Dag: 31. januar 2021

Ålegræs detektion fra undervandsvideoer

Detektion af ålegræs ved hjælp af dykkere er en omstændelig og ressourcekrævende proces. Den teknologiske udvikling giver mulighed for opbygning af semi-automatiserede metoder ved hjælp af usuperviserede machine learning algoritmer, som kan detektere ålegræs tilstedeværelse på et niveau der matcher brugen af dykkere. Metoden rummer perspektiver til f.eks. fastlæggelse af dybdegrænser Forfattere: Anders Stockmarr & …

Ålegræs detektion fra undervandsvideoer Læs mere »

Sedimentspredning ved marine gravearbejder

Cloud-baserede modelløsninger for sedimentspredning udvikler sig med mulighederne for online turbiditetsmålinger mod operationelle digitale tvillinger. Igennem nøjagtige nærfeltsbeskrivelser af sedimentophvirvling ved marint gravearbejde og løbende automatisk validering/kalibrering åbnes for nye muligheder for håndtering af gravespild og potentiel løbende håndtering af miljøeffekter. Forfattere: Jacob Hjelmager Jensen & Anders Christian Erichsen

Ny satellitbaseret kortlægning af det kystnære miljø

Nye metoder har de seneste år gjort det muligt at monitorere vores kystmiljø på nye og mere rumligt dækkende måder. Hvad der i SeaStatus-projektet startede som detailstudier af undervandsvegetationen er således nu muligt på national skala. Med en web-baseret tilgang er metoderne desuden blevet ’pakket ind’, så analyser, der før krævede specialistviden nu kan udføres …

Ny satellitbaseret kortlægning af det kystnære miljø Læs mere »

Næringsstofreduktion i vandmættede bufferzoner

Første resultater fra to vandmættede danske bufferzoner på henholdsvis organogen og mineraljord viser høj positiv effekt på reduktion af nitrat i drænvand. Retentionen af fosfor (P) afhænger af jordtypen og de biogeokemiske forhold. Mineraljorden fungerer som en effektiv P-sink, mens der er et potentielt tab af P fra den organogene jord Forfattere: Sophie Bæk Lyngaa, …

Næringsstofreduktion i vandmættede bufferzoner Læs mere »

Nye overvågningsteknikker til marin vegetation

Overvågningen af den marine bundvegetation foregår i dag hovedsageligt ved transekt observationer, som er dyre og tidskrævende, og som ikke giver overblik over den arealmæssige udbredelse af vegetationen. Nye teknologier, som fx droner og satellitter, bliver i stigende omfang anvendt i kystzonen og i SeaStatus projektet har vi undersøgt omog hvordan disse nye teknologier kan …

Nye overvågningsteknikker til marin vegetation Læs mere »

Videomikroskopi i analysen af marine planktonorganismer

Vi præsenterer videomikroskopi som en metode til at undersøge plankton. Med fokus på ciliater i Roskilde Fjord over en periode på 20 måneder, viser vi eksempler på analyser, som videomikroskopi muliggør. Udover at bestemme størrelse tillader metoden bl.a. at adskille plankton i trofiske former og fødeoptagelsesmetoder. Forfattere: Hans Jakobsen, Lumi Haraguchi & Jacob Carstensen

Havmiljøets sande tilstand

Dataassimilering er en anerkendt og velafprøvet metode til at sikre at fysiske mekanistiske modeller løbende tilpasses observationer og dermed sikrer mere præcise prognoser, fx ifm meteorologiske prognoser. I projektet SeaStatus har vi udviklet og afprøvet forskellige metoder til assimilering af biogeokemiske modelparametre. Forfattere: Rikke Margrethe Closter, Johan Henrik Andersson & Anders Christian Erichsen

Drivhusgasser ved Gyldensteen Strand deler vandene

Vådområder spiller en vigtig rolle som klimavirkemidler grundet deres evne til at lagre kulstof. De genskabte marine og ferske vådområder ved Gyldensteen Strand sparer atmosfæren for tusindvis af tons CO2 om året i forhold til før oversvømmelsen. Den ferske del af området udleder til gengæld store mængder metan (CH4). Her redegør vi for det klimaperspektiv …

Drivhusgasser ved Gyldensteen Strand deler vandene Læs mere »

Grundvandsproblemer i villakvarter?

Vil en lukning af Haraldsborg Vandværk betyde, at grundvandsstanden stiger til terrænhøjde, ligesom i tiden før vandværket og villakvarteret blev etableret? Hvilken indflydelse har rørtraceer og anden bymæssige infrastruktur for grundvandsstanden? Og hvad betyder klimaændringerne? Det har vi undersøgt med data fra et omfattende borgerdrevet pejlenetværk, feltundersøgelser og modelberegninger. Forfattere: Jens Christian Refsgaard, Jeppe Eriksen, …

Grundvandsproblemer i villakvarter? Læs mere »

Borgerinddragelse i vandforvaltning

Et stort vandselskab vil lukke et gammelt vandværk inde i byen for at spare penge. Effekten på grundvandsniveauet af at stoppe indvindingen er dårligt belyst i mangel af lokale data. Grundejerne frygter stigende grundvand i kældre og haver. Lovgivningen hindrer, at kommune og vandselskab kan hjælpe grundejere med afværgeforanstaltninger. Kan borgerinddragelse hjælpe i en sådan …

Borgerinddragelse i vandforvaltning Læs mere »