vandforsyning er baseret på oppumpning af grundvand, som efter simpel vandbehandling – primært iltning og filtrering – kan leveres som rent drikkevand uden indhold af sygdomsfremkaldende eller miljøfremmede stoffer. Særligt pesticider udgør en kompleks forureningsrisiko med mange forskellige stoffer og nedbrydningsprodukter fra de igennem mere end 60 år, hvor vi har anvendt sprøjtemidler. Forfattere: …

Pesticider – nye udfordringer? Læs mere »

Pesticidanalyser i Danmark

Hvornår, hvorfor og hvordan er der analyseret for sprøjtegifte og nedbrydningsprodukter i vandprø-ver fra Grundvandsovervågningen og andre analyseprogrammer som vandværkernes boringskontrol, drikkevandskontrollen, Varslingssystemet og andre undersøgelser. Forfattere: Walter Brüsch & Carsten Langtofte Larsen.

Ny effektiv metode til opsporing af uvedkommende vand i kloaksystemet

Fejlkoblinger forekommer hyppigt i separatkloakerede systemer, og resulterer ofte i betydelige mængder af såkaldt ”uvedkommende vand” i rørene. Det er et problem for både kloaksystemets og renseanlæggenes kapacitet. En ny og effektiv metode til opsporing af fejlkoblingerne med DTS (Distributed Temperatur Sensing) er nu blevet udviklet og afprøvet i Danmark, og resultaterne er lovende Forfattere: …

Ny effektiv metode til opsporing af uvedkommende vand i kloaksystemet Læs mere »

Måling og brug af grundvandspejlinger

Betydningen af arbejdet med pejledata bliver ofte undervurderet i forhold til dets samfundsmæssige nytteværdi. I forbindelse med Den Nationale Grundvandskortlægning og Det Nationale Pejleprogram er der de senere år arbejdet med indsamling, analyse og fortolkning af pejledata. Der er et stort potentiale for at få meget mere information ud af pejlingerne, end vi får i …

Måling og brug af grundvandspejlinger Læs mere »