Der findes ikke en enkelt opskrift på, hvordan vi bliver fagligt klogere. Men der findes gennemprøvede metoder og åbne samarbejdsformer, der tidligere har givet succes. Både ved forskning og faglig udredning om økosystemer eksisterer dilemmaet mellem det enkle og gennemskuelige, som følger klassisk videnskabsteori og det komplicerede og svært gennemskuelige, der kræver overvejelser om, hvordan […]
Hvordan bliver vi klogere? Read More »
Human urin indeholder mange værdifulde næringsstoffer. I stedet for at oprense næringsstofferne fra spildevandet, kan urin med fordel tilbageføres til landbruget som organisk gødning. Samtidig ville man mindske østrogenbelastningen til de meget sårbare vandmiljøer. Men hvordan vil østrogenbelastningen i jord være ved brug af human urin i forhold til almindelige organiske gødninger? Forfattere: Jane Lindedam,
Østrogener fra human urin i miljøet Read More »
Amterne kortlægger beskyttelsen af vores grundvandsmagasiner for bl.a. at sikre kvaliteten af fremtidens drikkevand. I den forbindelse bruges grundvandets kemiske sammensætning til at inddele grundvandet i 4 vandtyper. Vandtypebestemmelsen afhænger af redoxfølsomme stoffer i grundvandet bl.a. ilt, nitrat, sulfat og jern. Vandtypen indikerer, hvor beskyttet magasinet er mod påvirkninger fra overfladen. Kriterierne er fastsat af
Sulfatindhold og vandtypebestemmelse Read More »
Opsporing af specifikke tungmetalkilder (typisk visse industrier) i et renseanlægs opland og fortløbende kontrol med om der foregår ikke-tilladte udledninger tager ofte afsæt i det niveau af tungmetaller, man finder i et givet renseanlæg. Det er derfor vigtigt, at man har et kvalificeret skøn over hvor meget tungmetal, der tilledes med almindeligt husholdningsspildevand Forfattere: Uffe
I denne artikel anvender vi en hydrologisk model til at analysere, hvordan den årlige og sæsonmæssige afstrømning vil ændre sig i de meget sårbare små vandløb som konsekvens af klimaforandringer. I modellen anvendes data fra en klimamodel (Hirham), som udarbejder prognoser for ændringer i nedbør, temperatur og fordampning i henhold til et såkaldt A2-scenarie, der
Afstrømning i små vandløb om 100 år? Read More »
Danmarks Miljøundersøgelser’s afdeling for Ferskvandsøkologi arrangerede i maj 2004 et træningsprogram for ansatte ved de litauiske miljømyndigheder og forskningsinstitutioner i forbindelse med projektet – Vandrammedirektivet og vandløb i Litauen – implementering af VRD 2006 deadlines. Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) og Dansk Habitatkvalitetsindeks (DHQI) blev demonstreret og øvet i felten og resultaterne blev efterfølgende oparbejdet i laboratoriet
Vandløbskursus på litauisk – på vej mod nye tider Read More »
Forfattere: Hans Schrøder
Kvælstofoverskud – hvilken model? Read More »
Indgreb mod fosfortab fra det åbne land til overfladevand må – for at opnå en effekt inden for en overskuelig tid og for at være omkostningseffektive – rettes mod kritiske kildeområder. Kortlægning efter Pindeks metoden er en måde at identificere de kritiske kildeområder på. P-indeks metoden benytter sig af lettilgængelige data, og de første danske
Dansk P-index til bestemmelse af fosfortab Read More »
