Ålegræs og alverdens øvrige havgræsser har oplevet en styrtende tilbagegang siden 2. Verdenskrig, især pga. eutrofiering og mekanisk forstyrrelse. Positive feedback mekanismer har accelereret den tilbagegang, som blev indledt. I dag er retablering af Ålegræs vanskelig pga. mere finkornet organisk materiale i havbunden, større fysisk eksponering og mindre frøspredning fra de små tilbageværende bestande. Men …
For 100 år siden var tætte ålegræsenge overalt langs de danske kyster med til at sikre høj biodiversitet, klart vand og en stabil havbund. Men i 1932 udbrød en svampesygdom, som udløste massedød hos ålegræs. I perioden efter 1950 og frem til 1980’erne voksede eutrofieringen og begrænsede efterhånden plantens udbredelse til under 25 % af …
I REELGRASS-projektet er en eksisterende hydrodynamisk-økologisk model blevet forbedret og udvidet med stressfaktorer for reetablering af ålegræs, som er en balance mellem ålegræssets vækst- og tabsprocesser. De fleste af tabsprocesserne, der enten ikke har været kendt eller ikke tidligere har kunnet sættes på formler, stammer primært fra REELGRASS projektets eksperimenter og feltmålinger. Forfattere: Erik Kock …
Udvikling af en dynamisk ålegræsmodel og GIS-værktøj Læs mere »
De marine makroalger udgør en naturlig og vigtig del af ålegræssamfundene i vore kystnære områder. Årtier med forhøjet menneskabt udledning af næringsstoffer fra land har dog medført, at specielt de hurtigt voksende enårige arter hvert år blomstrer op og konkurrerer med ålegræsset om pladsen i fjorde og andre påvirkede kystområder. Forfattere: Jonas Ribergaard Rasmussen, Paula …
Måling af Secchi-dybden er langt mere afhængig af spredning af lyset på grund af partikler i vandet end den faktiske lyssvækkelse er. Da der sker ændringer i forholdet mellem lysspredning og lysabsorption i vandet som følge af både eutrofiering og oligotrofiering afspejler en forbedring af Secchi-dybden ikke nødvendigvis en tilsvarende forbedring af de faktiske lysforhold …
Forfattere: Søren Laurentius Nielsen & Mogens R. Flindt
Tætte bevoksninger af ålegræs er uvurderlige for vores kystnære økosystemer. Ålegræs understøtter en høj biodiversitet af fisk og bunddyr, og afføder også vigtige økosystem-tjenester, herunder kystbeskyttelse og næringsstoftilbageholdelse. Det er derfor katastrofalt med de senere års store tilbagegang i ålegræs, og det er endnu værre, at det ikke kommer tilbage når vandkvaliteten forbedres. Vi vil …
Forhindrer fysisk stress genetableringen af ålegræs? Læs mere »
Vandmiljøforvaltningen i Danmark skal være baseret på den nyeste viden og derigennem på det bedst mulige faglige grundlag. Dette fordrer et samarbejde mellem miljømyndigheder og forskningsinstitutioner. Det nyligt afsluttede projekt, Reelgrass /1/ finansieret af Statens Miljøforskningsråd er et godt eksempel på dette. Projektet, som har haft deltagelse af såvel forskere, interessenter som miljømyndigheder har udviklet …
Er det muligt for vore fjordes sedimenter at slippe af med den historiske organiske belastning på naturlig vis? Det er jo afgørende for, om disse værdifulde kystnære områder igen kan oppebære udbredte bevoksninger af rodfæstede planter som ålegræs. Forfattere: Gary Banta, Erik Kristensen, Thomas Valdemarsen, Jens Borum, Anne Uldahl, Ane L. Raun, Cintia O. Quintana …
Årtiers eutrofiering af vores kystnære farvande har medført algeopblomstring, uklart vand og iltsvind. Næringsstofudledningen er siden midten af 1990’erne reduceret og forholdene er bedret i nogle kystområder, men tendensen modvirkes af den globale opvarmning med flere perioder med særligt høje temperaturer. Kombinationen af fortsat eutrofiering og høje temperaturer er en trussel mod både flora og …
Eutrofiering og klimaforandring er en giftig cocktail for ålegræs Læs mere »
