Fra miljøhistoriens skatkammer
Fra miljøhistoriens skatkammer Read More »
2006
Vejr, klima og maksimumsvandføring
Hvilke vejr- og klimaforhold betinger maksimumsvandføringen i danske vandløb. Hvilken betydning har maksimumsvandføringen og hvad kan vi vente os i fremtiden? På baggrund af 78 års målinger på 36 vandføringsstationer giver denne undersøgelse et bud Forfattere: Merete Hvid Dalnæs og Bent Hasholt
Vejr, klima og maksimumsvandføring Read More »
Fosfat i vandløb – betydning af oplandsfaktorer
Fosforbelastningen til søer og fjorde sker ikke kun i forbindelse med erosion og som partikelbundet fosfor. Den opløste fraktion udgør i mange vandløb den største del. Hvad er sammenhængen til f.eks. fosforoverskuddet i oplandet, til jordbundsforhold m.v.? En forståelse af disse sammenhænge vil både kunne anvendes i relation til at beregne fosforbelastning fra umålte oplande
Fosfat i vandløb – betydning af oplandsfaktorer Read More »
Kemiske forureningsstoffer i regnafstrømning fra befæstede overflader
Regnafstrømning fra befæstede overflader kan indeholde hundredvis af miljøfremmede stoffer. Institut for Miljøteknologi på DTU har derfor udviklet en problemorienteret metode til på en struktureret og gennemskuelig måde at udarbejde fokuserede lister over problematiske stoffer. Metoden kan lette arbejdet med at implementere Vandrammedirektivet Forfattere: Peter Steen Mikkelsen, Eva Eriksson, Anders Baun og Anna Ledin
Kemiske forureningsstoffer i regnafstrømning fra befæstede overflader Read More »
Kemiske forureningsstoffer i regnafstrømning fra befæstede overflader
Regnafstrømning fra befæstede overflader kan indeholde hundredvis af miljøfremmede stoffer. Institut for Miljøteknologi på DTU har derfor udviklet en problemorienteret metode til på en struktureret og gennemskuelig måde at udarbejde fokuserede lister over problematiske stoffer. Metoden kan lette arbejdet med at implementere Vandrammedirektivet. Forfattere: Peter Steen Mikkelsen, Eva Eriksson, Anders Baun og Anna Ledin
Kemiske forureningsstoffer i regnafstrømning fra befæstede overflader Read More »
Hvordan påvirker temperaturen den bakterielle omsætning?
Fungerer bakteriernes stofomsætning dårligt ved lave temperaturer og ganske særligt for svært omsætteligt organisk stof? Hvis det er tilfældet, hæmmes bakteriernes omsætning uforholdsmæssigt meget i kolde områder på Kloden og herhjemme om vinteren. Litteraturen indeholder modstridende svar på spørgsmålet. Vi har vurderet aspektet i tre nordsjællandske vandløb og fremskrevet effekterne i tilfælde af global opvarmning.
Hvordan påvirker temperaturen den bakterielle omsætning? Read More »
Variation i nedbrydning af BAM
Nedbrydningsproduktet 2,6-dichlorbenzamid (BAM) er det stof, som har lukket flest drikkevandsboringer i Danmark. Et stof som i mange år blev betragtet som nærmest unedbrydeligt men siden observeret som et stof, som kan nedbrydes hurtigt og effektivt i enkelte danske jorder – men hvordan forholder det sig med den arealmæssige fordeling af nedbrydningspotentialet i de jorder,
Variation i nedbrydning af BAM Read More »
Jord på nettet
Hvordan ser moræneler egentlig ud? Og hvordan ser smeltevandssand fra Kvartærtiden ud sammenlignet med sand aflejret i Tertiærtiden Forfattere: Inga Sørensen