Med Grøn Trepart skal op til 15 % af Danmarks landbrugsareal udtages til skov og anden natur. Men hvor meget kan skov og permanent udtagning reducere kvælstofudvaskningen? I denne artikel beskrives regionale og lokale forskelle i reduceret nitratudvaskning ved udtagning af landbrugsarealer baseret på eksisterende viden. Forfattere: Gitte Blicher-Mathiesen, Jonas Rolighed, Per Gundersen & Hans […]
Arealudtagning og kvælstofeffekt Read More »
Ændringer i vandløbenes vandføringsregime kan spille en central rolle for mulighederne for at opfylde miljømålet i de målsatte vandløb. I denne artikel ser vi nærmere på nogle centrale forhold i samspillet mellem lovgivning og praksis i forbindelse med vurderinger af påvirkninger fra vandindvinding på vandløbenes økologiske tilstand. Forfattere: Annette Baattrup-Pedersen, Morten Lauge Fejerskov, Kim Aarøe
Vandløbenes økologiske tilstand og vandindvinding Read More »
I somrene 2018 og 2023 blev Danmark og Europa ramt af omfattende tørker. Tørkerne førte til store tab i landbruget, pressede økosystemer og sætningsskader på bygninger. Men hvad ved vi om historiske tørkepåvirkninger i det danske vandkredsløb og hvordan kan vi undersøge dem? Og kan vi bruge vores nuværende værktøjer, der ofte har fokus på
Tørke i Danmarks vandkredsløb Read More »
Kollisionsrisiko udgør den største trussel mod fugle ved vindmøller. I løbet af de sidste 10 år er der sket en enorm udvikling inden for udvikling af automatiserede overvågningsteknologier til reduktion af kollisionsrisikoen globalt som reaktion på udbygningen af vindmølleparker. Den vigtigste drivkraft bag denne udvikling har været opstramningen i de krav, der er blevet fremsat
Styrkelse af fuglebeskyttelsen omkring vindmøller Read More »
Hvordan identificeres kilden til den PFAS-forurening, der truer Tune Vandværks indvinding af drikkevand? Læs med nedenfor og se ét bud på, hvordan opgaven kan løses ved at kombinere grundvandsmodellering og PFAS-fingerprint. Forfattere: Annette K. Hansen & Mia Rohde Nielsen
PFAS truer grundvandet i Tune Read More »
Hvis skov rejses på arealer med lav N-retention og dermed stor kvælstoftransport til vandløb, kan man mere end halvere areal med skovrejsning og stadig nå reduktionskrav for kvælstof. Hvor hurtigt effekten slår igennem er også relevant. Forfattere: Gitte Blicher-Mathiesen, Jørgen Windolf & Rasmus Rumph Frederiksen
Ny skov og kvælstofeffekt i vandløb Read More »
Hvor lang tid vil det tage fra tilførslerne af kvælstof til vores fjorde reduceres, til økosystemet fungerer igen? Det er spørgsmålet, som adresseres i denne artikel med fokus på tidforsinkelsen for en reduktion af kvælstofkoncentrationen. Forfattere: Stiig Markager
’Genopstandelse’ for vores fjorde Read More »
Da Skjern Å-projekt var fuldført i 2003, opstod den store Hestholm Sø nederst i å-systemet, fordi tørvejorden i ådalen havde sat som følge af mange års dræning. Skjern Å blev lagt uden om søen for at skåne laks og ørreder. Nu har sandvandring fået åen til at gå over sine bredder og løbe ind i
En ”Salomonisk” løsning ved Skjernåens nedre løb Read More »
H.M. Kong Frederik X sagde i sin nytårstale: ”Vores lod er at passe på vores jord, for i morgen er der også en dag. Vi skal forfølge hver en vej der fører i den rigtige retning”. I lyset af biodiversitetskrisen er dette vise ord. eDNA-analyser, en nyere metode inden for biodiversitetsmonitorering, kan give et holistisk
eDNA: standard i biodiversitetsovervågning Read More »
CS4Climate i Lille Vildmose inddrager borgere i overvågning af vådområdegenopretning med brugervenlige værktøjer. Projektet undersøger borgergenererede datas pålidelighed og anvendelse i adaptiv forvaltning. Gennem aktiv deltagelse skabes øget forståelse for klimaforandringer og naturgenopretning. Initiativet, støttet af EU-projektet WET HORIZONS, har vakt interesse både lokalt og internationalt. Forfattere: Lorenzo Pugliese & Shubiao Wu
Citizen Science for genopretning af vådområder Read More »
