Tidsskriftet - Abonnement - Seneste nummer - Tidligere numre - E-bøger - Forfattervejledning - Redaktion

Forfattervejledning for Vand & Jord

1. Aflevering

Artikler til Vand & Jord afleveres digitalt via e-mail eller cd-rom.
Artiklen sendes til et medlem af redaktionen.


2. Artiklens omfang

Manuskripterne må ikke fylde mere end 2.000 ord (15.000 enheder medregnet mellemrum).

3. Artiklens opbygning

Indled artiklen med en kort menu på maksimalt 400 enheder. Menuen er ikke et resumé af artiklen, men en kort appetitvækkende præsentation af artiklens problemstilling og indhold. Del artiklen ind i korte afsnit, fx for hver 1500-2000 enheder, og forsyn dem med korte overskrifter.

Artiklen består derudover af følgende elementer:
  • Titel – højst 40 enheder
  • Menu – højst 400 enheder
  • Forfatternavn(e)
  • Artiklen – delt op i underafsnit
  • Referencer
  • Biografi
  • Tabeller
  • Bokse
  • Tabeltekster
  • Figurtekster
Figurer leveres særskilt, se nedenfor.

4. Teksten

Tidsskriftet Vand & Jord henvender sig til en stor målgruppe med forskellige faglige forudsætninger. Vores mål er, at så mange som muligt skal have udbytte af bladets indhold. Artiklerne skal skrives på et let og indbydende dansk. Her er et par gode råd og anvisninger for artikler til Vand & Jord:
  • Skriv korte sætninger
  • Brug danske ord i stedet for fremmedord
  • Forklar svære ord, begreber og specielle forkortelser første gang, de forekommer i teksten. Man kan evt. forklare begreber o.l. i en boks, der markeres i layoutet
  • Begræns brugen af matematiske udtryk. Saml artiklens større formler o.l. i bokse. Formlerne skrives med fortløbende numre og placeres i en eller flere bokse
  • Måleenheder skal være enkle – brug fx mg/l i stedet for potenser. Anvendes der præciserende tal i brødtekst, skal de skrives med tal og ikke bogstaver, dvs. 1, 2, 3 m.v.
  • Del ikke teksten op med for mange pinde eller punkter. Er det nødvendigt at remse punkter op, kan de evt. flyttes til en boks
  • Brug kun ordinær skrift i teksten. Marker i manuskriptet, hvor man ønsker speciel typografi anvendt (fx kursivering af artsnavne)

5. Figurer, tabeller og bokse

Figur-, tabel- og boks-tekster skrives ind i filen med tydelig markering af, hvad det er.

Figurer skal afleveres som særskilte figurfiler af typen Illustrator, Photoshop, .pdf, .eps, .gif, .jpg, .png i 300 dpi v/ 1:1. Figurer kan også afleveres i papirudgave på særskilte ark som rentegnede tegninger i overstørrelse.

Husk at figurer bliver tilpasset spaltestørrelsen som 1- eller 2-spaltede (meget sjældent 3-spaltede). Nedfotograferingen betyder, at man skal sikre sig, at tal, bogstaver og streger er så tydelige, at de kan klare nedfotograferingen. Fremsendte figurer, som må omtegnes, forsinker artiklernes publicering.

Marker i manuskriptet, hvor de enkelte figurer ønskes placeret. I teksten henvises der til dem med: se fig. 1, se tab. 2, se boks 3 osv.

Digitale fotos modtages som Photoshop, .eps, .jpg m.v. i min. 300 dpi v/ 1:1, eller som papir (højglans) eller som dias.

Billedfiler sendes med e-mail eller dvd/cd.

6. Referencer

Brug kun de mest nødvendige referencer, og hold antallet under 10. Er der særlige grunde til flere, aftales dette med redaktionen. Henvis i teksten til referencen med respektive nummer mellem skråstreger inden for punktum. Eksempel:

/1/ Hansen, V. H. og Jensen, K. 1993: Bundplanterne i Vejle Fjord. Vand & Miljø 10, 405-409.

7. Biografi

Efter artiklen placeres en forfatterbiografi med tilhørssted (max. 200 enheder). Anfør adresse og e-mail i biografien.

8. Korte indlæg

Debatindlæg, boganmeldelser, orientering om kongresser o.l. er velkomne. De bør ikke overstige 1500 enheder, og redaktionen forbeholder sig ret til forkortelser.

9. Ophavsrettigheder til artiklen

Selskabet Vand & Jord arbejder for at formidle viden om miljøforhold. Artikler, der har været trykt i tidsskriftet, lægges på Vand & Jords hjemmeside. De vil fremgå af indholdsfortegnelsen for det pågældende nummer. Selve artiklen kan først efter 2 år downloades gratis som pdf.
Forfatteren modtager en pdf-fil af artiklen når den en blevet trykt. Denne fil må gerne distribueres af forfatteren til kolleger, men må ikke lægges ind på databaser, hvorfra den kan læses eller downloades. Dette må først ske 2 år efter publiceringen. Forfattere kan kun få en artikel optaget i tidsskriftet, såfremt de accepterer ovennævnte vilkår.
For temanumre af bladet gælder andre forhold. Et temanummer indeholder artikler indenfor samme emne, og publiceringen er finansieret eksternt. I disse tilfælde kan artikler distribueres frit fra publiceringsdagen, og må umiddelbart lægges ind i databaser.
Det er muligt at købe et større antal eksemplarer af et nummer af tidsskriftet. Antal og pris skal aftales inden tidsskriftet går i trykken.
Tidsskriftet udgives med støtte fra …