Har vi fået et bedre vandmiljø efter 40 års indsats? Ja, indsatsen har båret frugt, men vi er slet ikke i mål. Udfordringerne for miljø og natur er også blevet større med tiden pga. klimaændringer, faldende biodiversitet og udledninger af miljøfremmede stoffer. Forfattere: Kurt Nielsen
Vandmiljøet gennem 40 år Read More »
Dette diskussionsoplæg er essensen af et indlæg med titlen VANDLØBSKONFERENCE 2023 i Fredericia, den 22. november 2023 arrangeret af Bæredygtigt Landbrug og Danske Vandløb. Forfattere: Torben Larsen
Vandløbsregulativer baseret på teoretisk skikkelse sikrer ikke vandføringsevnen Read More »
En restriktiv forvaltning af miljømålet for dybdegrænsen for ålegræssets hovedudbredelse vil gøre det yderst kompliceret at opnå tilladelse til naturgenopretning indenfor denne dybde. Habitater som muslinge- og østersbanker har ellers historisk sameksisteret med ålegræs og været med til at sikre optimale levevilkår for ålegræsset og dermed understøtte en større artsrigdom. Forfattere: Jens Kjerulf Petersen, Pernille
Udfordringer med ålegræssets dybdegrænse Read More »
De danske vandområdeplaner, jf. Vandrammedirektivet, opererer med næringsstofopgørelser og -indsatser ud fra årlige opgørelser. I forbindelser med vandområdeplan 3 har det været diskuteret om der i nogle vandområder kan opnås større effekter ved at anvende specifikke virkemidler med effekt målrettet vækstsæsonen, og om en del af indsatsen til kystvandene kan løses ved indsatser overfor fosfor.
Optimeret Næringsstofregulering Read More »
Tilgroning af lysåbne naturarealer pga. manglende græsning truer den biologiske mangfoldighed. Naturplejens primære formål er at genoprette naturlige processer for at bevare og genskabe en artsrig natur. Dette studie undersøger vegetationsudviklingen efter fire græsningssæsoner med kvæg, geder og heste på hedevegetation og bidrager med evidensbaserede anbefalinger for naturforvaltningen. Forfattere: Frederikke Nørbæk, Marc Hammer Holck &
Naturgenopretning i Kilderne Read More »
Den omfattende brug af kemikalier i samfundet udfordrer miljø og sundhed i stigende grad. Indgreb over for miljøfremmede stoffer halter hele tiden bag efter og koster dyrt. I artiklen ridses udviklingen op, og der gives nogle bud på løsninger og fremtidige udfordringer. Forfattere: Erik Arvin
Miljøfremmede stoffer – en mission impossible? Read More »
Klimatilpasning planlægges ofte ud fra antagelsen, at borgere kan motiveres til at engagerer sig i lokale tiltag. I praksis viser borgerinddragelse sig ofte at være en vanskelig proces. Dette gør sig især gældende, når klimatilpasning kan opfattes som tiltag, der forstyrrer steders idyl, som fx i de danske sommerhusområder. Forfattere: Mikkel Nedergaard
Klimatilpasning og borgerinddragelse i Vandkantsdanmark Read More »
Havstigninger på grund af højere temperaturer vil i løbet af dette århundrede oversvømme mange saltmarske og strandenge. Målrettet uddigning kan redde mange af disse værdifulde kystnære økosystemer og deres store biodiversitet. Desuden vil et varmere hav give mere iltsvind i danske farvande trods store reduktioner i kvælstofudledningende sidste 30 år. Årsagen er større vækst af
Klimaforandringers effekt på havmiljøet – tab af kystøkosystemer og øget iltsvind Read More »
Danmark fik i 1971 et miljøministerium – som det første land. I de følgende årtier havde vi en faglig stærk miljøforvaltning, som var på forkant med nye udfordringer – Danmark var klassens duks. I dag er Vejle Fjord død, og der er pesticider i mere end halvdelen af alle vandforsyningsboringer – uden at der er
Fra smuk svane tilbage til grim ælling Read More »
Vi lever i en tid, hvor klimaforandringer kræver større og større bassiner for at tilbageholde regnvand. Krav til rensning af regnvandet stiger, samtidig med at der tales om en biodiversitetskrise. Så hvordan skal vi håndtere regnvand i fremtiden? Forfattere: Bettina Precht Simonsen, Kim Pless-Schmidt, Line Skyum Ritto, Anja Eberhardt & Tore Bro
Erfaringer med konstruerede vådområder Read More »
