Fiskene i søer er vigtige både for lystfiskerne samt for den artsrigdom og de økologiske påvirkninger, de skaber. Nye søer bliver hurtigt populære blandt lystfiskerne, men hvor hurtigt indvandrer fiskene i grunden og er særlige arter knyttet til nye søer sammenlignet med naturlige søer? Det er to af de centrale spørgsmål, vi undersøger. Vi vurderer […]
Udveksling af drivhusgasser mellem søer og luften har kun i sjældne tilfælde været undersøgt systematisk og sjældent omfattet både kuldioxid, metan og lattergas. Det er overraskende, da søer kan være vigtige kilder til især kuldioxid og metan. Vi har som de første undersøgt udledningen af de tre drivhusgasser fra nye danske søer for at vurdere
Drivhusgasser fra nye søer Read More »
Vådområdeordningen er, økonomisk og ressourcemæssigt, en af de største enkeltstående tilskudsordninger til naturgenopretning vi har i Danmark. Kommunerne og Naturstyrelsen har som projektejere ansvaret for, at de afsatte 1,6 milliard kroner, som er dedikeret til projekterne, bliver anvendt til gavn for vores nære kystvande, fjorde og søer. Forfatter: Jannik Thomassen Seslef
360 grader rundt om vådområdeprojekter i Assens kommune Read More »
Målte variable i mange anvendte miljømodeler har ofte en betydelig variation på grund af måle- og stikprøvefejl. Sådanne fejl kan resultere i upræcise prognoser, og dermed betyde at den rådgivning som gives med baggrund i modellerne kan være forkert. Forfatter: Christian Damgaard
Miljømodellering og usikkerheder Read More »
Skoven ville – uden menneskelige påvirkninger – være den dominerende vegetationstype i Danmark, men under 1 % af det samlede areal er udlagt som urørt skov, og heraf er kun en meget lille del i dag i en naturlig eller nær-naturlig tilstand. De danske skove er meget artsrige og en meget stor andel af sjældne
Ændringer i floraen i skovene ved Kalø over 25 år Read More »
Bynaturprojekter, spredningskorridorer og grønne kiler er populære, men er ofte en blanding af friluftsliv og ufokuseret naturforvaltning, der er bedre på kort end i virkeligheden. Klare mål med dokumentede bidrag til national naturbeskyttelse er sjældne. I projekt BiodiverCity er Nationalpark Mols Bjerge og Syddjurs Kommune nået langt med en 13 km blomster- og insektrig overdrevskorridor
BiodiverCity – 13 km habitatkorridor for sjældne arter i byområde Read More »
Millioner af mennesker verden over eksponeres for koncentrationer af arsen (As) på over 10 μg/L, der er grænseværdien for As fastsat af WHO. Dog kan livslang eksponering for selv lave niveauer af As (dvs. 1-10 μg/L) også føre til uacceptable sundhedsrisici. Denne artikel præsenterer en metode til at opnå et niveau af As i drikkevand
Elektrokemisk vandrensning for arsen Read More »
I flere områder af Dk sker der bevægelser i undergrunden. Da Vand- og Spildevandsforsyninger har store økonomiske aktiver under jordoverfladen, er det vigtigt for dem at vide, hvordan disse påvirker funktionen af deres aktiver under jorden. I et projekt fra Thyborøn er satellitdata inddraget i forsyningens datagrundlag for beslutningsprocesserne for drift og fremtidige investeringsstrategier; satellitterne
Satellit vurderer risiko for ledningsbrud Read More »
Marine virkemidler er løsninger som bl.a. kan nedbringe mængden af næringsstoffer i kystnære marine områder og derved forbedre havmiljøet. I EU’s vandrammedirektiv er samtlige lande forpligtet til at opnå god tilstand i de marine områder inden 2027. Marine virkemidler kan implementeres i de nye vandområdeplaner, og bidrage til at opfylde miljømålene – og samtidig gavne
Marine virkemidler og N/P – status 2020 Read More »
Næsten hvert år siden engang i 1980’erne er vi blevet forfærdede over voldsomme billeder af døde fisk og havbund dækket af ‘liglagen’ i de danske farvande. Men hvordan kan det gå til, at iltsvindet så pludseligt dukker op? Og hvad sker der egentligt under havoverfladen? Her tegner vi et billede af det meget dynamiske iltsvind
Ny viden om iltsvind – dynamik, dybe bassiner og vandmasser Read More »
