Medierne afspejler en stadig offentlig interesse for betydningen af pesticider i vores miljø. Og pesticider forbindes automatisk med dansk landbrug. Men er det retfærdigt? Og hvor stor betydning har pesticiderne i forhold til andre faktorer, som påvirker miljøet? Ny dansk og udenlandsk forskning kaster lys over effekterne af pesticider i vore vandløb, og mulighederne for […]
Ny viden om effekter af pesticider i vandløb Read More »
Fosfor fra brinkerosion, betydning af randzoner og vigtigheden af fosfor-ådale er emner som har været til diskussion i forbindelse med Vandmiljøplan III, Grøn Vækst og nu de nye Vandplaner. Vi har i et forskningsprojekt igennem tre år studeret de tre processer i et helt vandsystem – Odense Å – og har nye resultater, der kan
Fosfor i åer og dale: Kilde eller filter? Read More »
Da Vandmiljøplan II blev iværksat i 1998 kom vådområder ind som virkemiddel til nedsættelse af kvælstofudledningen til havet, og efterfølgende er genetablering af vådområder blevet anvendt i forskellige natur- og vandmiljøplaner, både for at fjerne mere kvælstof og for at skabe mere natur. Når man ser på landopgørelserne for henholdsvis kvælstofudvaskning fra landbrugsarealerne og kvælstoftransport
Ådale som kvælstoffiltre Read More »
Randzoner er effektive til at begrænse overfladetab af fosfor. Nye undersøgelser viser dog, at fosforindholdet i randzoner ofte overstiger indholdet i landbrugsjord. Fosfortilbageholdelsen i randzonen er dog ikke permanent, da fosfor kan udvaskes, tabes ved udfrysning fra vegetationen eller via brinkerosion. Randzoner er dermed måske i lige så høj grad kilder til fosfortab som fosforfiltre.
Randzoner som fosforfiltre Read More »
Vådområder er naturens mest komplekse systemer. Virkemiddelseffekten på kvælstof er veldokumenteret, mens effekterne på fosforbalancen er knap så entydige. Artiklen sammenfatter den nuværende viden om vådområders effekter på fosforbalancen. Resultaterne demonstrerer at vi stadig ikke kan kvantificere og forudsige effekten af vådområder på fosfor. Overvågning af retablerede vådområder er derfor påkrævet og vi giver eksempler
Hvorfor overvåge reetablerede vådområder? Read More »
Esben Astrup Kristensen, Brian Kronvang, Hans Thodsen & Jes Rasmussen
Små og sårbare – livet i mindre vandløb i et fremtidigt klima Read More »
I mange år har man haft brug for at holde målinger af næringsstofkoncentrationer i vandmiljøet op mod den naturbetingede baggrundskoncentration. Hidtil har man måttet basere dette på målinger i nogle få, små, og næsten uberørte vandløb. Er det godt nok, eller er der i virkeligheden regionale forskelle i Danmark som følge af klima, geologiske forhold
Baggrundskoncentrationen af næringsstoffer i grundvand og overfladevand Read More »
Danske undersøgelser af udvaskning af fosfor (P) er få. Derfor er der bl.a. som led i vidensopsamlingen inden for NOVANA gennemført målinger af indholdet af opløst fosfor i dræn fordelt over hele landet. Der er meget stor variation i fosforindholdet mellem drænene. Forfattere: Hans Estrup Andersen, Søren E. Larsen, Brian Kronvang, Kristina Møberg Hansen, Anker
I denne artikel anvender vi en hydrologisk model til at analysere, hvordan den årlige og sæsonmæssige afstrømning vil ændre sig i de meget sårbare små vandløb som konsekvens af klimaforandringer. I modellen anvendes data fra en klimamodel (Hirham), som udarbejder prognoser for ændringer i nedbør, temperatur og fordampning i henhold til et såkaldt A2-scenarie, der
Afstrømning i små vandløb om 100 år? Read More »
Danmarks Miljøundersøgelser’s afdeling for Ferskvandsøkologi arrangerede i maj 2004 et træningsprogram for ansatte ved de litauiske miljømyndigheder og forskningsinstitutioner i forbindelse med projektet – Vandrammedirektivet og vandløb i Litauen – implementering af VRD 2006 deadlines. Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) og Dansk Habitatkvalitetsindeks (DHQI) blev demonstreret og øvet i felten og resultaterne blev efterfølgende oparbejdet i laboratoriet
Vandløbskursus på litauisk – på vej mod nye tider Read More »
