Målretning af kvælstofindsatsen kan ske på basis af målinger af kvælstoftransport i vandløb. Men hvor ofte skal der måles for at få års- og månedstransporten af kvælstof bestemt med en acceptabel nøjagtighed? Forfattere: Sofie G. W. van’t Veen, Henrik Tornbjerg, Jørgen Windolf, Ane Kjeldgaard, Niels B. Ovesen, Jane R. Poulsen & Brian Kronvang
Udledningen af kvælstof til overfladevand sker både fra punktkilder og diffuse kilder i et opland, herunder især fra landbrugsarealer. Muligheden for at etablere et kvælstofudledningskort på lokal skala (200-1200 ha) i 3 pilotoplande er blevet undersøgt. Kan det gøres? Og med hvilke usikkerheder. Og hvordan kan data anvendes til at undersøge den lokale grundvandsretention af …
Hidtil er effekter af restaurerede vådområder for kvælstof og fosforbelyst ved effektvurderinger i selve vådområdet i form af massebalancestudier eller eksperimentelle målinger. Som noget nyt kan vi nu påvise effekten ud fra overvågningsdata på oplandsskala med Odense Å-oplandet som eksempel. Her er der nemlig restaureret 860 ha vådområder i perioden 2001 til 2011, eller hvad …
Hidtil er effekter af restaurerede vådområder for kvælstof og fosfor belyst ved effektvurderinger i selve vådområdet i form af massebalancestudier eller eksperimentelle målinger. Som noget nyt kan vi nu påvise effekten ud fra overvågningsdata på oplandsskala med Odense Å-oplandet som eksempel. Her er der nemlig restaureret 860 ha vådområder i perioden 2001 til 2011, eller …
Til brug for vandplanerne og regulering af kvælstofanvendelsen, har GEUS og Aarhus universitet udviklet et nyt nationalt kvælstofretentionskort, der viser omsætningen af kvælstof fra udvaskning fra rodzonen og frem til de marine områder. Forfattere: Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Brian Kronvang, Jørgen Windolf, Hans Thodsen, Christen DuusBørgesen, Gitte Blicher-Mathiesen,Henrik Tornbjerg, Vibeke Ernstsen & Jacob Gudbjerg
Traditionelle vandføringsstationer er problematiske at benytte i kystnære vandløb, idet stuvningseffekter vanskeliggør beregningen af kontinuert vandføring fra vandstanden. Da Danmark har en lang kystlinje i forhold til landets samlede areal, er en betydelig del af vandløbsnetværket påvirket af stuvninger. Derfor er der behov for at teste alternative hydrometriske metoder som f.eks. brugen af hastighedssensore Forfattere: …
Hydrometriske målinger i kystnære zoner: Skjern Å Læs mere »
Omkring halvdelen af Danmarks areal er ikke dækket af hydrometristationer, hvilket betyder, at vandafstrømningen i stedet estimeres ved brug af modeller. Da en nøjagtig afstrømning bl.a. er en forudsætning for beregning af kvælstoftilførslen til fjorde og kystafsnit, er der behov for at teste modellerede afstrømningsestimater fra de hidtil umålte oplande. Det er nu muligt ved …
Vandafstrømning i kystnære zoner: Skjern Å – model og målinger Læs mere »
Fosfor fra brinkerosion, betydning af randzoner og vigtigheden af fosfor-ådale er emner som har været til diskussion i forbindelse med Vandmiljøplan III, Grøn Vækst og nu de nye Vandplaner. Vi har i et forskningsprojekt igennem tre år studeret de tre processer i et helt vandsystem – Odense Å – og har nye resultater, der kan …
Da Vandmiljøplan II blev iværksat i 1998 kom vådområder ind som virkemiddel til nedsættelse af kvælstofudledningen til havet, og efterfølgende er genetablering af vådområder blevet anvendt i forskellige natur- og vandmiljøplaner, både for at fjerne mere kvælstof og for at skabe mere natur. Når man ser på landopgørelserne for henholdsvis kvælstofudvaskning fra landbrugsarealerne og kvælstoftransport …
Danske undersøgelser af udvaskning af fosfor (P) er få. Derfor er der bl.a. som led i vidensopsamlingen inden for NOVANA gennemført målinger af indholdet af opløst fosfor i dræn fordelt over hele landet. Der er meget stor variation i fosforindholdet mellem drænene. Forfattere: Hans Estrup Andersen, Søren E. Larsen, Brian Kronvang, Kristina Møberg Hansen, Anker …
