Genopretningen af miljøet i Østersøen, specielt hvad eutrofiering angår, er på rette vej. Et omfattende studie baseret på 112 års data har dokumenteret, hvornår miljøproblemerne startede, hvornår de toppede og hvordan Østersøen, nu efter et par årtiers reduktioner i tilførslerne af næringsstoffer, som et samlet system er på vej mod bedre miljøforhold. En yderligere reduktion af tilførslerne er dog påkrævet, hvis de opstillede mål om en god miljøtilstand skal nås.
Forfattere: Jesper H. Andersen, Jacob Carstensen & Ciaran Murray