Dag: 21. december 2019

Vandskabsmalere

Vandskabsmalere som kategori er kun ringe udforsket. Christensens korte afhandling fra 2017 /1/ var den første dybgående bearbejdelse af emnet. Men med væksten af cross-over bevægelsen mellem miljø og billedkunst er der kommet mere fokus på emnet. Har malerne været bevidst om miljøforhold når de valgte motiver? Var Sandro Botticelli, Wilhelm Marstrand eller Edvard Munch …

Vandskabsmalere Læs mere »

Bedre vandkvalitet i bynære vandløb

Vandløb, der modtager uforsinket regnafstrømning fra separatkloakerede byområder, belastes hydraulisk og forureningsmæssigt. Med inspiration i LAR-løsninger præsenteres her en ide til at forbedre forholdene: ’First flush’ ledes til rensning og forsinkelse i et nedstrømsplaceret LAR-renseanlæg, mens efterfølgende vand sendes via bypass direkte til recipienten. Forfattere: Rikke Bjerg, Marina Bergen Jensen & Ole Fryd

Sand-capping – et nyt marint virkemiddel

Bunden i mange af vores fjorde er efter mange års næringsstofberigelse blevet dækket af mudder. Ålegræs kan derfor ikke længere få rodfæste, og fjordbunden ophvirvles så hyppigt, at de forringede lysforhold hindrer opnåelse af en god miljøtilstand. SDU fik i 2016 ansvaret for at teste det marine virkemiddel sand-capping, som potentielt kan forbedre både lysklimaet …

Sand-capping – et nyt marint virkemiddel Læs mere »

Forunderlige historier: Den mæandrerende vej mod gode vandløb

Forberedelserne til den ikke mere så nye vandløbslov begyndte for snart et halvt århundrede siden. 30 år efter den trådte i kraft kunne Natur- og landbrugskommissionen konkludere, at den dårlige udvikling i vandløbene er vendt, og det skal fortsætte. Artiklen er historier, ikke historien, om lovens start og første ti år, og et par eftertanker. …

Forunderlige historier: Den mæandrerende vej mod gode vandløb Læs mere »

Lokale prognoser for effekten af naturpleje og et ændret klima ved brug af nationale overvågningsdata

Danmark er forpligtiget af blandt andet EU’s habitatdirektiv til at bevare lysåbne habitater i en god tilstand, og det er vigtigt at foretage den mest hensigtsmæssige pleje af disse habitater. Til det formål er det nyttigt at kunne forudsige, hvilken effekt forskellige påvirkningsfaktorer og plejetiltag vil have på et lokalt naturområde med habitatnatur. Sådanne forudsigelser …

Lokale prognoser for effekten af naturpleje og et ændret klima ved brug af nationale overvågningsdata Læs mere »

Marint affald på kysterne i Roskilde Fjord

Forekomsten af plastik og andet affald er blevet systematisk registret på en række kyststrækninger i Roskilde Fjord i perioden 2016-2018. Blandt plastaffaldet dominerer engangsplastik som emballage til mad og drikkevarer, poser, personlige hygiejneprodukter og haglpatronhylstre, men også reb/snor fra fiskeri og både samt biomedier fra renseanlæg skal fremhæves. Forfattere: Jakob Strand, Louise Feld, Claudia Sick, …

Marint affald på kysterne i Roskilde Fjord Læs mere »

Klimavejen – en multifunktionel klimaløsning

Klimavejen blev indviet i marts 2018 som det første anlægsprojekt i det store regionale klimatilpasningsprojekt C2C-CC. Klimavejen er en multifunktionel klimaløsning, som kombinerer en klimatilpasningsløsning, hvor regnvandet kan nedsive gennem den permeable asfalt og opstuves i vejkassen med en klimaforebyggelsesløsning, da vejen kan levere bæredygtig energi fra et jordvarmesystem udlagt i vejkassen. Forfattere: Theis Raaschou …

Klimavejen – en multifunktionel klimaløsning Læs mere »

Fugle som ekstern næringsstofkilde

Den økologiske tilstand i søer er i høj grad afhængig af den eksterne tilførsel af næringsstoffer. Når en søs næringsstofbalance bestemmes, er det sjældent at bidrag fra fugle inkluderes i de eksterne kilder. Men i nogle søer, kan afføring fra fuglene udgøre en betydelig næringsstoftilførsel, der dog kan være vanskelig at estimere præcist. I denne …

Fugle som ekstern næringsstofkilde Læs mere »

Forunderlige historier: Den mæandrerende vej mod gode vandløb

Forberedelserne til den ikke mere så nye vandløbslov begyndte for snart et halvt århundrede siden. 30 år efter den trådte i kraft kunne Natur- og landbrugskommissionen konkludere, at den dårlige udvikling i vandløbene er vendt, og det skal fortsætte. Artiklen er historier, ikke historien, om lovens start og første ti år, og et par eftertanker. …

Forunderlige historier: Den mæandrerende vej mod gode vandløb Læs mere »