Med Grøn Trepart skal op til 15 % af Danmarks landbrugsareal udtages til skov og anden natur. Men hvor meget kan skov og permanent udtagning reducere kvælstofudvaskningen? I denne artikel beskrives regionale og lokale forskelle i reduceret nitratudvaskning ved udtagning af landbrugsarealer baseret på eksisterende viden. Forfattere: Gitte Blicher-Mathiesen, Jonas Rolighed, Per Gundersen & Hans […]
Arealudtagning og kvælstofeffekt Read More »
Hvis skov rejses på arealer med lav N-retention og dermed stor kvælstoftransport til vandløb, kan man mere end halvere areal med skovrejsning og stadig nå reduktionskrav for kvælstof. Hvor hurtigt effekten slår igennem er også relevant. Forfattere: Gitte Blicher-Mathiesen, Jørgen Windolf & Rasmus Rumph Frederiksen
Ny skov og kvælstofeffekt i vandløb Read More »
Udvaskning af nitrat fra rodzonen skal i MapField gives som input til en grundvands- og oplandsmodel. Denne model skal på forskellig skala beregne nitratreduktion under vand og nitrats transport fra marker til vandløbet i fire LOOP oplande. Til beregning af nitratudvaskning og usikkerhed anvendes NLES5 modellen for hver dyrket mark i perioden 1991-2016. Forfattere: Gitte
Nitratudvaskning på markniveau Read More »
En del af den nitrat, der strømmer med vandet ud af rodzonen på dyrkede marker og naturarealer bliver omsat og fjernet i grundvandets reducerende zoner, inden grundvandet når frem til vandløbskanten. Forskningsprojektet MapField har udviklet og afprøvet et koncept til at estimere størrelsen af nitratreduktionen i grundvandet og der er etableret kort over den lokale
Et grundvandsretentionskort pålokal skala Read More »
På baggrund af målinger kan virkemidler placeres på marker og i oplande med stor kvælstofudledning til vandløb og kyst. Herved opnås en stor effekt af virkemidler. Det viser studier i tre pilotoplande. Det er også vist, at for fire drænoplande findes en god sammenhæng mellem det målte indhold af uorganisk kvælstof i rodzonen om efteråret
Vand og kvælstof fra mark til fjord Read More »
Udledningen af kvælstof til overfladevand sker både fra punktkilder og diffuse kilder i et opland, herunder især fra landbrugsarealer. Muligheden for at etablere et kvælstofudledningskort på lokal skala (200-1200 ha) i 3 pilotoplande er blevet undersøgt. Kan det gøres? Og med hvilke usikkerheder. Og hvordan kan data anvendes til at undersøge den lokale grundvandsretention af
Et kvælstofudledningskort Read More »
Til brug for vandplanerne og regulering af kvælstofanvendelsen, har GEUS og Aarhus universitet udviklet et nyt nationalt kvælstofretentionskort, der viser omsætningen af kvælstof fra udvaskning fra rodzonen og frem til de marine områder. Forfattere: Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Brian Kronvang, Jørgen Windolf, Hans Thodsen, Christen DuusBørgesen, Gitte Blicher-Mathiesen,Henrik Tornbjerg, Vibeke Ernstsen & Jacob Gudbjerg
Fagligt grundlag for den nye kvælstofretentionskortlægning Read More »
Hvor svært kan det være at placere efterafgrøder og udtage ådale fra landbrugsproduktionen? I vandplanerne skal udledningen af kvælstof (N) til Limfjorden reduceres med 46 pct., men er det nuværende vidensgrundlag tilstrækkeligt til at sikre placering af virkemidler hvor effekten er størst? Forfattere: Gitte Blicher-Mathiesen & Hans Estrup Andersen
Differentieret placering af virkemidler Read More »
