Dag: 28. september 2013

Forskningstraditioner i ferskvand og på landjorden

Lægfolk har ofte det indtryk, at forskere kaster sig over øjeblikkets mest fundamentale og udbytterige spørgsmål. Men sådan foregår det sjældent. Økologiske studier i ferskvand og på land viser i hvor høj grad forskellig tradition har præget forskningen og dens anvendelse i naturforvaltningen. Forfattere: Kaj Sand-Jensen & Hans Henrik Bruun

Skjernåens smådyr og planter – lykkedes restaureringen?

Restaureringen af Skjern Å’s nedre løb er Danmarks hidtil dyreste og største af sin art. Det er derfor vigtigt at undersøge, om det lykkedes at nå de opstillede mål. Det kræver naturligvis data. Vi har gravet i ”arkiverne” og sammenlignet biodiversitet af smådyr og planter før og efter at åen blev reguleret, og op til …

Skjernåens smådyr og planter – lykkedes restaureringen? Læs mere »

Skjern Enge – Kom fuglene tilbage?

Fik vi de sjældne ynglefugle tilbage, og er vådområdet atter blevet et vigtigt raste- og opfedningsområde for ænder på træk? Baseret på flere års optællinger af yngle- og trækfugle fortæller vi om vandfuglenes tilbagevenden til Skjern Enge. Forfattere: Thomas Bregnballe, Ole Amstrup, Thomas Eske Holm, Preben Clausen, Rasmus Ejrnæs & Tony Fox

Skjern Å Naturprojektet i hovedtræk

I 1986 udtalte daværende miljøminister Chr. Christensen i Folketinget, at ’fuglene er væk – fiskene er væk’. Dette udsagn var møntet på Ringkøbing Fjord, men blev også det politiske startskud for Skjern Å Naturprojektet. Som introduktion til de efterfølgende artikler om erfaringerne år 10+ efter projektets afslutning beskrives nogle tekniske overvejelser ved projektet. Forfattere: Steen …

Skjern Å Naturprojektet i hovedtræk Læs mere »

Hydromorfologiske ændringer af Skjern Å – 10 år senere

Restaureringen af Skjern Å har siden udførelsen tiltrukket megen interesse fra både naturinteresserede og forskere. Bl.a. er der over flere omgange indsamlet en række data om åens hydromorfologi og disse data giver en unik mulighed for at undersøge hvordan åen har udviklet sig siden restaureringen. I denne artikel analyserer vi disse data og vurdere hvordan …

Hydromorfologiske ændringer af Skjern Å – 10 år senere Læs mere »

Skjern Å naturprojektets betydning for laksen

Skjern Å huser landets største bestand af laks og er efterhånden blevet et ”Mekka” for danske og udenlandske fiskeentusiaster. Det er derfor relevant at spørge, om det er restaureringen af nedre Skjern Å som nu 10 år efter har gavnet laksen, og om bestanden har nået fordums højder? Simple spørgsmål, som dog ikke nødvendigvis er …

Skjern Å naturprojektets betydning for laksen Læs mere »

En å i forandring – en lodsejers beretning

”Det skulle aldrig være sket” siger Mads Rahbek Jensen om udretningen af Skjern Å. Mads Rahbek Jensen er 5. generation på slægtsgården ”Sønderbygård”, en gammel studegård beliggende langs Skjern Å syd for Borris. Det er snart 50 år siden at Mads og hans kone Karen Margrethe overtog gården, og den 78-årige Mads har oplevet Skjern …

En å i forandring – en lodsejers beretning Læs mere »

Skjern Å restaureringen og oplevelsesøkonomien

Restaureringen af Skjern Å og dens ådal havde flere formål. Et af dem var at gavne friluftlivet, fx jagt, sportsfiskeri, fuglekiggeri eller vandreture. Ud over at give de mennesker, som søger ud i naturen, nogle værdifulde oplevelser, bidrager friluftlivet til at understøtte økonomien i lokalsamfundet. Det sker fx gennem overnatninger, lokale indkøb, salg af fiskekort …

Skjern Å restaureringen og oplevelsesøkonomien Læs mere »

SorbiCell® til pesticid og næringsstofmonitering

Udvaskningen af pesticider og næringsstoffer varierer meget fra mark til mark, hvilket gør det svært at fokusere og styrke indsatsen for at beskytte sårbare arealer. Detailmonitering på drænoplandsniveau kan være et vigtigt værktøj til at identificere sårbare arealer. Sorbisense A/S har udviklet en prisbillig metode til monitering af pesticider og næringsstoffer i drænvand og grundvand, …

SorbiCell® til pesticid og næringsstofmonitering Læs mere »