Geofysiske DCIP-målinger kan nu anvendes til at kortlægge grundvandsforurening. Der er i de seneste år sket en stærk forbedring af de geofysiske DCIP-målemetoder i form af opløsning, databehandling og fortolkning af målingerne. Udviklingen har muliggjort, at resultaterne af geofysikken nu kan anvendes til at opnå en bedre forståelse af forureningskemien og udbredelsen af en grundvandsforurening. […]
Geofysik kortlægger grundvandsforurening Read More »
Forurenede grunde udgør en risiko for grundvand og overfladevand, da de indeholder miljøfremmede organiske stoffer og uorganiskestoffer, som kan skade grundvandet og økosystemer i overfladevand. Det danske samfund bruger hvert år mange midler på at undersøge, risikovurdere og oprense forurenede grunde. Det er derfor vigtigt konstant at have fokus på, hvordan vi kan forbedre de
GEOCON – Udvikling og integrering af geofysiske målinger i forureningsundersøgelser Read More »
Geofysiske målinger med induceret polarisation kan give estimater af jordens hydrauliske egenskaber ud over den vanlige litologi-information (sand, ler, kalk, osv). Det er jordens evne til at oplade og aflade en strøm der måles på, og metoden har været kendt længe, men med nylige instrumentforbedringer og øget computerkraft er det muligt både at måle signalerne
Kortlægning af hydraulisk ledningsevne med nye geofysiske målinger Read More »
En 3D geologisk model opstilles ud fra en tolkning af feltdata fra bl.a. boringer og geofysiske målinger. Den grundlæggende konceptuelle forståelse af geologien er central for tolkningerne af data. Ligeledes er valget af undersøgelses- og modelleringsmetoder i høj grad afhængig af det geologiske dannelsesmiljø. Typisk er det mest optimalt at kombinere geofysiske data med geologisk
Hvordan kan 3D geologiske modeller bruges i forureningsundersøgelser? Read More »
Identifikation af zoner med grundvandsindstrømning i overfladevand er essentiel, hvor overfladevandet er sårbart overfor forurening fra punktkilder. Temperatur er en god, naturlig tracer, der kan benyttes ved undersøgelse af interaktionen mellem grundvand og overfladevand. Metoder til måling af den rumlige og tidslige variation i temperatur præsenteres her. Forfattere: Gro Lilbæk & Anders G Christensen
Temperatur identificerer interaktion mellem grundvand og overfladevand Read More »
Kunstig intelligens, Deep learning, Internet of Things og Big Data – er det ikke noget med talegenkendelse og selvkørende biler? Jo, men det er også nye værktøjer, der lover at kunne løse mange af de problemer branchen kæmper med – manglende overblik og usikre målinger. I anvendelsen er machine learning, der måske bedst oversættes til
Ro(bo)tterne og spildevandet Read More »
Dansk vandforsyning er baseret på oppumpning af grundvand, som efter simpel vandbehandling – primært iltning og filtrering – kan leveres som rent drikkevand uden indhold af sygdomsfremkaldende eller miljøfremmede stoffer. Særligt pesticider udgør en kompleks forureningsrisiko med mange forskellige stoffer og nedbrydningsprodukter fra de igennem mere end 60 år, hvor vi har anvendt sprøjtemidler. Forfattere:
Pesticider – nye udfordringer? Read More »
Hvornår, hvorfor og hvordan er der analyseret for sprøjtegifte og nedbrydningsprodukter i vandprø-ver fra Grundvandsovervågningen og andre analyseprogrammer som vandværkernes boringskontrol, drikkevandskontrollen, Varslingssystemet og andre undersøgelser. Forfattere: Walter Brüsch & Carsten Langtofte Larsen.
Pesticidanalyser i Danmark Read More »
Fejlkoblinger forekommer hyppigt i separatkloakerede systemer, og resulterer ofte i betydelige mængder af såkaldt ”uvedkommende vand” i rørene. Det er et problem for både kloaksystemets og renseanlæggenes kapacitet. En ny og effektiv metode til opsporing af fejlkoblingerne med DTS (Distributed Temperatur Sensing) er nu blevet udviklet og afprøvet i Danmark, og resultaterne er lovende Forfattere:
Ny effektiv metode til opsporing af uvedkommende vand i kloaksystemet Read More »
Betydningen af arbejdet med pejledata bliver ofte undervurderet i forhold til dets samfundsmæssige nytteværdi. I forbindelse med Den Nationale Grundvandskortlægning og Det Nationale Pejleprogram er der de senere år arbejdet med indsamling, analyse og fortolkning af pejledata. Der er et stort potentiale for at få meget mere information ud af pejlingerne, end vi får i
Måling og brug af grundvandspejlinger Read More »
